Hvis du vil have succes med at få en sundere livsstil, bør du få din partner med på idéen.
Et nyt, stort engelsk studie viser, at man har lettere ved at holde op med at ryge, tabe sig og komme i gang med at dyrke idræt, hvis man gør det sammen med sin ægtefælle eller kæreste.
»Nu er det tid til at gøre noget ved nytårsforsættet om at stoppe med at ryge, dyrke motion eller tabe sig. Og hvis du gør det med din partner, øger det dine chancer for succes,« siger Dr. Sarah Jackson, der har været med til at lave undersøgelsen og forsker i idrætspsykologi ved University College London, til news-medical.net.
Så stor forskel gjorde det
I undersøgelsen deltog 3.722 par, og alle de enkelte deltagere var over 50 år. I nogle par forsøgte både mand og kone at få en sundere livsstil sammen. I andre par var det kun den ene.
Forskellen på, om de gjorde det sammen eller hver for sig var stor.
-
Rygning: Mænd, der havde en kone, der også stoppede, havde succes i 48 procent af tilfældene. Stod de alene med at kvitte smøgerne, havde kun 8 procent af mændene succes. For kvinder var tallene 50 procent over for 8 procent.
-
Fysisk aktivitet: Mænd, der havde en kone, der også begyndte at dyrke idræt, havde succes i 67 procent af tilfældene. Tog de ud og jokke alene, fik 26 procent af mændene gang i de bedre motionsvaner. For kvinder var tallene 66 procent over for 24 procent.
- Vægttab: Mænd, hvis koner også satte sig for at tabe fem procent af deres kropsvægt, nåede målet i 26 procent af tilfældene. Tog de beslutningen alene, lykkedes det kun for 10 procent af mændene. For kvinder var tallene 36 procent over for 15 procent.
Dansk forsker: Du bliver påvirket meget af din partner
Niels Rossing er Studielektor i talentudvikling og idrætspsykologi ved Aalborg Universitet, og han er enig i, at studiet klart viser, at forandringer i livet er meget lettere at fastholde, hvis man gennemfører dem som par.
»Det at være i et parforhold er at indgå i en konstant, vedvarende relation, som har stor betydning for ens livsstil og vaner. Så når man vil ændre på en vane, er det klart, at det ikke er noget, man bare gør individuelt.«
»Sådan er det i større eller mindre omfang med de fleste vaner. Men særligt fysisk aktivitet, rygestop og vægttab er vaner, der ikke kun påvirker ens eget liv og hverdag. Forandringerne påvirker hele ens familie, og derfor giver det god mening at have den bedre halvdel med sig,« siger Niels Rossing.
Fokus på fællesskab vil give mere holdbar sundhed
Niels Rossing vurderer, at det engelske studie kan være med til at ændre synet på, hvordan kommuner, coaches og andre sundhedsfremmere forsøger at få folk til at leve sundere.
»Jeg vil vurdere, at vi i øjeblikket har for meget fokus på individuelle livsstilsændringer frem for ændringer i par eller familien.«
»Når man tager rygestopkurser er det meget individuelt, og det samme gælder hjælp til vægttab og fysisk aktivitet. Men alle tre ting er ændringer for livet, der betyder, du skal lave forandringer i hverdagen.«
»Hvis du pludselig skal bruge mere tid på fysisk aktivitet, er det meget fordelagtigt at have dine nærmeste med. Så kan I også dele hinandens frustrationer og glæder, når I har løbet fem kilometer, eller hvad I ellers har sat sig for,« siger Niels Rossing.
Du kan også kvitte de dårlige vaner med en ven
I virkeligheden behøver det ikke være din partner, som du sætter dig for at lægge livsstilen om sammen med. Det vurderer Dr. Julie Sharp fra det britiske svar på Kræftens Bekæmpelse, Cancer Research UK, som har bidraget økonomisk til forskningen.
»Hvis du ønsker at tabe dig og har en ven eller kollega, der forsøger at gøre det samme, kan I opmuntre hinanden ved sammen at tage en løbetur eller en svømmetur i frokostpausen eller efter arbejde. Og lokale rygestoptjenester er en meget effektiv hjælp til folk, der gerne vil holde op med at ryge.«
»At holde sig rask ved ikke at ryge, opretholde en sund kropsvægt og være aktiv, bidrager alt sammen til en lavere risiko for at få kræft. Og jo flere mennesker, kan hjælpe og opmuntre hinanden, desto bedre,« siger Julie Sharp til bbc.com.
Studiet er publiceret i tidsskriftet JAMA Intern Med, og bag det står forskere fra University College London, som er finansieret af Cancer Research UK, British Heart Foundation, og National Institute on Aging
