Spille Guitar Hero, bruge kreditkort og hælde op i sit eget glas.
Altsammen banale hverdagsgøremål for de fleste, men udelukket for den 24-årige Ian Burkhart fra Ohio, USA, efter at han i 2011 kom ud for en ulykke, som gav ham en rygmarvsskade, der lammede ham fra albuerne og nedefter.
Men efter at kirurger på Ohio State University i USA har indopereret en chip i hjernen på ham, kan han nu alle tre ting, selv om det indtil videre kun kan ske i laboratoriet på universitetet.
Det er første gang, at det er lykkedes at sende signaler fra hjernen til et ellers lammet lem uden om rygmarven og skabe bevægelse.
Den succes kan give håb til andre lammede, mener hjernekirurg Ali Rezai, der foretog operationen og netop har offentliggjort resultaterne i det videnskabelige tidsskrift Nature.
»Vi er meget begejstrede over, at Ian har gjort så store fremskridt med denne teknologi. Vi tror, at det kan give et oprigtigt håb for fremtiden for mange patienter med rygmarvs- eller hjerneskade i takt med at teknologien udvikler sig,« siger Ali Rezai til BBC.
Chip læser hjernens signaler
Den indopererede chip læser hjernens signaler og overfører dem til et elektronisk ærme, der er hæftet på Ian Burkharts højre arm.
Med 130 elektroder hjælper ærmet den lammede mand til at stimulere og sammentrække musklerne i armen – uden om de beskadigede nervebaner i rygmarven, der ikke lader signalerne passere på normal vis.
Dermed kan han gribe og flytte ting for første gang siden ulykken. Og det glæder ham, selv om det er hårdt arbejde og har krævet timers øvelse i laboratoriet.
»Man er nødt til at skille hver eneste del af bevægelsen op i små bidder og tænke meget koncentreret over, hvad det er man gør. I de første 19 år af mit liv, var det noget jeg bare tog for givet,« siger Ian Burkhart.
Bedste udsigter for unge patienter
Neurokirurg og overlæge Bo Jespersen fra Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet ser gode muligheder i teknologien.
»Det kan give rygmarvskadede en hjælp i en eller anden grad. I første omgang er det jo ikke den fulde førlighed, men han får en primitiv form for motorik, og det kan jo gøre en kolossal forskel for den enkelte. Og med teknologiske fremskridt på området kan det blive endnu bedre,« siger Bo Jespersen.
Han mener, at behandlingen især kan komme unge patienter til gavn, idet det kræver en hjerne, som er parat til at lære nye ting.
»Det kræver en ung patient. Man skal lære at bruge apparatet, og man kan ikke tænke bevægelse som før lammelsen. Det skal trænes, og dér står en ung hjerne bedst. Og man skal helst i gang hurtigst muligt efter lammelsen. Jo mere musklerne falder hen, des sværere er de at træne op,« siger overlægen.
Han er imponeret over resultaterne, men advarer mod at give rygmarvskadede for meget håb.
»Det er en fantastisk historie, men man skal som altid med sådan noget her passe lidt på, inden man sætter tal på, hvor mange der kan hjælpes og hvornår. Der skal flere resultater til, men som pilotprojekt er det spændende,« siger Bo Jespersen.
Stadig mange udfordringer
Og der da også er stadig langt fra Ohio State University’s laboratorier til en bedre og nemmere hverdag for lammede patienter.
Lige nu kan chippen kun aflæse nogle få hundrede af hjernens millioner af signaler, ligesom der er brug for en kraftig computer til at oversætte signalerne til det elektroniske ærme.
Det forhindrer dog ikke Ian Burkhart at håbe på, at han kan få mere af sin førlighed tilbage. I første omgang hændernes fulde bevægelighed.
»Det ville gøre mig langt mere uafhængig, og jeg ville ikke have brug for folk til mere simple dagligdags ting,« siger Ian Burkhart.
