Hjernen kan være forprogrammeret til kronisk smerte
Ny forskning viser, at strukturen i hjernen måske er afgørende for, om folk udvikler kroniske smerter efter en skade eller ej. Dansk forsker er begejstret, men vil se flere beviser.

Hjernen er skyld i, at nogle mennesker får kroniske smerter, mens andre ikke gør, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Hjernen er skyld i, at nogle mennesker får kroniske smerter, mens andre ikke gør, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Strukturelle forskelle i folks hjerner er måske en af årsagerne til, at én person kommer sig oven på en skade, mens en anden udvikler kroniske smerter.

Det indikerer et nyt amerikansk studie i hvert fald.

I studiet har de amerikanske forskere scannet hjernerne hos 46 patienter, der havde haft smerter i lænden i omkring tre måneder efter en skade. Herefter evaluerede forskerne patienternes smerter fire gange over det følgende år.

Omkring halvdelen af patienterne kom sig over deres lændesmerter, mens den anden halvdel fortsatte med at have smerter gennem hele studiet.

Når forskerne kiggede tilbage på hjernescanningerne, fandt de strukturelle forskelle i hjernen mellem de personer, der kom sig over smerten, sammenlignet med de personer der udviklede kroniske smerter.

»Vi har måske fundet anatomiske markører i hjernen for kronisk smerte,« fortæller professor i psykologi Vania Apkarian fra Northwestern University Feinberg School of Medicine i Chicago i en pressemeddelelse ifølge Livescience.

Studiet vil blive offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Pain i oktober.

Forskellige hjerner giver forskellige smerter

Forskellene i hjernen blandt patienterne blev fundet i hjernens hvide substans, der ligger mellem hjernens forskelige regioner.

Specifikt lå forskellene i forbindelse med de regioner i hjernen, som er involveret i smerteopfattelse, fortæller forskerne bag det nye studie ifølge Livescience.

Fakta

De fleste mennesker, der lider af smerte efter en skade, vender i sidste ende tilbage til normalen igen.

Dog fortsætter nogle mennesker med at have smerter i lang tid efter, at skaden er helet.

Det er ikke klart, hvilken mekanisme der står for overgangen mellem akut smerte og kronisk smerte.

Kilde: LiveScience

Forskerne forklarer, at de strukturelle forskelle i hjernescanningerne formentlig er uafhængige af den hændelse, der startede lændesmerten.

Det betyder, at nogle mennesker måske fra naturens side er mere disponerede for at udvikle kroniske smerter end andre.

Hjernens hvide substans hang sammen med smerter

I studiet har forskerne brugt hjernescanningsteknikken kaldet 'Difussions Tensor Imaging' (DTI) til at måle tilstanden af hjernens hvide substans.

Her fandt forskerne forskelle i hjernens hvide substans mellem personer med smerter, der blev kroniske, og personer med smerter, der ikke blev kroniske.

Resultatet blev yderligere bekræftet, da forskerne sammenlignede resultaterne med en yderligere gruppe testpersoner.

Her fandt de ud af, at den hvide substans i patienter med vedvarende smerter efter et år lignede den hvide substans i patienter fra den nye gruppe testpersoner med kroniske smerter.

I modsætning så den hvide substans i patienter, der kom sig over deres smerter, ud som blandt raske mennesker uden smerter fra den nye gruppe testpersoner.

Forskere glædes over robust resultat

For at teste styrken af sammenhængen mellem hjernens strukturer og kronisk smerte kiggede forskerne på, om forskellene i de tidlige hjernescanninger kunne forudse, hvilke patienter der udviklede kroniske smerter.

Her fandt forskerne ud af, at de tidlige hjernescanninger med stor præcision kunne forudsige, hvilke af patienterne der ville havde fortsatte smerter et år senere.

Det nye studie viser i hvert fald, at man kan identificere risikogruppen for kroniske smerter allerede tre måneder efter en given skade.

Lars Arendt-Nielsen, AAU

»Vi var overraskede over, hvor robust resultatet blev, og vi er forbløffet over, at hjernescanningerne kan forudsige vedvarende lændesmerter. Forudsigelser er 'the name of the game', når det handler om kroniske smerter,« forklarer Vania Apkarian.

Vania Apkarian tilføjer, at selvom fundene indikerer, at hjernens struktur er involveret i kroniske smerter, er flere studier nødvendige for fuldt ud at forstå den hvide substans rolle i denne type smerter.

Dansk forsker er begejstret, men …

Den danske forsker og centerleder ved Center for Sensory-Motor Interaction professor Lars Arendt-Nielsen har for ganske nyligt haft mulighed for at diskutere de nye resultater med de amerikanske forskere.

Han fortæller til Videnskab.dk, at resultaterne er ganske interessante, men han mangler dog at se et bevis på, at der er tale om en tilstand i hjernen, fra før skaden skete - og at det ikke er smerter fra studiets første tre måneder, der har skabt ændringerne i hjernen. 

Det ville i så fald betyde, at nogle mennesker måske er mere disponeret for at få ændringer i hjernen på grund af smerter end andre.

Alligevel ser Lars Arendt-Nielsen store perspektiver i studiet.

»Når man taler om behandling af kroniske smerter, er det vigtigt, at man starter behandlingen så tidligt som muligt. Det kan være meget svært, når man ikke ved, hvem der udvikler kroniske smerter, og hvem der ikke gør. Det nye studie viser i hvert fald, at man kan identificere risikogruppen for kroniske smerter allerede tre måneder efter en given skade,« siger Lars Arendt-Nielsen og slutter:

»Så kan man allerede intensivere smertebehandlingen for den gruppe på det tidspunkt. Det kan være meget brugbart i smertebehandling fremover.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk