Hjertet forbinder krop og sind

Vi mennesker har altid betragtet hjertet som kroppens vigtigste organ. På tværs af kulturer, kontinenter og epoker har vi anset det for sædet for intellekt, mod og kærlighed.

Da kristendommen så småt begyndte at blive den dominerende religion i Europa i 300-tallet og frem, tog de kristne også hjertet til sig som det ultimative symbol. Det blev ikonet for menneskets både hellige og kødelige kærlighed til Gud og til medmenneskene.

Også i Kina tillægger man hjertet særlige egenskaber: For kinesere er hjertet sammen med lever, mave, lunger og nyrer stadig et af de fem indvolde, som definerer et væsens åndelige og intellektuelle liv. Hjertet er ifølge kineserne centeret for intelligens. De kinesiske læger, hvis traditioner går flere tusind år tilbage, mener endda, at hjertet har fem eller seks åbninger.

Det er via dem og ikke ansigtets to øjne, at vi kan opfatte virkeligheden og herudfra bestemme, hvordan vi skal handle og reagere.

Det psykiske og flelsesmæssige liv styres af hjernen

Hver af os kan formentlig hurtigt komme på et par ordsprog, som udtrykker næsten den samme overbevisning som de kinesiske lægers. Jeg kan nævne i flæng: Vores hjerter kan bløde, det kan skære i hjertet, og vi kan synes, at vi gør noget med tungt hjerte.

Alle sammen fortæller talemåderne historien om, at også vi mener, at hjertet er sædet for godhed, moral og sandhed.

I dag ved vi, at det er vores hjerne, der styrer vores psykiske og følelsesmæssige liv. I bund og grund er vores humør kemi, rent videnskabeligt betragtet.

Alligevel kan de fleste af os nok ikke sige os fri for stadig at føle og tro på, at vores passion, følelser, længsler og kærlighed på en eller anden måde hænger sammen med hjertet.

Den fornemmelse behøver vi ikke at skamme os over. For det er ikke ren indbildning – der er faktisk en videnskabelig forklaring.

Vores organer styres af nervesystemet

For at forstå den skal vi dykke lidt ned i vores nervesystem. Det styrer helt automatisk vores reflekser og vores organer – alt sammen via hormon- og nervesignaler.

Hvis vi pludselig står over for et sultent rovdyr, vil stresshormonerne øjeblikkeligt medføre, at sukker frisættes fra depoterne i kroppen – især leveren – så musklerne har energi at arbejde med.

Uden den funktion ville vi ikke kunne yde modstand eller tage benene på nakken.

Samtidig fører de samme hormoner til, at tarmsystemet og blæren tømmes, så vi er lette og klar til at flygte. Øjnenes iris udvides, så vi kan opfatte alt omkring os, især farer, hurtigt. Denne overordnede styring står hjernen for.

Hjertet spiller en nøglerolle

Men hjertet spiller en nøglerolle. Hjertet er det første organ til at reagere på nervestimuli eller hormonstimuli fra den ubevidste del af vores nervesystem – det autonome – eller selvstyrende – nervesystem.

Når vi trækker vejret, når tarmen fordøjer, eller galdeblæren laver galde, foregår det jo ganske automatisk takket være det autonome nervesystem, uden at vi bevidst er nødt til at tænke på at ånde eller fordøje.

Er vi for eksempel på safari et sted i Afrikas jungle og pludselig befinder os fem meter fra gabet på en hidsig løvemor, vil vores hjerte med det samme begynde at slå hurtigere og pumpe kraftigere.

Det sker takket være vores autonome nervesystem, der frisætter en masse stresshormoner i kroppen.

Afslapningshormoner er grunden bag kroppens hviletilstand

Hjertet pumper blodet rundt, så musklerne får rigelig ilt og næring. Vi er klar til at slås eller løbe for livet.

Hvis vi derimod føler os trygge, mætte og ligger hjemme på sofaen under slumretæppet, er det nogle helt andre hormoner, der styrer kroppens tilstand. Det er de såkaldte afslapningshormoner, som medfører, at pulsen er lav, og hjertets pumpefunktion er roligere – altså en hviletilstand.

Hvis vi rejser os for hurtigt fra sengen eller sofaen, kender vi alle den forbigående sortnen for øjnene. Den hurtige stillingsændring medfører nemlig, at hjertet kortvarigt ikke pumper så meget blod til hovedet.

Hjernen reagerer prompte med svimmelhed og kortvarige synsforstyrrelser. Hjertet opfanger heldigvis hurtigt vores nye position og indstiller pumpefunktionen til en oprejst stilling.

Hjertet og hjernen hænger intimt sammen. De kan ikke fungere uden hinanden. Der er en livslang afhængighed mellem dem.

Knuste hjerter kan ændre form

De fleste af os har fået knust vores hjerte. Forhåbentlig er det lang tid siden. Men vi kender alle til ugengældt eller skuffet kærlighed.

Måske skete det i 5. klasse, da klassens seje dreng ikke ville komme sammen med en. Måske fik vi knust vores hjerte, da vores ungdomskæreste slog op, eller da vi fandt ud af, at han eller hun var os utro. Eller måske føltes det, som om vores hjerte gik i tusind stykker, den dag vi sammen med vores eksmand eller -kone blev enige om en skilsmisse.

De følelser, vi oplever i alle disse svære og ulykkelige situationer, vil vi meget tit beskrive med udgangspunkt i hjertet.

Det kan vi selvfølgelig finde en forklaring på, hvis vi kigger tilbage i hjertets kulturhistorie. Men rent videnskabeligt er det heller ikke tom snak eller udtryk for slidte metaforer, når vi siger, at vores hjerte er knust.

Der findes faktisk en tilstand, hvor hjertets muskulatur rent fysisk bliver forandret på grund af et stort følelsesmæssigt pres. Tilstanden kalder vi Takutsubos hjertesvigt. Det er en betegnelse for et akut hjertesvigt, hvor hjertet ændrer form, og dets vægge bliver tyndere. For eksempel kan hjertets form blive mere aflang eller rund.

Tilstanden kan være farlig, for vores hjertes form og vægtykkelse er nøje afstemt efter, hvad der fungerer optimalt i forhold til at få pumpet blodet godt og effektivt rundt. Den ændrede form og vægtykkelse medfører, at hjertet pumper blodet dårligere rundt.

Det knuste hjerte minder om en blækspruttekrukke

Det knuste hjerte, som vi ellers troede kun fandtes som en slidt kliché i popkultur og poesi, findes altså i mennesket som et virkeligt knust hjerte. Hjertet ændrer simpelthen fysisk form, når det bliver påvirket i tilstrækkelig grad af blodets stresshormoner.

Fra at være lettere kegleformet tager det form som en særlig japansk krukke kaldet takutsubo. Den brugte – og bruger stadig visse steder – japanske fiskere til at fange blæksprutter med. Krukken har lidt samme form som en gammel græsk amfora, en øvre slank hals og en nedre næsten kuglerund krop.

Fiskerne binder et reb om krukkens hals og sænker den ned i havet med en lille flydeanordning i rebet på overfladen af vandet. Blæksprutterne kan godt lide at skjule sig i huller og sprækker og søger derfor ind i de mørke og umiddelbart trygge krukker. Men dagen efter trækker fiskerne krukkerne op, og så står der blæksprutte på menuen.

Det knuste hjerte ligner netop takutsubo-krukkens form, og lidelsen blev derfor opkaldt efter krukken. For de første tilfælde af Takutsubos hjertesvigt og den meget bemærkelsesværdige formændring af hjertet blev opdaget af nogle læger i Japan i 1991.

Siden da har læger på alle kontinenter genkendt det knuste hjertes syndrom.

Fra uventet fyring til hjertestop

Takutsubos hjertesvigt ser vi især hos efterladte efter et nært familiemedlems dødsfald, opslidende skilsmisser og langvarig ængstelse. Hos 85 procent af dem, der rammes, kan vi se en sådan stærkt forhøjet tilstand af stress. Hos de øvrige 15 procent har vi ikke en oplagt årsag til, at hjertet pludselig svigter og ændrer form.

Hos nogle mennesker kan hjertet ændre form efter et væbnet røveri, eller før de skal holde en vigtig tale, efter større skænderier, en uventet fyring eller økonomisk ruin.

Tilstanden er heldigvis sjælden, men er et tydeligt tegn på, at hjertet i rollen som forbindelsesled mellem krop og sind bliver belastet.

Sygdommen starter akut med åndenød og brystsmerter og rammer allerhyppigst kvinder over 50 år. Kun 10 procent af de ramte er mænd.

Hvorfor der er denne markante forskel mellem kønnene, ved vi ikke. Måske ville den berygtede sexolog og parterapeut Carl-Mar Møller mene, at forskellen beviser, at kvinder føler for meget og mænd for lidt.

Men spøg til side. For selvom tilstanden er sjælden, er den alvorlig. Den kan medføre svært hjertesvigt, rytmeforstyrrelser og død.

Hos de fleste kommer hjertet sig dog fuldstændigt igen, men i den kritiske fase er der ofte behov for medicin og fleres dages hospitalsophold. 5 procent vil endda opleve tilstanden igen, hvis de på ny oplever en voldsom fysisk eller mental belastning.

Hjertet er indbegrebet af liv

De fleste af os dør ikke af et knust hjerte, men en dag når vi alle vores udløbsdato.

Vores gamle hjerte, der har slået hele livet, stopper med at slå. Pumpen standser, cirkulationen ophører, kroppen dør – og mennesket får fred.

Det er en naturlig del af enhver livscyklus. Hjertet skal også have fred en dag på trods af al den symbolik og betydning, som vi tillægger det igennem livet.

Hjertet er indbegrebet af liv, kærlighed og følelser – det er billedet på alt det, der er vigtigt i vores liv.

Og når hjertet har slået sit sidste slag, stopper livet, som vi kender det.