Tunge dyner blive allerede brugt som behandling til at forbedre søvn, lindre angst, fysisk uro og stress.
På Oslo Universitetshospital bruges tyngdedyner blandt andet af børn og unge med udviklingshæmning, autisme eller ADHD.
Men hvad med personer uden særlige diagnoser, som bare kæmper med at sove om natten?
Det kan være farligt med for lidt søvn; for eksempel ældes kroppens celler alt for hurtigt hos mennesker, der sover for lidt, og man risikerer at blive syg som følge.
Der er meget, vi stadig ikke ved om søvnløshed, og hvorfor nogle mennesker kæmper mere end andre, men et norsk studie fra 2019 viser, at personer, som har problemer med at falde i søvn, har mest angst.
Så hvad kan hjælpe de urolige, der ikke kan sove? En ret tung dyne, mener svenske forskere.
Ville tjekke melatonin og oxytocin
Forskerne, der arbejder ved Uppsala Universitet i Sverige, ville teste, hvilken effekt det har på niveauet af søvnfremmende og antistresshormoner som melatonin og oxytocin, når vi sover under såkaldte tyngdedyner.
En tyngdedyne er en tung dyne. Den har enten en kæde eller kugler af glas eller af kraftigt plast syet ind i dynen, der gør den tung.
Dynerne kan veje alt fra 5 til 12 kilo, og tanken er, at sådan en dyne kan hjælpe os til at sove bedre – og få en mere afslappende søvn hele natten. Det skal få os til at føle os trygge, omfavnede og give os øget ro i sindet om natten.
Forskerne ville også teste, om tyngdedynerne påvirkede produktionen af stresshormoner som kortisol, og om forsøgspersonerne blev mindre stressede af at bruge dem.
De samlede derfor 26 unge mænd og kvinder, som alle blev bedt om at give gentagne spytprøver, mens de sov eller hvilede under henholdsvis en almindelig dyne og en tyngdedyne.
De anvendte tyngdedyner vejede 12 procent af testpersonens kropsvægt.
Kroppens naturlige sovemedicin
Studiet viste, at deltagerne fik højere niveauer af hormonet melatonin under tyngdedynerne.
Melatonin har længe været kendt som kroppens naturlige sovemedicin – hjernen udskiller hormonet om aftenen og gør os søvnige.
Hormonet produceres naturligt i kroppen, men findes også i medicin, der kan bruges som sovemiddel for at normalisere døgnrytmen.
Det er vigtigt at nævne, at forskerne ikke er helt sikre på, hvilken effekt melatonin har på os mennesker, især blandt unge, fremgår det af denne artikel hos forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Hvorfor sover nogle mennesker bedre med tunge dyner?
Det viste sig, at melatoninniveauet i spyttet steg med 30 procent hos de forsøgsdeltagere, der brugte en tyngdedyne. Men forskerne så ingen forskel i niveauet af de andre stoffer oxytocin og kortisol.
De nye resultater falder i tråd med tidligere forskning om tyngdedyner, som også har vist, at deltagerne sov bedre med tunge dyner.
Målet med det nye studie var dog at bidrage til en forklaring på de bagvedliggende faktorer, og hvorfor nogle personer føler, at de sover bedre under en tyngdedyne, oplyser forskerne bag studiet i en pressemeddelelse.
Det er ikke desto mindre værd at nævne, at det nye studie er udført med et relativt lille antal delatgere: 26 personer er ikke særligt mange.
Derudover undersøgte forskerne kun den umiddelbare effekt af tyngdedynerne, ikke den langsigtede effekt.
Derfor mener forskerne selv, at der er behov for større studier for med større sikkerhed at fastslå sammenhængen mellem melatoninniveauet og søvn.
\ Læs mere
»Spændende forskning«
Professor Bjørn Bjorvatn ved Universitetet i Bergen er ekspert i søvn og søvnforstyrrelser.
Han har taget et kig på det nye studie og siger til forskning.no, at det er spændende med god forskning på området. Og den svenske forskergruppe er solid, mener han.
»Men der er for få studier til, at jeg kan anbefale sådan en behandling til folk, der døjer med søvnen,« påpeger han.
»Der er trods alt bedre dokumenterede behandlingsformer, som i hvert fald bør anbefales først.«
Med det mener han blandt andet kognitiv adfærdsterapi mod insomni (søvnløshed). Det er en form for psykologisk samtaleterapi, der har til formål at hjælpe folk med at ændre deres tankemønstre, hvilket igen kan have effekt på problemerne med at falde i søvn.
»Det har en veldokumenteret effekt gennem mange studier,« siger han.
Hvordan føles det at sove med tyngdedyner?
Bjørn Bjorvatn synes stadig, de svenske forskeres konklusion er interessant, nemlig at søvnhormonet melatonin stiger.
»Men det bliver mindst lige så vigtigt at høre, hvad patienterne føler efter at have brugt tyngdedyner,« siger han.
Føler de sig for eksempel roligere, tryggere, mere søvnige?
»Så jeg er enig med forskerne: Der skal mere forskning til,« siger han.
\ Læs mere
Hvad er en tyngdedyne?
Tyngdedyner bruges allerede i dag til behandling af søvnbesvær, stress og angst på Oslo Universitetshospital.
Trine Lise Bakken, der er professor ved OUS, mener, at der er mange, der har gavn af en tyngdedyne i behandlingen.
»Fælles for patienterne er, at de har uro i kroppen eller angst, og at de mangler god selvregulering af deres følelsesliv. Det er ikke et behandlingstilbud, der står alene, men et supplement til anden opfølgning og kan mindske både stofbrug og tvang,« siger Trine Lise Bakken i denne artikel på norsk på hospitalets egen hjemmeside.
»Det kan i den forbindelse betyde meget for patienterne, både i forhold til oplevet tryghed, og fordi det er brugerstyret.«
Trine Lise Bakken har selv oplevet den beroligende effekt, som en tyngdedyne kan have på en patient, og fortæller om en dreng med autisme, der kun oplevede indre ro, når han lå i badekarret under vand.
»At være nedsænket i vand store dele af dagen medførte selvfølgelig nogle gener, så vi besluttede at prøve en tyngdedyne i stedet for. Det havde en god effekt, og patienten bad selv om en tung dyne i tiden bagefter.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
