Heroinklinikker giver gladere narkomaner

Heroinmisbrugere har siden 2010 kvit og frit fået udleveret heroin på fem heroinklinikker landet over. Eneste krav til misbrugerne er, at de tidligere har været i behandling for heroinmisbrug.

Et flere år langt dansk antropologisk studie af livet på de danske heroinklinikker er netop afsluttet. Det viser, at både brugerne og personalet er glade for heroinklinikkerne, der giver narkomaner heroin på statens regning.

Narkomanerne oplever klare forbedringer i deres liv. De skal ikke stresse over at skaffe det næste fix. Det giver mindre kriminalitet og narkomanerne ro til at lave andet end at tænke på næste fix.

»En del af brugerne har fået bedre kontakt til deres familie. Nogle er begyndt at dyrke sport som et led i behandlingstilbuddet, og andre har fået overskud til at tage sig af deres egne fysiske sygdomme,« fortæller postdoc i antropologi ved Københavns Universitet Katrine Schepelern Johansen, der har interviewet 50 af de 160 brugere på heroinklinikkerne i forbindelse med studiet.

Heroinklinikkers positive effekter

Heroinklinikker betegnes som en succes, fordi frafaldsprocenten er lavere end ved for eksempel metadonbehandling, og fordi det holder flere fra at begå narkotikarelateret kriminalitet.

Af de 26, der er faldet fra behandlingen på klinikkerne, er de fleste faldet fra, fordi de ønskede at overgå til behandling uden heroin.

I Sundhedsstyrelsens foreløbigt eneste rapport over de gavnlige virkninger fremgår det blandt andet, at heroinbehandlingen har:

• Nedbragt antallet af dage brugt på kriminalitet til en tredjedel
  
• Fået 30 procent flere misbrugere ind i en fast bolig
  
• Har nedbragt sidemisbruget, så narkomanerne drikker 50 procent mindre alkohol, og misbruget af benzodiazepiner som for eksempel Valium eller Stesolid er reduceret til en tredjedel

Enkelte af heroinklinikkernes narkomaner er i en eller anden form for beskæftigelse og har for eksempel fået IT-kurser.

Heroinklinikker virker i udlandet - men hvorfor?

Et hollandsk studie fra 2005 anslår, at man kan spare små 100.000 kroner om året i lavere udgifter til kriminalitetsbekæmpelse, erstatninger og lignende ved at give heroin på recept.

En anden undersøgelse fra Schweiz viser, at heroinklinikkerne fjerner fire procent af de mest problematiske misbrugere fra gaden hvert år.

Katrine Schepelern Johansens studie skal kaste lys over, hvad brugerne og personalet synes om heroinbehandling på klinikkerne, og dermed hvorfor behandlingen virker.

På trods af at mange andre lande har heroinklinikker med positive resultater, er Katrine Schepelern Johansens studie det første af sin art. I andre lande har man blot vurderet, at det er heroinens farmakologiske effekt, der har sikret heroinklinikkernes succes.

Med staten som pusher

Heroinbehandlingen giver dog også problemer for både brugerne og personalet.

»Brugerne er frustrerede over, at de skal møde op to gange dagligt alle ugens syv dage, og at de bliver overvåget både inden, under og efter behandlingen,« siger Katrine Schepelern Johansen.

Desuden er brugerne frustrerede over, at de selv skal injicere heroinen, når personalet på heroinklinikkerne er uddannet til at give indsprøjtninger og i øvrigt gerne må hjælpe med at finde egnede blodårer.

Tilsvarende er det også en frustration for personalet, at de ikke må føre sprøjten, når misbrugerne ofte har problemer med at finde et egnet sted at stikke i de hårdt prøvede blodårer. Desuden er det et dilemma for personalet at give heroin til brugerne. De er vant til at give indsprøjtninger med helbredelse for øje.

Heroinens virkning er meget hurtigere og tydeligere end for eksempel effekten af metadon. Patienterne kokser i meget højere grad ud, når de får et sus efter en indsprøjtning, og det giver noget ubehag hos personalet.

Men generelt mener både brugerne og de ansatte, at fordelene ved behandlingen opvejer ulemperne, fortæller Katrine Schepelern Johansen.

Behandling kræver individuelle mål

Katrine Schepelern Johansen inddeler brugerne af heroinklinikkerne i tre grupper:

1. En (mindre) gruppe, der ønsker at nedtrappe deres forbrug for til sidst helt at komme ud af det og skabe en ny tilværelse
   
2. En anden gruppe, der ønsker at udskifte deres tidligere ulovlige heroinmisbrug med et legalt uden kriminalitet, men ikke drømmer om at slippe ud af heroinmisbruget
   
3. Den tredje gruppe består af misbrugere, der kommer på heroinklinikker for at dække deres afhængighed. Ud over heroinmisbruget har de også en del andre misbrug af for eksempel kokain eller hash

I og med brugerne er meget forskellige, kræver behandlingen individuelle mål. Det nytter f.eks. ikke, at man har en målsætning om at gøre brugerne stoffri, hvis det er uopnåeligt fra starten, forklarer Katrine Schepelern Johansen, der også med egne øjne har set behandlingens positive sideeffekter hos brugerne.

»Jeg har gennem mine interview oplevet, at dem der er i behandling, har fået det bedre. Mindre stress har givet dem et bedre hverdagsliv,« siger Katrine Schepelern Johansen.

Hun udgiver senere på året en rapport om sine studier.

Hun har allerede fået udgivet to artikler i tidsskriftet STOF – én om social behandling og heroin og én om dilemmaerne i heroinbehandlingen, foruden en mere metodisk artikel i Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund.