Hjerneskade får os til at lave færre fejl

Vi laver færre fejl, når en del af hjernen er slået fra.

Det lyder som et paradoks, men ikke desto mindre er det konklusionen på et forsøg udført af blandt andre en prominent hjerneforsker på Hvidovre Hospital.

Forsøg skulle snyde hjernen

Forsøget blevet lavet i en hjerneskanner, hvor 12 personer blev vist pile mod højre eller venstre.

Efter hver pil dukkede en ting op på skærmen i den retning, pilen havde peget.

Krøllen i forsøget var, at pilen enkelte gange 'snød' og i stedet viste i modsatte retning af, hvor tingen blev vist.

Personerne skulle med deres højre eller venstre pegefinger så hurtigt som muligt trykke på en knap i den side, hvor tingen var dukket op, uafhængigt af hvilken retning pilen havde vist.

Forsøget var designet, så forsøgspersonerne havde tid til at indstille hjernen på, at tingen dukkede op i samme side som pilen, inden pilen viste i den forkerte retning. På den måde stillede testen krav til, at personerne midt i testen omstillede deres tanker og trykkede på den modsatte knap af, hvad de havde forventet.

Forskerne satte inden næste runde af forsøget et område af hjernebarken - den præmotoriske cortex - ud af kraft. De skabte reelt en kunstig, kortvarig hjerneskade i forsøgspersonerne med hjælp fra magnetisme (kaldet TMS, se boks længere nede i artiklen).

Forsøget med pilene, tingene og trykken på knapperne blev gentaget, og hjerneskanninger viste, at personer med midlertidig skade på hjernebarken var langt bedre til at trykke på den rigtige knap, end de var, før de blev 'hjerneskadet'.

Hjernen er dynamisk

Det virker ulogisk, at vi laver færre fejl, når en del af vores hjerne er sat ud af kraft, men forskeren bag forsøget mener, at det overraskende resultat faktisk giver fin mening.

»Forsøget viser, at når man har nedsat funktion i præmotoriske cortex, som er aktuel, når vi skal trække på vores erfaringer, så skifter balancen i stedet til parietale cortex, som er god til hurtige opdateringer,« siger Hartwig Siebner, overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»Det betyder, at selvom vi burde blive dårligere til at løse opgaver, når man skader et område, så er hjernen så dynamisk, at andre kompetencer bare bliver bedre. Det havde vi ikke forventet, og det er meget spændende,«

Hvis hjernen på nogle områder fungerer bedre, fordi et andet område af hjernen er sat ud af spil, kan det måske være med til at forklare, hvorfor genier med et stort overblik og knivskarpe hjerner kan glemme små ting i hverdagen og f.eks. har svært ved at finde vej til garderoben.

Mere konkret kan opdagelsen måske bruges til at skabe balance i hjernen på patienter, som gør alting impulsivt og uden at reflektere over konsekvenserne.

Men alt det er for nu bare tanker. Selvom forsøget i sig selv viser noget meget konkret om vores hjerne, er det nemlig mest af alt sjovt for forskere og stadig kun meget lidt brugbart i hverdagen.

Vi lever i en blanding af erfaringer og nye impulser

Det virker måske tiltrækkende at leve et liv, hvor man ikke træffer forkerte impulsafgørelser, men i virkelighedens verden inddrager vi vores erfaringer, og derfor tager vi altså bare fejl en gang imellem, når vi udelukkende handler impulsivt.

Hartwig Siebner forklarer:

»Vores hjerne arbejder ikke 100 procent på at opdatere os med nye impulser, som vi skal følge, eller 100 procent på at tilpasse sig og planlægge alting.«

»Verden er i stedet et kompromis af de to veje, og hjernen skal implementere 100 forskellige aspekter på én gang, så det er hele tiden en balanceakt. Hjernen er konstrueret til ikke at løse én opgave helt korrekt, men at blande forskellige kompetencer.«

»I forsøget har vi så påvirket det ene aspekt for at forstå, hvordan hjernen fungerer. Uden sådan et forsøg havde vi aldrig fundet balancen mellem de to områder i hjernen. For os er det et utroligt godt mål at gå dybere ned i hjernefunktionerne og gøre det tydeligere, hvad der sker i resten af hjernen, når man generer et område lidt,« tilføjer Hartwig Siebner.

Overbevisende data på lille gruppe

Som i så meget anden hjerneforskning er forsøgene lavet på en gruppe, der lyder meget lille i forskningssammenhæng. Det skyldes bl.a., at det godt nok er simpelt, men stadig meget dyrt at lave hjerneskanninger.

Ifølge Hartwig Siebner kan man sagtens drage konklusioner ud fra den lille gruppe, så længe resultaterne er tydelige nok. Og det er de i denne undersøgelse, understreger han.

»Nogle individer viste slet ingen ændret adfærdsrespons, men det var de samme, som ikke viste funktionelle aktivitetsforandringer i deres hjerneskanninger, efter de havde været udsat for TMS.«

»Tilsvarende havde alle dem med ændringer i adfærden også funktionelle aktivitetsændringer i hjernen, så data er meget overbevisende,« siger han.

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Journal of Neuroscience.