Videnskab.dk udgiver både artikler skrevet af journalister og forskere. Når forskere står bag, er artiklerne mærket op som ’Forskerne formidler’.
Forskerartikler bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Danmarks Grundforskningsfond, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.
Videnskab.dk's redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne.
Forudser hjernen fremtiden, når vi beslutter os for noget?
BOGOMTALE: Skal jeg spise isen, eller bør jeg lade være? Hvilke sko skal jeg tage på? Skal jeg tage cyklen eller bussen? Hver dag træffer vi utallige beslutninger, men hvordan hjælper hjernen os egentlig med at træffe disse beslutninger?
Når du overvejer, om du skal spise et stykke kage eller ej, er der forskellige netværk i din hjerne, som hjælper dig med at træffe den svære beslutning. (Foto: Shutterstock)
David EaglemanProfessor i neurovidenskab, Stanford University
\
Forskerne formidler
Videnskab.dk udgiver både artikler skrevet af journalister og forskere. Når forskere står bag, er artiklerne mærket op som ’Forskerne formidler’.…
En dag kan byde på tusindvis af små beslutninger.
\ Historien kort
Hjernen værdisætter de forskellige valg, man præsenteres for, så man ved, hvad man vil få mest ud af.
Værdiansættelsen er styret af, hvad man forventer at få ud af en given handling eller beslutning.
Er der en uoverensstemmelse mellem din forventning til fremtiden og den faktiske oplevelse af den, udsender hjernens dopaminsystem et signal, som reviderer værdiansættelsen. Det bliver da muligt, at du en anden gang vil træffe en anderledes beslutning i den samme situsation.
Hvad skal du tage dig til?
Hvilken vej skal du gå?
Hvordan skal du reagere på det og det, og skal du deltage i det og andet?
Forskere i beslutningsteori arbejdede tidligere ud fra den antagelse, at mennesker er rationelle aktører, som gør fordele og ulemper op ved de forskellige valgmuligheder, de præsenteres for.
Herefter vælger de den valgmulighed, der bedst gavner dem.
Men videnskabelige observationer af menneskelig beslutningstagning modsiger denne antagelse.
Annonce:
I stedet består hjernen af mange forskellige konkurrerende netværk, som hver især har deres egne mål og ønsker.
Simulationen af et fremtidigt scenarie i tankerne er blot det første skridt. For at kunne vælge mellem de forskellige forestillede scenarier forsøger jeg at estimere, hvilken belønning der vil være forbundet med hver af disse potentielle fremtider.Når jeg simulerer, at jeg fylder mit spisekammer med købmandsvarer, føler jeg lettelse over at have styr på tingene og tryghed.
Vi værdisætter vores belønningerMan kan forestille sig et belønningssystem med en indre værdiansættelse for hver valgmulighed:Eftersom det at købe ind vil forsyne mig med mad, kan vi sige, at det er 10 belønningsenheder værd.Det er anstrengende at skrive legatansøgninger, men det er nødvendigt for min karriere, så her ender min værdiansættelse på 25 belønningsenheder.Jeg elsker at være sammen med min søn, så en tur i parken med ham er 50 belønningsenheder værd. Men der er et interessant tvist her. Verden er kompliceret, og således er vores indre vurderinger aldrig givet én gang for alle. Alle dine vurderinger af ting omkring dig er foranderlige, fordi vores forudsigelser ofte ikke svarer til det, der rent faktisk sker.Nøglen til effektiv læring er at være opmærksom på denne forudsigelsesfejl. Nemlig forskellen mellem det forventede udfald af et valg og det faktiske udfald.I mit konkrete tilfælde har min hjerne en forudsigelse af, hvor berigende det vil være at tage i parken med min søn. Hvis vi møder nogle venner i parken, og det viser sig at være endnu sjovere, end jeg havde troet, vil det øge min værdiansættelse, næste gang jeg skal træffe et valg.På den anden side: Hvis gyngerne er gået i stykker, og det regner, vil det nedjustere min værdiansættelse næste gang.Hjernen justerer sine belønningsforventningerHvordan fungerer den justering så?Der findes et lillebitte, forhistorisk system i hjernen, hvis mission er at opdatere dine vurderinger af verden. Dette system består af bittesmå grupper af celler i midthjernen, som taler samme sprog som signalstoffet dopamin.ForskerZonenDenne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.Når der er en uoverensstemmelse mellem din forventning til fremtiden og den faktiske oplevelse, udsender dopaminsystemet i midthjernen et signal, som reviderer værdiansættelsen.Dette signal fortæller resten af systemet, hvorvidt tingene udviklede sig i en bedre retning end forventet (øget frigivelse af dopamin) eller i en dårligere retning (et fald i frigivelsen af dopamin). Dette signal gør det muligt for resten af hjernen at tilpasse sine forventninger til forudsigelsesfejlen, så den kan ramme bedre plet næste gang.Dopaminen fungerer som en påvisning af fejl – dopamin er en kemisk vurderingsmand, som altid forsøger at gøre dine vurderinger så opdaterede som muligt.På denne måde kan du prioritere dine beslutninger på grundlag af dine optimerede gæt vedrørende fremtiden.
Hjernen er grundlæggende indstillet til at registrere uventede udfald, og denne sensitivitet er helt central for dyrs evne til at tilpasse sig og lære. Det er derfor ingen overraskelse, at den del af hjernen, der har at gøre med at lære af erfaringer, minder om hinanden på tværs af arter fra bier til mennesker.
Det kan derfor tyde på, at hjernen udviklede den grundlæggende sammenhæng mellem læring og belønning for meget lang tid siden.
