Har mennesket altid døjet med bumser?

Du er på vej ud ad døren og fanger kort dit selvbillede i spejlet. Hvad er det? En bums.

Hvorfor lige nu? Hvorfor har du dog fortjent at gå rundt med en grim bums på kinden?

Det er et glimrende spørgsmål, som ikke er helt enkelt at besvare. Hudlæger ved, at den primære årsag til bumser er hormonforandring i puberteten.

Men der er en del store ubesvarede bumse-spørgsmål.

Forskningsmidlerne går sjældent til akne-forskning, grundet den lille effekt på patienternes sundhed sammenlignet med andre sygdomme.

Det skal selvfølgelig ikke holde os fra at undersøge spørgsmålene fra vores ivrige læsere. Sandra spørger:

Har mennesket altid døjet med akne? Eller er den urene hud og hormonforstyrrelserne et resultat af vores moderne livsstil?

Bumse-produktion

»Akne er en meget kompleks sygdom,« begynder Holger Brüggemann, der forsker i hudsygdomme.

Huden indeholder bakterier, hvilket som udgangspunkt er en god ting, da de hjælper huden med at bekæmpe infektioner. En af disse bakterier er Cutibacterium acnes. Lyder det en smule bekendt, er det ikke så overraskende.

Bakterien spiller en nøglerolle i inflammationen i huden, hvor bumser kommer til syne på huden. Men bakterien findes hele tiden i huden og er ikke ligefrem årsagen til, at bumserne opstår.

Årsagen er en hormonforandring, som får huden til at producere flere naturlige fedtstoffer.

Når der er for meget af de naturlige fedtstoffer i huden, stopper de porerne til. De tilstoppede porer mangler ilt og her påbegynder akne-bakterien et fedt festmåltid.

Immunsystemet går i alarmberedskab, og der opstår en betændelsestilstand i huden. Nu kommer inflammationen i huden og de smukke bumser, som teenagere kender bedre end de fleste.

»Det er nok fundamentet for sygdommen,« siger Holger Brüggemann, der er lektor på Aarhus Universitet ved Institut for Biomedicin, og understreger, at forskerne ikke har den helt klare forklaring på, hvorfor vi får bumser.

Fed mad og mælkeprodukter

Fedtstoffer i huden lader altså til at sparke gang i de irriterende bumser. Så er løsningen vel bare at spise mindre fedtholdig mad, hvilket de nok også gjorde for 100 år siden, for 1.000 år siden og for 10.000 år siden.

Men så simpelt er det ikke ifølge hudforskeren.

»Hvis du spiser kun pizza, vil det nok have en betydning for produktionen af bumser,« siger han.

Fedt fra pizza eller chips er dog en anden type fedt, end den huden selv producerer, som er med til at give bumser. Det er altså ikke stærkt fedtholdig mad, lette kulhydrater eller sukker for den sags skyld, der forårsager bumser.

En kost bestående udelukkende af pizza og chips vil nok fremme produktionen af bumser, mener Holger Brüggemann. Det handler dog om, at en så usund kost vil have effekt på bakterierne i tarmen, som senere vil have indflydelse på huden.

»Der er ingen forbindelse mellem at spise pizza fra tid til anden og at få bumse,« siger Holger Brüggemann.

Med sine forbehold svarer Holger Brüggemann altså på spørgsmålene:

Ja, mennesker har nok altid haft bumser.

Nej, produktionen af bumser forårsages ikke af en moderne livsstil. Men visse dele af vores moderne livsstil som forarbejdet mad, der indeholder meget sukker og fedt, kan øge produktionen af bumser.

Holger Brüggemann nævner, at visse studier mener, at mælkeprodukter kan fremme produktionen af bumser.

I så fald kan bønderne for 5.000 år siden på vores breddegrader, som havde kvæg, måske også have døjet med akne, mens jæger-samlerne for 10.000 år siden måske kun har haft bumser i mindre grad.

Oldtidens akne

Jæger-samlerne er nogle af de sværeste i menneskehedens historie at ringe op og stille spørgsmål til. De havde ikke mestret kunsten at nedfælde deres tanker eller sygdomshistorie i så høj grad, som vi gør i dag.

I det gamle Mesopotamien, nutidens Syrien og Irak, forholder det sig anderledes. Derfra har vi nogle af de tidligste skrifter fra mennesker.

Menneskene brugte dengang kileskrift, som dateres tilbage til 3.200 år før vores tidsregning, hvor det i begyndelsen primært bestod af billeder, som hurtigt blev til standardiserede tegn, der efter sigende skulle ligne hakkebøffer, når de blev trykket ind i leret. .

Fra omkring 2.000 år før vores tidsregning begyndte de at skrive mere avancerede tekster ned, blandt andet om sygdomme, og omkring 900 år før vores tidsregning findes der mange medicinske tekster.

»Her er der nogle beskrivelser af forhøjninger i huden. Det kunne være effekten af akne,« siger Troels Pank Arbøll, der forsker i den tidligste medicinhistorie fra Mesopotamien.

Nutidens øjne

Han er dog en smule forsigtig med at hævde, at forhøjningerne i huden direkte skulle være bumser. Der er altid en fare for retrospektiv diagnose, når vi kigger på fortidens sygdomme.

»Det er et moderne ord for at sige, man forholder os til moderne sygdomme og forsøger at få dem til at passe ind i oldtiden,« siger Troels Pank Arbøll, der er adjunkt på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Beskrivelserne fra civilisationens vugge kunne dog godt lyde som bumser. Om der var færre eller flere dengang, kan han dog ikke gøre os klogere på.

Årsagen eller behandlingen kan vores forfædre for 3.000 år siden måske heller ikke helt hjælpe os med.

»Ofte handler det om guder og dæmoner, der forårsager lidelserne. De har angrebet patienten, og der bruges rituelle remedier til at fjerne de overnaturlige årsager til sygdommen, og hvad vi vil kalde medicin til at behandle symptomerne,« forklarer han.

Spørg Videnskaben takker Holger Brüggemann og Troels Pank Arbøll for at hjælpe vores nysgerrige læser med sit bumse-spørgsmål.

Sandra får selvfølgelig vores flotte videnskab.dk-T-shirt som tak for spørgsmålet. Sidder du også med et godt spørgsmål til videnskaben, så skriv til sv@videnskab.dk.