Hvad bliver der af de kilo, vi taber?

Verden er besat af slankediller og vægttab, men det er kun de færreste af os, der ved, hvordan et kilo fedt rent faktisk forsvinder fra kampvægten.

Vi interviewede 150 læger, diætister og personlige trænere, og selv blandt fagfolk fandt vi et overraskende hul i deres viden.

Langt den mest udbredte fejlopfattelse er, at fedtet bliver omdannet til energi, hvilket er i strid med loven om massens bevarelse, som alle kemiske reaktioner underkaster sig.

En del af spørgeundersøgelsens deltagere mente, at fedtet blev omsat til muskler, hvilket er en umulighed. Andre gik ud fra, at det blev frigivet via tyktarmen.

Kun tre af alle de adspurgte svarede rigtigt, hvilket betyder, at 98 procent af det sundhedsfaglige personale, der deltog i vores spørgeundersøgelse, ikke var i stand til at forklare, hvordan vægttab egentlig går for sig.

Så nu da vi har fastslået, at fedtet hverken bliver til energi eller muskler – og det heller ikke forsvinder ned i toilettet – hvad i al verden bliver der så af det?

Fakta om fedtmetabolismen

Det rigtige svar er, at fedt bliver omdannet til kuldioxid og vand.

Vi udånder kuldioxid, og vandet blander sig i vores cirkulation, før det forsvinder i form af urin eller sved.

Et eksempel: Ved et vægttab på 10 kilo kommer præcist 8,4 kilo ud gennem lungerne, og de resterende 1,6 kilo bliver til vand. Sagt med andre ord udånder vi næsten alle de kilo, vi taber.

Det kommer næsten altid som en overraskelse, at praktisk talt alting, vi spiser, kommer ud igen via lungerne. Hver eneste kulhydrat, vi fordøjer, og næsten alt fedt bliver omdannet til kuldioxid og vand. Det samme gælder alkohol.

Proteinerne deler den samme skæbne med undtagelse af den (lille) del, der bliver til urea (urinstof, karbamid, red.) og andre stoffer, som vi skaffer os af med gennem urinen.

Det eneste, der passerer ufordøjet gennem tyktarmen, er forskellige fibre (eksempelvis majs). Alt andet bliver optaget i blodomløbet samt organer, og det forsvinder ingen steder hen, før vi vaporiserer det.

Kilo ind versus kilo ud

De fleste af os er stødt på 'energi ind-energi ud-princippet'.

Men energi er et notorisk forvirrende koncept, selv for sundhedsfagligt personale og forskere, der studerer fedme.

Årsagen til, at vi tager på eller taber os, er langt mindre mystisk, hvis vi også holder kiloerne for øje - og ikke blot de gådefulde kilojoule eller kalorier.

Ifølge de seneste officielle tal indtager australierne 3,5 kilo mad og drikke hver dag fordelt som:

• 415 gram faste makronæringsstoffer
• 23 gram fibre
• 3 kilo vand

Men tallene afslører ikke, at man desuden indånder mere end 600 gram ilt også – og at dette tal er lige så vigtigt for taljemålet.

Så hvis man fylder 3,5 kilo mad og vand i kroppen plus 600 gram ilt, skal 4,1 ud igen – ellers tager man på. Hvordan får man lige det til at ske?

LÆS OGSÅ: 17 påstande om vægttab, sundhed og træning - sande eller falske?

Taber 25 procent, mens vi sover

De 415 gram kulhydrater, fedtstoffer, protein og alkohol, som den gennemsnitlige australier fortærer hver dag, producerer nøjagtigt:

• 740 gram kuldioxid
• 280 gram vand
• cirka 35 gram urinstof samt andre faste stoffer udskilt som urin

En person, der vejer 75 kilo, producerer i hviletilstand (den hastighed hvormed kroppen bruger energi, når personen ikke bevæger sig) 590 gram kuldioxid per dag.

Der findes hverken en pille eller et pulver, som kan øge dette tal, på trods af hvad man ellers forsøger at bilde os ind.

De gode nyheder er, at vi udånder 200 gram kuldioxid, når vi sover om natten, så vi har faktisk allerede skaffet os af med 25 procent, før vi står ud ad sengen om morgenen.

Spis mindre, træk vejret mere

Så hvis fedtet bliver omdannet til kuldioxid, kan vi vel bare trække vejret til mere og hurtigere? Desværre forholder det sig ikke helt sådan.

Hvis vi puster og stønner, mere end nødvendigt er, risikerer vi hyperventilation, svimmelhed eller mathed.

Den eneste måde, vi bevidst kan øge den mængde kuldioxid, som kroppen producerer, er ved at få gang i musklerne.

Og så er der flere gode nyheder: Rejs dig op og tag tøj på; på denne måde mere end fordobler vi nemlig vores stofskifte.

Med andre ord, hvis vi simpelthen stillede os foran spejlet og prøvede tøj i 24 timer, vil vi udånde mere end 1.200 gram kuldioxid.

LÆS OGSÅ: Dansk studie fandt ingen negative effekter ved fedtrig kost

Gå tur – eller gør rent

Men det er nok mere realistisk at forsøge sig med en rask gåtur (der tredobler den metaboliske hastighed), eller madlavning eller rengøring som at feje eller støvsuge gulvet.

Når kroppen skal metabolisere 100 gram fedt, bruger den 290 gram ilt og producerer 280 gram kuldioxid plus 110 gram vand; maden, vi spiser, kan ikke ændre på disse tal overhovedet.

For at tabe 100 gram fedt skal vi udånde 280 gram kuldioxid udover den mængde kuldioxid, vi producerer ved at forbrænde maden; uanset hvad det er, vi spiser.

Alle slankekure, der dikterer, at vi skal indtage en mindre mængde 'brændstof', end vi forbrænder, kan få vægttabet i mål.

Men der er så mange misforståelser om, hvordan vægttabet egentlig foregår, at kun få af os ved hvordan.

Ruben Meerman og Andrew Brown hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forsker: Tab dig effektivt med simpel, matematisk slankekur

LÆS OGSÅ: Matematikkuren: App fra forsker klar efter 'skør' mediedækning