Graviditet giver knivskarp hjerne
Højgravide kvinders hjerner er skarpe og på flere punkter bedre fungerende end hos deres ikke-gravide medsøstre. Hukommelsessvigt og forvirring kan til gengæld være tegn på en kommende fødselsdepression, viser ny forskning.

Ifølge det canadiske studie kan de høje mængder af kønshormonet østrogen i sidste del af graviditeten virke forstærkende på visse af hjernens processer, og det giver øget energi og overskud, i tiden inden barnet kommer. (Foto: Shutterstock)

Ifølge det canadiske studie kan de høje mængder af kønshormonet østrogen i sidste del af graviditeten virke forstærkende på visse af hjernens processer, og det giver øget energi og overskud, i tiden inden barnet kommer. (Foto: Shutterstock)

 

Når højgravide kvinder glemmer, ikke kan koncentrere sig og er forvirrede, så skyldes det ikke, som mange ellers undskylder sig med, det svulmende svangerskab og alle de hormonudsving der heraf følger.

For selvom maven er stor og tung, og kroppen ikke bevæger sig med raketfart, så er der på dette tidspunkt fuld knald på hjernen hos de fleste gravide.

Et nyt canadisk studie viser, at den mængde af kønshormon, som man har i de sidste totredjedele af graviditeten, ofte virker som en slags mental doping, der får hjernen til at være skarp og arbejde effektivt.

Hos de få kvinder, som ikke oplever dette hjernemæssige boost, ses til gengæld en øget tilbøjelighed til depressioner - og fødselsdepression i særdeleshed.

»Undersøgelsen viser, at langt de fleste gravide udviser bedre kognitive funktioner som opmærksomhed, reaktionstid, hukommelse, indlæring, overblik og problemløsning end de ikke-gravide testpersoner. Artiklen peger på, at de høje mængder af kønshormonet østrogen i den sidste del af graviditeten virker forstærkende på visse af hjernens processer, og det giver mange øget energi og overskud, i tiden lige inden barnet kommer,« siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Vibe Gedsø Frøkjær er læge ved neurobiologisk forskningsenhed på Rigshospitalet, hvor hun forsker i hjernebiologi og hjernekommunikation. Hun ved i særdeleshed noget om, hvordan psykisk sygdom opstår, herunder også hvilken betydning kønshormoner spiller for psyken, hjernens funktion og udvikling af depression.

Lille undersøgelse, men klare tendenser

Undersøgelsen udspringer fra universiteterne i Ontario og Hamilton, Canada, og Ohio, USA. Den baserer sig på en række test af hjernens funktion hos gravide. For at give et sammenligningsgrundlag har en lige så stor gruppe ikke-gravide gennemgået de samme test.

Testdeltagerne er blandt andet blevet bedt om at gengive detaljer fra historier, der blev læst op, både lige efter højtlæsningen og en halv time senere. En anden opgave lød på at lokalisere 10 forskellige farver i par, som befandt sig bag lukkede døre. Udfordringen gik ud på at åbne så få døre i alt som muligt og at huske, hvad der gemte sig bag hvilke døre.

Inden for de discipliner, der vedrører det kognitive, viste det sig, at op mod totredjedele af de svangre kvinder lavede markant færre fejl i prøverne end de ikke-gravide. De gravide med depressive tendenser klarede sig til gengæld dårligere end de ikke-gravide og havde langt flere fejl end gruppen af gravide uden tegn på depression. 

Fakta

Undersøgelsen bærer titlen: ’Working memory in pregnant women: Relation to estrogen and antepartum depression’. Den er lavet af et hold bestående af forskere fra University of Western Ontario og McMaster University Hamilton i Canada og Ohio State University, USA. De deltagende kvinder var matchet i alder, uddannelse, økonomisk baggrund og for de gravides vedkommende også i graviditetsstadie. Studiet er udført som et pilotprojekt, og forskerne håber på et senere tidspunkt at kunne bekræfte deres konklusioner ved at gennemføre tests på en større gruppe gravide kvinder. En udfordring er, at det er svært at rekruttere testpersoner, da kvinder i sidste del af deres graviditet, og specielt hvis de har begyndende depression, ofte ikke har lyst og overskud til at deltage i videnskabelige tests.

Billedet, som undersøgelsen tegner, er kendt for Vibe Gedsø Frøkjær, og selvom det er et relativt lille studie med kun henholdsvis 28 og 26 testpersoner i hver gruppe, så er undersøgelsen velgennemført, og hun tager dens konklusioner for gode varer.

»Undersøgelsen er ikke så stor igen, men jeg synes bestemt, den er stor nok til at vise nogle klare tendenser. Der er også flere andre studier, der støtter dens resultater og peger i samme retning,« siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Ikke alle bliver dopet af kønshormonerne

De canadiske forskere punkterer altså myten om, at graviditet generelt og i sig selv skulle forstyrre hjernens funktion. Langt de fleste gravide har lige så gode eller bedre fungerende hjerner, end kvinder der ikke er gravide.

Men forsøgene viste også noget meget vigtigt om den lille gruppe af gravide kvinder, som ved testene afslørede en svækkelse af nogle af deres vanlige hjernefunktioner.

»Undersøgelsen viser, at kvinder, som reagerer med ubalance i de kognitive funktioner som for eksempel glemsomhed, er kvinder, der i det hele taget er tilbøjelige til at udvikle depressioner i denne meget hormonstimulerede fase af graviditeten. Den store portion potente kønshormoner, som graviditeten medfører, der jo blandt andet har det formål at kunne udvikle et helt barn på så kort tid som ni måneder, påvirker også vores hjerne. For de fleste er det en psykisk doping, for andre giver det psykisk ubalance,« siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Forstyrret hjerne er ikke et normalt graviditetssymptom

Glemsomhed, svært ved at lære nyt, ved at huske og overskue tingene er altså ikke en normal reaktion, som alle kvinder får. Der er tale er nogle få procent med en særlig følsomhed, og det er kvinder, der bliver skubbet så meget ud af balance, at de udvikler lette eller moderate depressioner. Som led i det oplever de også forstyrrelser i deres hukommelse, forklarer Vibe Gedsø Frøkjær.

»Det er en særlig reaktion, man kan have. Der er mere og mere, der tyder på, at de depressive symptomer, som kan komme i forbindelse med graviditet, opstår, fordi kvinderne er ekstra følsomme over for de potente kønshormoner. De kommer på en eller anden måde forbigående ud af balance, når de bliver udsat for meget store mænger østrogen,« siger Vibe Frøkjær.

Dermed bidrager undersøgelsen til den øgede erkendelse, som er kommet frem de seneste år om, at fødselsdepressioner ikke altid er noget, der først opstår, når man har fået sin baby i armene. Sundhedspersonale og pårørende kan heller ikke vente med at være opmærksomme på depressionstegn, til barnet er født. For de depressive symptomer, som giver efterfødselsdepression, kan meget vel begynde allerede i selve graviditeten.

»Man kan håbe på, at læger, jordemødre og andre, der er omkring den gravide, begynder at se efter de tegn, som undersøgelsen beskriver, allerede i graviditeten. Så er der mulighed for at sætte ind med hjælp så tidligt i forløbet så muligt, og det er altid godt for både mor og barn,« siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk