Grubler du så meget, at det går ud over dit helbred?

»Jeg er fuldstændig håbløs. Jeg gør den samme fejl igen og igen. Hvis andre vidste, hvordan jeg egentlig er, ville ingen kunne lide mig. Der er ét eller andet helt galt med mig.«

Det er ikke godt, hvis du ofte plages af sådanne tanker.

»Det er nogle ret forfærdenlige tanker, nogle mennesker går rundt med, når de grubler og spekulerer negativt. Det giver mening, at det kan gøre dem deprimerede,« fortæller Per Einar Binder.

Han er professor i klinisk psykologi ved Universitetet i Bergen og forsker i samt behandler mennesker, der har været deprimerede flere gange samt unge, som plages af angst og overdreven perfektionisme.

Ét af målene er at hjælpe folk ud af spiralen med de negative og ofte selvbebrejdende tanker.

»Vores patienter grubler i større eller mindre grad på denne måde de fleste dage,« forklarer han.

Men nu indikerer et nyt studie af studerende i USA, at det, når vi så at sige undergraver os selv med vanskelige tanker, kan give os en stærkere følelse af mening med livet den følgende dag.

Betyder det, at grubleriet kan gøre godt alligevel?

»Ikke nødvendigvis,« mener Per Einar Binder. Forbindelsen mellem en masse negativ spekulation og depression er ifølge ham temmelig robust.

Så hvordan kan vi forklare de nye resultater?

Giver mening dagen derpå

Per Einar Binder mener som udgangspunkt, at det er et spændende studie.

Det siger jo noget ganske andet end den regel, som mange terapeuter arbejder ud fra; nemlig at negativ grubleri, som indebærer negative tanker om dig selv og ting, som du har sagt eller gjort, ikke er godt for dig. I hvert fald ikke, hvis du ofte undergraver dig selv.

Men Per Einar Binder mener ikke, at det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Personality and Individual Differences, er i modstrid med denne opfattelse.

Studiets deltagere er en gruppe på 130 studerende; altså unge voksne. De er som udgangspunkt ikke deprimerede; det siger den videnskabelige artikel i hvert fald ikke noget om.

Hver aften i to uger udfyldte de en rapport om, hvordan deres tanker og følelser havde været det seneste døgn.

Forskerne ønskede at finde ud af, hvor meget de studerende grublede, og hvor meget de reflekterede. I modsætning til negativ grubleri bliver refleksion anset for at være godt for helbredet.

Forskerne ønskede at afdække, hvad der påvirkede de studerendes følelse af mening med livet og simpelthen at have det godt.

I studiet klarede negativ grubleri sig dårligt i forhold til reflektion over eksempelvis naturen og meningen med forskellige ting.

Men jo mere en person reflekterede i tillæg til lejlighedsvis også at gruble over noget, desto mindre plagede det negative drøvtyggeri af negative tanker dem. Refleksion lader altså til at være i stand til at afbalancere ulemperne.

Men de negative og ængstelige tanker kan også resultere i et positivt resultat, mener forskerne at kunne se på de studerende: Grubleriet har ingen positive effekter den samme dag, men dagen derpå ser det ud til, at de studerende i højere grad end sædvanlig følte, at livet var meningsfyldt.

Gjorde drøvtyggeriet nytte på én eller anden måde?

Forbigående dvælen i kvalerne?

Per Einer Binder mener, at det umiddelbart kan virke, som om det tunge grubleri, som på fagsprog kaldes rumination, hjalp de unge med at løse nogle uløste problemer, som de baksede med.

»Og det giver mening. I og med at mennesket er en art, som ruminerer, er det rimeligt at antage, at det i visse sammenhænge kan have en funktion.«

Men han tror desuden, at årsagen sandsynligvis er, at de også reflekterer og ikke bare bekymrer sig konstant uden pause.

»De unge mennesker, der deltog i studiet, tænkte måske på noget vanskeligt – for eksempel et valg, de var tvunget til at tage dén dag, og så har de måske vekslet mellem refleksion og det at føle sig fanget i repeterende, bekymrende tanker.«

Per Einer Binder synes, at studiet rejser flere spørgsmål, end det leverer svar på.

»Forskerne havde været bedre tjent med også at interviewe forsøgsdeltagerne for at få mere information. For eksempel sov de godt om natten, efter de havde bekymret sig? Formåede de at give slip på tankerne, før de sov, eller blev de på et eller andet tidspunkt simpelthen nødt til at give slip?«

Personer, der dvæler meget ved ting, som de ikke får løst ved at tænke meget grundigt (og længe) over, har ofte svært ved at slippe disse tanker.

»Det virker, som om forsøgsdeltagerne var i stand til at give slip.«

Andre forsøgsdeltagere – andet resultat?

De personer, som Per Einar Binder behandler og forsker i i forbindelse med flere af sine projekter, er også unge voksne. Det er en fase i livet, hvor det er naturligt at reflektere meget.

»De leder efter deres identitet, og blandt enkelte kammer det måske over i negativt grubleri, som de har svært ved at slippe.«

Rumination kan bringe mennesker ind i en nedadgående humørspiral. Men det kan også være forbigående, og noget som et rask menneske kan tage en pause fra eller er i, indtil de har løst problemet eller truffet et vanskeligt valg.

Personer med med et mere alvorligt mønster af fastlåste tanker, grubler gerne over større spørgsmål og bebrejder og analyserer sig selv igen og igen – uden nødvendigvis at finde en løsning.

Måske ville forskerne bag det nye studie ende med anderledes resultater, hvis de havde undersøgt personer, der var ældre, eller som var plagede af tilbagevendende depressioner, mener Binder.

Råd mod negativt grubleri

Per Einar Binder forklarer, at folk, der har været deprimerede, kan blive angste, hvis de mærker, at de kører fast i en negativ tankegang.

»For dem kan tilbagevendende tanker og bekymringer om dem selv, situationer de har været i, og ting de skulle have sagt og gjort, være et signal om, at de er i færd med at blive deprimerede igen.«

For at afværge en depression er det vigtigt, at de lægger mærke til, at tankerne kommer, men at de samtidigt ikke går ind i dem.

»De kan sige til sig selv: ‘Nå, der kommer tankerne jo. De er ubehagelige, men det er okay, for jeg skal ikke følge disse tanker nu’.«

»Det plejer ikke at fungere at skubbe tankerne væk. Vi forsøger at hjælpe folk med at fokusere på en umiddelbar sansning eller fornemmelse her og nu eller en aktivitet. Vi hjælper folk med en handlingsplan,« fortæller Per Einar Binder, som fortsætter:

»For eksempel kan de sige: ‘Der kom de negative tanker, men jeg samler opmærksomheden på mit åndedræt, eller hvad, jeg skal gøre nu, er, at lufte hunden eller rydde op. De kan spørge sig selv: ‘Hvad har jeg brug for, når jeg har det dårligt ligesom nu?’ Så kan de sige til sig selv: ‘Nu skal jeg tale med en god ven’.«

»Desuden bruger vi mindfulness, hvor vi lærer netop at observere, at tanker kommer og går i stedet for at lade dem løbe af sted med os,« slutter Per Einar Binder.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.