Lad være med at røre ved dit ansigt, når du er ude blandt andre, lyder rådet fra myndighederne verden over, i takt med at coronavirussen spreder sig.
Måske så du også videoerne på internettet. Få sekunder efter formaningen gnider de selvsamme myndighedspersoner sig under næsen.
Eller fugter fingeren i munden, så de kan bladre om til næste side i manuskriptet.
»Det kræver en ekstrem selvkontrol at lade være med at røre sig i ansigtet. Det er meget krævende,« skriver Martin Grunwald, som er forsker ved Universität Leipzig i Tyskland, til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
En af årsagerne til, at det er så svært at lade være, er, at det er en ubevidst handling.
Rørte ansigtet 23 gange i timen
Et studie fra 2015 - publiceret i tidsskriftet American Journal of Infection Control - viste, at medicinstuderende rørte ved deres ansigt 23 gange i timen, imens de havde forelæsning.
Et tilsvarende studie fra 2014 - publiceret i tidsskriftet The Journal of the American Board of Family Medicine, viste, at læger og andre ansatte ved 7 amerikanske lægehuse rørte ved deres ansigt 10 gange i timen.
Så selvom de møder syge mennesker hver eneste dag, formår de ikke at lade være.
Men handler det egentlig ikke bare om at bryde en gammel vane? Som at holde op med at ryge eller spise slik hver evig eneste dag?
Hjernesignalerne ændrede sig ubevidst
»Nej,« lyder svaret fra Martin Grunwald, som har forsket i, hvad der sker i hjernen, når vi rører ved vores ansigt.
»Det er ikke bare en gammel vane, men normal og udbredt adfærd, som alle mennesker i hele verden har,« skriver Martin Grunwald.
I et studie fra 2019 - publiceret i tidsskriftet Plos One - målte han sammen med sine kolleger hjernebølgerne blandt 60 frivillige deltagere, mens de udførte en mentalt krævende opgave.
Deltagerne blev forstyrret af høje lyde, mens de koncentrerede sig, og alt blev filmet.
Det viste sig, at deltagerne rørte ved deres ansigt, hver gang de høje lyde forekom. Og når de rørte sig i ansigtet, ændrede hjernesignalerne sig.
Hjælper berøringen os med at tackle følelser?
Men hjernesignalerne ændrede sig ikke, når deltagerne blev bedt om at røre ved deres ansigt med vilje.
Det tyder på, at det er vigtigt for vores hjerne, at vi rører ansigtet, ifølge Martin Grunwald.
Han mener, at det sender signaler til hjernen, når vi rører vores ansigt.
Hjernesignalerne hjælper os til at tænke klart og gør det lettere for os at bearbejde følelser.
»Denne mekanisme bliver sat i gang, når vi bliver udsat for ekstreme følelser, eller hvis vores koncentration bliver forstyrret,« skriver Martin Grunwald.
Vi har altså behov for at røre ved vores ansigt, mener forskeren. Men han anerkender, at der er brug for yderligere forskning, før vi forstår det ordentligt.
Vi lugter til vores hænder efter håndtryk
Israelske forskere har også påvist, at vi konstant rører os selv under næsen for at lugte til vores hænder.
I forbindelse med et studie fra 2015 - publiceret i tidsskriftet Elife Neuroscience - fik 271 deltagere besked på at hilse på hinanden med et håndtryk.
De lugtede hænderne både før og efter, men især umiddelbart efter at de havde hilst på hinanden.
Det er almindeligt at lugte til hinanden i dyreriget, men det lader altså også til, at mennesker gør det.
Så hvis du endnu ikke er overbevist om, at vi bør droppe håndtrykket, nu da coronakrisen er over os, er det måske et nyt argument.
Hygiejne-bevidste rørte ansigtet mindre
At røre ved ansigtet lader altså til at være en naturlig og ubevidst adfærd, men vi kan formentlig gøre noget ved det.
I et lille eksperiment fra 2019, også publiceret i Elife Neuroscience, undersøgte japanske forskere 40 studerendes adfærd i en togsimulator.
Togsimulatoren var en efterligning af en togkupé med installerede videokameraer.
De studerende besvarede spørgsmål om deres forhold til hygiejne i forbindelse med togrejsen. De blev eksempelvis spurgt, hvor ofte de holdt i håndstropperne i toget, og hvor ofte de vaskede hænder efter togrejsen.
De mere hygiejnebevidste studerende rørte mindre ved deres ansigt end de øvrige deltagere, når de var ombord i togsimulatoren.
De japanske forskere mener derfor, at fokus på hygiejne hjælper med at skabe større bevidsthed om, at overflader i det offentlige rum kan være forurenet med for eksempel bakterier og virusser.
Hvis man skal tro de sociale medier, føler mange, at de aldrig har rørt deres ansigt så meget, som efter de fik at vide, at de skal holde op med at gøre det.
Men måske er de bare blevet mere opmærksomme på, at de gøre det?
Vi kan lære af forhenværende rygere
Netop bevidsthed om det er afgørende for ikke at røre ansigtet, mener adskillige forskere.
De argumenterer for, at der er tale om gammel vane, når vi rører ansigtet, hvilket strider imod Martin Grunwalds teori.
Elliot Berkman, forsker ved University of Oregon, mener, at der netop er tale om en vanesag, men det betyder ikke, at det er let at holde op.
»Det er meget, meget, vanskeligt at ændre vaner,« siger Elliot Berkman til Washington Post.
Han forsker blandt andet i, hvordan rygere bliver deres uvane kvit, og han mener, at vi kan lære meget af de forhenværende rygere.
Tip: Prøv at forandre noget andet
Første skridt er at blive bevidst om, at vi rører vores ansigt. Det går altså ikke bare at sige 'i dag vil jeg ikke røre ved mit ansigt'.
»Du kan forvente, at du kommer til at røre ved dit ansigt, så det er bedre at forsøge at forandre noget andet,« siger Elliot Berkman.
Vi skal altså gøre noget, som minder os om, at vi ikke må røre vores ansigt, eller som forhindrer os i at gøre det. Elliot Berkman foreslår handsker eller en maske.
I stedet for bare at sige, at vi skal holde op med at røre vores ansigt, bør myndighederne komme med forslag til, hvad vi skal gøre i stedet for, skriver fire engelske psykologiforskere i et indlæg i British Journal of Medicine.
For eksempel kan de sige, at vi bør holde hænderne under skulderhøjde, skriver forskerne.
Uanset hvad, lader det til, at det er mere overkommeligt at vaske hænderne ofte, end det er at holde op med at røre ved ansigtet.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
