Godt nyt til skaldede mænd og kvinder

Forskere har fundet en metode, som kan få nye hår til at gro frem på en skaldet isse.

I øjeblikket bekæmper man mænds skaldethed ved meget møjsommeligt at hente hår fra nakken og transplantere dem frem på hovedet. Men den nye metode til at bekæmpe hårtab kan give den nuværende konkurrence.

Ved at klone celler fra hårbunden og indsætte dem i huden, kan forskerne nu få menneskehår til at vokse frem i menneskehud. Det er især godt nyt for skaldede kvinder. 9 ud af 10 skaldede kvinder har nemlig ikke nok donorhår til, at det giver mening at ’sprede det ud’ over hele hovedbunden.

»Metoden giver mulighed for at skabe et stort antal hårsække – eller revitalisere eksisterende hårsække – ved hjælp af celler, der er fremdyrket fra blot et par hundrede donorhår. Det kan gøre hårtransplantation til en mulighed for personer med et begrænset antal hårsække. Herunder kvinder og folk med hårtab på grund af forbrændinger,« siger en af forskerne, Angela M. Christiano, professor i dermatologi ved Columbia University Medical Center i en pressemeddelelse.

Lærte af rotters hud

Tanken om at klone hår-celler og transplantere dem til hovedbunden er ikke ny. Man har også tidligere forsøgt at klone såkaldte ’dermale papiller’ – de celler, der skaber hårsække. Men det er gået galt, fordi cellerne lynhurtigt lod sig omdanne til almindelige hudceller, når de blev indsat i huden.

Anderlederes er det med rotter og andre gnavere. Deres hår er meget let at høste, klone og transplantere. Det skyldes, at dermale papiller fra mus – i modsætning til dem fra mennesker – automatisk klumper sig sammen, når de bliver klonet.

Hvis dermale papiller befinder sig i en klump, lader det altså til, at de er særligt modstandsdygtige. Så modstandsdygtige, at de sammen kan udsende signaler om, at der skal sættes gang i produktionen af hårsække.

»Vi regnede med, at hvis vi dyrkede papiller fra mennesker sådan, at de samlede sig på samme måde som gnavercellerne, kunne det skabe de nødvendige betingelser for at fremkalde hårvækst i huden,« siger førsteforfatter på den videnskabelige artikel, Claire A. Higgins.

Menneskehår voksede på mus

Forskerne efterprøvede deres hypotese i forsøg, og det viste sig, at den holdt vand.

• De tog dermale papiller fra syv forskellige menneskedonorer.
  
• Cellerne blev klonet i en væv-kultur.
  
• Derefter blev de transplanteret ind i stykker af menneskehud – mellem overhuden og læderhuden.
  
• Menneskehuden blev transplanteret til mus, hvor den fik næring og kunne leve.
  
• Efter nogle dag begyndte der at vokse menneskehår ud af huden i 5 ud af 7 tilfælde.

Uafhængig forsker: Den er god nok!

Det har ikke været muligt for Videnskab.dk at få fat i en dansk forsker, der kunne vurdere forskningens kvalitet. Men tidsskriftet Science har spurgt den uafhængige hudbiolog Radhika Atitfra Case Western Reserve University i USA. Hun vurderer, at den er god nok.

»Deres arbejde er meget elegant og meget stringent. Det her er et stort teknologisk fremskridt,« siger Radhika Atit.

Forskerne bag opdagelsen vurderer, at de har brug for mere forskning før, de kan begynde at transplantere hårene til mennesker. For eksempel skal de have syr på de nye hårs farve, vinkel, spredning og tekstur.

Opdagelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.