Medicin er ikke forbeholdt de syge eller de lavere sociale klasser, hvor medicinforbruget traditionelt set har været højere. I dag signalerer medicin, at man har overskud til at forbedre sexlivet, eksamenspræstationen, hukommelsen eller humøret.
Tidligere var doping for ekstremsportsudøvere, men i dag er det vores helte fra vidensamfundets superliga, der forsøger at bluffe sig til optimal intellektuel ydeevne - og det bliver mere og mere almindeligt.
Medikamenter med bivirkninger
I en debatartikel i Nature foreslår en gruppe på syv engelske og amerikanske forskere ligefrem, at hjernedoping i forbindelse med eksamen bliver tilladt.
Argumentet lyder, at mennesker bør være frie til at forbedre sig selv - som de kreative intelligente skabninger vi er. De kognitivt forbedrende stoffer som eksempelvis ritalin og modafinil er forbudte i sportens verden, men det er et misforstået forbud, når det handler om almindelige mennesker, mener forskerne.
Der er tale om godkendte medikamenter til syge, som imidlertid har den bivirkning, at de gavner hukommelsen og fremmer opmærksomheden.
Forbudte stoffer på det sorte marked
Et andet argument lyder, at det alligevel ikke nytter at opretholde et forbud, idet et stort antal universitetsansatte og -studerende i USA allerede benytter sig af forbudte stoffer, som de køber på det sorte marked.
Næsten syv procent af alle amerikanske studerende ved højere læreanstalter har ifølge forskerne benyttet sig af koncentrationsfremmende medicin.
De underskrivende forskere spænder vidt fagligt fra jura over medicin til psykiatri og neurologi.
Claus Møldrup er lektor Institut for Farmakologi og Farmakoterapi ved Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har skrevet bogen 'Den medicinerede normalitet', der beskriver en glidende overgang fra behandling til forbedring - vi lever nemlig i en tid, hvor befolkningen i stigende grad tager medicin for normale tilstande.
Sporten har taget stilling
»Sporten har taget klar stilling ved at forbyde doping, og organisationerne forsøger at holde sporten ren trods brodne kar. På andre samfundsområder flyder det mere - eksempelvis i kunstens verden. Hvis musikere i et symfoniorkester eller rockstjerner eksempelvis bruger beta-blokkere for at dæmpe deres præstationsangst, er det på en eller anden måde mere acceptabelt,« siger han og fortsætter:
Når vi peger fingre ad cykelrytternes dopingforbrug, så peger vi faktisk på os selv, for i modsætning til i sportens verden, så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå succes med det. Undervisere og studerende på amerikanske universiteter benytter i stigende grad præstationsfremmende lægemidler - en form for intellektuel doping.
Lektor Claus Møldrup
»Når vi peger fingre af cykelrytternes dopingforbrug, så peger vi faktisk på os selv, for i modsætning til i sportens verden, så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå succes med det. Undervisere og studerende på amerikanske universiteter benytter i stigende grad præstationsfremmende lægemidler - en form for intellektuel doping.«
Kognitiv kosmetik
Tidligere handlede doping om forbedring af fysiske præstationer - men i de senere år er begrebet intellektuel doping - eller kognitiv kosmetik - dukket op.
»Den kognitive kosmetik har en bred appel i befolkningen, fordi der i modsætning til bloddoping og plastickirurgi er tale om et rationelt formål - at forbedre den mentale ydeevne som har værdi for vidensamfundet i modsætning til ekstremsport og silikonebryster, der først og fremmest har underholdningsværdi,« erklærer Claus Møldrup.
Ifølge ham er der ikke langt fra et influenza-vaccinationsprogram til et hukommelsesfremmende program, der - som influenzavaccinationerne - vil blive finansieret af arbejdsgivere eller sundhedspolitikere.
»Men hvis vi eksempelvis optimerer vores præstation på arbejdspladsen med medicin, skal alle så tage den samme medicin for at kunne fungere?« spørger Claus Møldrup retorisk.
»Man kan sammenligne med de danske svineproducenters brug af vækstfremmere. Fordi mange gjorde brug af disse - var alle svineproducenter i sidste ende nødt til at følge trop. Da man så fandt ud af, at vækstfremmere var skadelige for forbrugerne, begyndte man en nedtrapning - hvilket rent faktisk gav en negativ indvirkning på bruttonationalproduktet.«
»På den måde kan man provokerende spørge: har Danmark råd til ikke at forbedre befolkningens kognitive evner? Vi skal leve af viden - hvorfor ikke optimere hukommelse og mentalt overskud, hvis det er muligt? Viden er Danmarks største kapital!«
Nye lægemidler på markedet
De mange nye lægemidler på markedet er med til fremme udviklingen, mener Claus Møldrup:
»Lægemiddelvirksomhederne kommer længere og længere i udviklingen af eksempelvis medicin til patienter med Alzheimers. Hvis raske personer kan forbedre deres kognitive evner ved brug af den slags medicin uden bivirkninger - hvorfor så egentlig ikke? Hvem skal forhindre det? Det er op til det danske samfund at føre debatten - og jeg tror, at intellektuel doping vil fylde meget på dagsordenen i de kommende år,« slutter Claus Møldrup.
