HPV-vaccinen virker effektivt på danske kvinder
HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft blev indført i Danmark i 2006. Den virker allerede efter hensigten og har markant reduceret risikoen for, at kvinder udvikler forstadier til kræftsygdommen, viser ny dansk forskning.

Gode nyheder til kvinder: HPV-vaccinen virker. Ny forskning viser, at der er færre tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft blandt vaccinerede kvinder. (Foto: Shutterstock)

Gode nyheder til kvinder: HPV-vaccinen virker. Ny forskning viser, at der er færre tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft blandt vaccinerede kvinder. (Foto: Shutterstock)

HPV-vaccinen mod den frygtede human papillomavirus (HPV), der kan være årsag til udvikling af livmoderhalskræft, virker efter hensigten.

Det er konklusionen i et nyt studie, hvor forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet har undersøgt forekomsten af forstadier til livmoderhalskræft blandt danske piger og kvinder, der er blevet vaccineret med HPV-vaccinen Gardasil.

Studiet er verdens første af sin slags, hvor forskere undersøger forskellen i forekomst af forstadier til livmoderhalskræft blandt vaccinerede og ikke-vaccinerede kvinder på landsplan.

Undersøgelsen viser, at blandt kvinder født mellem 1989 og 1999 har der været signifikant færre tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft for vaccinerede kvinder i forhold til kvinder født i samme tidsrum, der ikke er blevet vaccinerede.

Professor og læge Susanne Krüger Kjær fra Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalets gynækologiske afdeling fortæller:

»Vores undersøgelse viser en reduktion på mellem 40 og 80 procent i tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft blandt vaccinerede kvinder i forhold til kvinder, der ikke er blevet vaccineret. Man må formode, at det også gælder risikoen for senere udvikling af sygdommen.«

Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of the National Cancer Institute.

Danmark er speciel

I undersøgelsen har forskerne kigget på forekomsten af forstadier til livmoderhalskræft for alle danske kvinder født mellem 1989 og 1999.

Samtidig har forskerne indhentet informationer om, hvorvidt kvinderne var blevet vaccineret eller ej med HPV-vaccinen, der blev godkendt til brug i Danmark i 2006 og senere indført i det danske børnevaccinationsprogram.

Undersøgelsen er særlig interessant, da det kun er få år siden, at HPV vaccinen blev indført i Danmark, og det er derfor meget tidligt at kunne konkludere, at den har den ønskede effekt.

Fakta

Human pailloma-virus (HPV) er den hyppigste årsag til udvikling af livmoderhalskræft hos kvinder.

HPV-vaccinen Gardasil er designet til at virke mod de fire mest almindelige former for HPV i Europa. Vaccinen ble godkendt til brug i Danmark i 2006 og er siden kommet ind i børnevaccinationsprogrammet.

Der findes andre former for HPV, som Gardasil ikke beskytter imod.

»Det specielle ved Danmark er, at vi har været meget hurtige med at få indført HPV-vaccinen på landsplan. Derfor kan vi lave så grundig en undersøgelse af HPV-vaccinens effekt så tidligt,« siger Susanne Krüger Kjær.

Færre livmoderhalskræfttilfælde i fremtiden

Susanne Krüger Kjær forventer, at vaccinen også senere hen vil komme til at sætte sit præg på antallet af livmoderhalskræfttilfælde.

Selvom nogle forstadier til livmoderhalskræft aldrig udvikler sig til sygdommen, må den markante nedgang i antallet af kvinder med forstadier til livmoderhalskræft ifølge Susanne Krüger Kjær også komme til at betyde en nedgang i antallet af kræfttilfælde i fremtiden.

»Vi kan jo ikke sige noget med sikkerhed endnu, men jeg forventer da, at gruppen af kvinder, der er født fra 1989 til 1999 og har fået HPV-vaccinen vil opleve langt færre tilfælde af livmoderhalskræft, når de når en alder, hvor sygdommen typisk udvikler sig om 10 til 20 år,« siger Susanne Krüger Kjær.

Forsker: Selvfølgelig virker den

Professor Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og mikrobiologi er ekspert i vacciner.

Resultatet af det nye studie undrer ham ikke.

»Selvfølgelig virker den. Der ligger jo et godt grundarbejde bag ved, inden man begyndte at bruge vaccinen. Den er designet til at forhindre virusinfektioner, så selvfølgelig gør den det. Resultatet af studiet er ikke en overraskelse,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Dækker vaccine helt? spørger forsker

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen er andre aspekter af HPV-vaccinen også interessante at kigge på, eksempelvis hvor effektiv vaccinen er – altså hvor mange af de vaccinerede, der alligevel har fået livmoderhalskræft.

Hvis det tal ikke er nul, kan man konkludere, at enten dækker vaccinen ikke fuldt ud, eller der er andre HPV-varianter, som fortsat giver livmoderhalskræft

»Det vil jo være interessant at vide, hvor god dækning vaccinen giver. Er man helt beskyttet eller ej?« spørger Jan Pravsgaard Christensen.

Dækker ikke mod alle former for HPV-virus

Fakta

Der findes over 100 HPV-typer, hvoraf omkring 40 er i stand til at smitte som kønssygdomme. De fleste infektioner er uden symptomer og forsvinder spontant.

Mindst 12 HPV-typer er kræftfremkaldende, og vedvarende infektion med en af disse HPV-typer er en forudsætning for livmoderhalskræft og visse andre mere sjældne kræftformer.

I alt skyldes 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft HPV type 16 eller 18.

Endvidere forårsager HPV kønsvorter, som er en godartet men generende sygdom, der kan ramme begge køn. Kondylomer skyldes for 90 procents vedkommende HPV type 6 eller 11.

HPV overføres fortrinsvis ved seksuel kontakt, og størstedelen af seksuelt aktive kvinder og mænd får på et tidspunkt en HPV-infektion.

Forekomsten er højest i årene efter den seksuelle debut, og der er ofte infektion med flere typer på én gang.

For de 60-80 af alle kvinder, der bliver inficeret med HPV, er livstidsrisikoen for livmoderhalskræft omkring 1 procent. I Danmark findes godt 400 tilfælde af livmoderhalskræft årligt. Forekomsten er de senere år faldet, blandt andet takket være screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. (Kilde: Statens Serum Institut)

Dog er det ikke i sig selv en overraskelse, at nogle kvinder stadig får livmoderhalskræft trods vaccinen, mener Susanne Krüger  Kjær.

»Når man vaccinerer mod livmoderhalskræft med HPV-vaccinen Gardasil, vaccinerer man kun mod fire typer HPV-virus. Det er de mest almindelige i Europa,« siger hun.

Men der er også andre typer HPV-virus, som kan være årsag til livmoderhalskræft, og de bliver ikke slået ned af vaccinen.

»Det interessante er, om disse typer HPV spreder sig nu, hvor man vaccinere imod og forhindre de fire mest almindelige typer. Det kan være, at vaccinen giver plads til, at de kan sprede sig,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

På sigt anbefaler Jan Pravsgaard Christensen derfor, at man laver flere af denne type studier og ser på, om der forekommer en øget forekomst af livmoderhalskræft forårsaget af HPV-virus-typer, der ikke er vaccineret imod med HPV-vaccinen.

Det vil give et billede af, hvorvidt HPV-vaccinen også virker på den lange bane, eller om vaccinen bare skubber problemet længere ud i fremtiden.

Studie har PR-værdi

Jan Pravsgaard mener også, at undersøgelser som det nye studie tjener flere forskellige formål. Det ene er det rent videnskabelige - virker vaccinen eller ej - mens det andet formål mere drejer sig om profileringen af HPV-vacciner.

»Der er mange kvinder, der har været bekymret for HPV-vaccinen. Studier som dette tjener jo også formålet at fortælle den positive historie om vaccinen,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

»Det er jo desværre sådan, at hver gang nogen råber op og siger, at noget er galt med en vaccine, skal der 100 studier til for at vise, at det modsatte gør sig gældende, før folk ikke længere tror, at det hele er en stor konspirationsteori. Det formål tjener dette studie også – at fortælle det vigtigste: At HPV-vaccinen redder liv,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Du kan læse mere om diskussionen omkring bivirkningerne ved HPV-vaccinen i artiklen ’Professor: Kritik mod HPV-vaccinen er uvidenskabelig’.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk