Hvordan kan nogle personer huske tusindvis af ansigter?
Det er faktisk ikke altid det sjoveste i verden at være en såkaldt 'supergenkender'.
Supergenkender Ansigter Hukommelse Hjernen

Nogle mennesker kan huske tusindvis af ansigter, men hvorfor? Lyt med i ugens afsnit af hjernepodcasten Brainstorm, og hør svaret. (Foto: Shutterstuck)

Nogle mennesker kan huske tusindvis af ansigter, men hvorfor? Lyt med i ugens afsnit af hjernepodcasten Brainstorm, og hør svaret. (Foto: Shutterstuck)

Hvorfor er nogle mennesker meget bedre til at huske ansigter end andre? 

Hvor mange supergenkendere går der rundt i blandt os? 

Og er ansigtsblindhed og det at huske ansigter to sider af samme sag? 

Den amerikanske psykolog Richard Russel var den første til at bruge termen 'super recogniser' i 2009.

En supergenkender er så god til at genkende folk, at de kan huske en person, som de kun har set på et billede en enkelt gang.

Brainstorm-værterne Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen taler i denne uge med Randi Starrfelt, der er professor MSO på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Hun afslører, hvordan nogle mennesker uden problemer kan huske tusindvis af ansigter!

Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Kan det være en forbandelse? 

I podcasten kan du også møde Eline, der nogle gange ville ønske, at hun ikke havde den unikke evne til at genkende ansigter.  

Det kan nemlig blive pinligt at sige hej til personer, som ikke aner, hvem det er, der pludselig hilser på dem.

Lyt med i ugens afsnit, hvor Jais og Asbjørn selv tager en supergenkender-test.

Du kan tage testen her.

Hør podcasten ved at klikke på linket i toppen, og find ud af, om en af de to værter - eller du selv - kunne være en supergenkender!

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.