Hvorfor A-mennesker tjener mere – og andre svar på jeres spørgsmål om søvn

Hvorfor har vi forskellige søvnbehov, og hvad sker der, hvis vi forsøger at udskyde søvnen i dagevis?

Det er nogle af de spørgsmål, som I har grublet over, kære læsere, og som vi tog med til Kulturnatten 2017, hvor Videnskab.dk var værter for en vaskeægte Spørg Videnskaben-live.

Vi satte tre søvnforskere stævne for at komme jeres undren til livs, og i denne artikel samler vi op på de mange gode pointer, som forskerne bragte med sig.

Du får blandt andet svar på, hvorfor A-mennesker har det med at hive en større løncheck hjem end de mindre morgenfriske B-mennesker, og vi indstiller tidsmaskinen til år 1800 og ser på, hvordan vi har sovet gennem tiden.

Søvn påvirker vores velbefindende

Først og fremmest skal vi dog lige have slået fast, hvorfor vi i det hele taget skal bruge tid på at gå op i vores søvn.

Det skal vi, fordi vores velbefindende, ifølge seniorforsker Jens Bonke, er meget afhængig af vores søvn.

\ Læs mere

Hjerneforsker: Derfor er søvn så vigtig

»Dårlig søvn har vist sig i forskellige undersøgelser at have nogle samfundsmæssige konsekvenser af ret betydeligt omfang, så i et samfundsvidenskabeligt perspektiv er der mange gode grunde til at gå op i sin søvn,« sagde seniorforsker hos Rockwoolfonden, Jens Bonke, der blandt andet har forsket i, hvorfor de morgenfriske A-mennesker har tendens til at tjene mere end de nat-aktive B-mennesker.

Søvnbehov ændrer sig gennem livet

Men hvad vil det egentlig sige at få sovet nok? Vi spurgte professor Poul Jennum, som forsker i de fysiologiske mekanismer ved søvn.

Selvom den generelle anbefaling lyder, at voksne helst skal have omkring otte timers søvn, er det faktisk ikke så simpelt at svare på, fortalte professoren til Spørg Videnskaben-live:

\ Læs mere

5 videnskabelige råd til god søvn

»Det er meget afhængig af alder, og hvis man er kvinde, er det også afhængigt af, om man er gravid. Så der er flere faktorer, der spiller ind her. Det lille barn har brug for meget mere søvn på mange forskellige tidspunkter, og i puberteten har man også et øget søvnbehov, selvom mange pubertetsbørn ikke synes, de har et øget søvnbehov,« sagde Poul Jennum, som er professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

»Man kan omvendt sige, at hvis du er frisk og udhvilet og ikke falder i søvn om dagen, ser det ud, som om du har fået tilstrækkelig søvn. Det er nok det bedste svar, man kan give.«

Søvnløse unge er dårligere til læsning

Vi har altså ikke allesammen de samme søvnbehov, men lad os alligevel kaste et blik på, hvor mange der rent faktisk får de anbefalede otte timers søvn.

\ Læs mere

Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet

Ifølge Jens Bonke er det omkring en tredjedel af os, som lever op til anbefalingerne. Det betyder, at der er mange, som enten hænger for godt fast under dynen om morgenen, eller som er for længe om at kravle i seng om aftenen – og det er ikke uden konsekvenser.

»Vi ved for eksempel, at hvis unge 12 til 17-årige sover under seks timer, er der en signifikant sammenhæng med, hvordan de klarer sig i læsning. De klarer sig simpelthen dårligere. Matematik slår ikke ud på den konto. Men det vil sige, at alene ud fra den betragtning, er der noget at komme efter,« fortalte Jens Bonke.

Datidens danskere sov flere gange i døgnet

Kaster vi et blik 200-300 år tilbage i tiden, havde datidens danskere dog et helt andet søvnbehov. Det fortalte seniorforsker Mikkel Venborg Pedersen, som arbejder ved Nationalmuseet.

\ Læs mere

Skal børn sove alene?

I bondesamfundet havde man en idé om, at man helst skulle sove flere gange om dagen.

»Mænd fik normalt en middagssøvn, når de havde været inde og spise, mens kvinder tog et par stykker eller tre i løbet af dagen. Den flerleddede søvn har også været forskellig fra vinter til sommer. Om sommeren, hvor man normalt var oppe meget længere i det gamle samfund, var der måske to middagssøvne, hvor man om vinteren nøjedes med en,« fortalte Mikkel Venborg Pedersen.

Gener bestemmer over søvnen

Samfundet og arbejdet styrer altså i høj grad vores søvnmønster, men der er også biologiske mekanismer, som bestemmer vores søvn, og som vi ikke kan gøre meget ved, pointerede Poul Jennum og fortalte om et studie fra 2015.

Den amerikanske søvnforsker Jerome M. Siegel og hans kolleger undersøgte tre stammer i Tanzania, Namibia, og Bolivia, som lever nærmest helt uden teknologi. De har blandt andet ikke elektrisk lys, og derfor bliver der meget mørkt, når dagslyset forsvinder.

\ Læs mere

Søvnforsker: Tung dyne hjælper mod søvnløshed

Forskernes spørgsmål var, om lyset påvirkede beboernes døgnrytme, og om de eksempelvis var længere om at komme ud af fjerene om vinteren, hvor Solen også når senere op på himlen.

Siegel og hans kolleger fandt, at folk næsten stod op på samme tid, uanset om det var sommer eller vinter, og derfor måtte der være andre faktorer end de eksterne, der styrede beboernes søvn, forklarede Poul Jennum om studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Current Biology:

»Når det ikke kun handler om lys, er det, fordi vi også er underkastet nogle meget stærke biologiske markører, som vil træde igennem. Hvis I er i tvivl om det, så prøv at se, om I kan holde jer vågne i 48 timer. Det kan I ikke, og jeg vil også vædde en flaske rigtig god Bourgogne på, at I ikke engang kan holde jer vågne i 24 timer,« udfordrede Poul Jennum.

»Det er, fordi der er nogle meget stærke biologiske faktorer i vores hjerne, der både bestemmer døgnrytme og vores søvnrytme. Så vi har et meget stærkt søvnpres.«

Morgenfriske tjener mest

For mange kommer det biologiske søvnpres til udtryk ved, at vi har forskellige kronotyper – oversat til letforståeligt dansk: Vi er A- eller B-mennesker.

A-mennesket er den morgenfriske type, som uden videre besvær springer ud af sengen om morgenen. B-mennesket derimod er den mere nataktive type, som gerne rammer snooze-knappen minimum et par gange.

Hører du til sidstnævnte kategori, har vi en nedslående melding til dig. For ikke nok med, at du muligvis har en daglig kamp med at komme tidligt op på arbejde eller i skole, så viste Jens Bonkes egen forskning i 2012 faktisk også, at de overmenneskelige A-typer på daværende tidspunkt tjente seks til syv procent mere end B-menneskerne.

Det gjorde de, fordi samfundet dengang i højere grad var indrettet efter de morgenfriske, som uden problemer kan tage fat fra morgenstunden af, mener Jens Bonke.

»Der er nogle ting, som spiller ind, når man bliver presset til noget, som man måske ikke er så god til at leve op til, fordi det ligger i en, at man har det ene søvnmønster eller det andet søvnmønster,« fortalte Jens Bonke, men understregede også, at lønforskellen siden er blevet reduceret i takt med, at arbejdstider og åbningstider er blevet mere fleksible.

Skifteholdsarbejde udfordrer helbredet

At være B-menneske i et A-menneske-samfund behøver dog ikke at være den eneste søvn-udfordring, vi står overfor.

En af de fremmødte til Spørg Videnskaben-live ville vide, hvad det giver af problemer, at mange i dag arbejder med skifteholdsarbejde. Det er ikke så få, fortalte Poul Jennum:

»Der er set en lang række helbredsproblemer med det fra brystkræft til hjerte-kar-sygdomme og meget andet. Det er et stort problem, fordi hvert femte menneske arbejder i skiftehold i servicesamfundet.«

Man sov ikke bedre i gamle dage

Men selvom det moderne samfund har en række udfordringer, når det kommer til vores søvn, var alting altså ikke nødvendigvis bedre i gamle dage, understregede Mikkel Venborg Pedersen:

»Der er ofte en generel opfattelse af, at man sov bedre i gamle dage, og i rigtig gamle dage sov man rigtig godt, men nej, det var ikke tilfældet.«

»Man skal forestille sig, at man som fæstebonde levede på eksistensminimum. Man skulle overleve en sommer som den, vi har haft i år, hvor der ikke engang ville være kommet korn nok på marken til, at der var mad nok. Der var sygdomme, ulykker og mange ting at være ængstelig over. De sov også dårligt, men de gjorde det bare af andre grunde, end vi gør.«

Datidens danskere sov i samme rum

Stillede vi tidsmaskinen tilbage til midten af 1800-tallet, ville vi faktisk se, at de fleste – både byboere og bønder – sov i ét rum, og de fleste ville endda også klumpe sig sammen i samme seng.

Når mørket faldt på blev den almindelige spisestue forvandlet til en sovestue, hvor alle kunne finde ro og tryghed sammen. Der var nemlig ikke så lidt at frygte i et overtroisk samfund, hvor den nærmeste forklaring på et mareridt var, at det nok var et tegn fra Gud.

\ Læs mere

Danskerne sov nøgne og bange

Da petroleumslampen og det elektriske lys fandt vej ind i danskernes hjem, fik vi så småt vores egne private sovekamre, og børneværelserne blev almindelige. Vi har altså over mange år vænnet os til at sove hver for sig.

»I dag er vi nok nået dertil, at det største problem, når man får en kæreste, er at vænne sig til at sove sammen. Det havde det ikke været for 100 år siden,« fortalte Mikkel Venborg Pedersen.

Stil dit spørgsmål til videnskaben

Spørg Videnskaben-live takker alle tre forskere for at stille beredvilligt op.

Er du kommet igennem hele artiklen, men mangler du at få besvaret dine spørgsmål om søvn, så skriv dem i en mail til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.

Vi honorerer de gode spørgsmål, vi kaster os over, med en Videnskab.dk-T-shirt, som ganske passende kan bruges som din hidtil flotteste nattrøje.