Vi ved allerede, at de tusindvis af forskellige bakteriearter i vores tarm, der tilsammen kaldes tarmmikrobiomet, har betydning for vores overordnede sundhed.
Derfor er der al mulig grund til at passe godt på vores mikrobiom, blandt andet gennem sund og varieret, fiberrig kost.
Men det er ikke kun ved at gafle rundt i hele kostpyramiden, at du sikrer dig en sund tarm.
Nu viser et studie fra Cambridge University i England, at de pesticider, som vi sprøjter markerne med, kan påvirke bakterierne i vores tarmmikrobiom negativt.
Kemikalierne, der oprindeligt er designet til kun at virke på én type mål, for eksempel insekter eller svampe, har altså en betydning for vores tarmsundhed, konkluderer forskerne.
Alt, hvad vi spiser påvirker tarmen
Studiet er lavet i et laboratorium og skal ses som første skridt i en afdækning af en kompleks sammenhæng.
Det er budskabet fra Ditlev Egeskov Brodersen, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, der har læst det nye studie for Videnskab.dk.
»Vi skal naturligvis værne om vores miljø ved at anvende så få, kendte giftstoffer som muligt og undgå pesticid- og insekticidrester i vores mad,« siger han.
»Alt, vi spiser, påvirker jo vores mikrobiom, og vi ved, at ultraforarbejdede fødevarer, for eksempel fastfood, har en negativ effekt på mikrobiomet.«
»Så det er da nærliggende, at de forskellige miljøgifte, vi udsættes for, også påvirker det,« tilføjer han.
Rester fra pesticider findes især i fødevarer som frugt, grøntsager og kornprodukter, hvis du vil holde dit indtag af pesticider på et minimum, anbefales det blandt andet, at du køber økologisk.
\ Fødevarestyrelsen: Sådan får du færre pesticidrester i dine fødevarer
Spis varieret: Hvis du spiser ekstremt meget af den samme type frugt eller grøntsag hver dag, er der en lille risiko for, at du får for meget af et sprøjtemiddel.
Spis økologisk: Hvis du spiser økologisk frugt, grønt og kornprodukter, har du en god mulighed for at undgå pesticidrester fra fødevarer.
Spis dansk: Fødevarestyrelsen finder generelt færrest pesticidrester i frugt, grønt og korn, der er dyrket i Danmark.
Skyl altid frugt og grønt: Nogle pesticider sidder på overfladen, andre sidder i frugtkødet. Derfor kan du ikke være sikker på, at du fjerner alle pesticidrester ved at skylle eller skrælle frugt og grønt. Men ved at skylle frugt og grønt fjerner du også nogle bakterier, virus og snavs.
Køb økologiske citrusfrugter: Konventionelle citrusfrugter er ofte behandlede på overfladen. Det er også generelt en god idé at vaske hænder, når du har skrællet citrusfrugter.
Testet over 1.000 miljøgifte
I studiet har forskerne i et laboratorium testet over 1.000 kendte miljøgifte på 22 almindeligt forekommende bakterier fra den menneskelige tarm.
Det gælder både pesticider og industrielle kemikalier, flammehæmmere og PFAS på 22 almindeligt forekommende bakterier fra den menneskelige tarm.
De har desuden testet de nedbrydningsprodukter, der opstår, når stofferne delvist nedbrydes i naturen.
Forskerne fandt 168 stoffer, der var skadelige for de undersøgte tarmbakterier. Sammenhængen har i de fleste tilfælde ikke været kendt af forskningen tidligere.
\ Resultaterne uddybet
24 kemikalier påvirkede væksten af en tredjedel af bakterierne negativt.
En håndfuld stoffer, herunder flammehæmmeren tetrabromobisphenol A (TBBPA) og det antiparasitiske closantel, var giftige for næsten alle bakterierne.
Forskerne kunne også vise, at visse kendte ‘gode tarmbakterier’ som Eubacterium rectale blev påvirket af selv meget lave koncentrationer af stofferne.
Mange af stofferne kommer vi i kontakt med i dagligdagen.
Størstedelen af de skadelige stoffer var eksempelvis pesticider, der findes blandt andet i drikkevand, vandløb og søer, afgrøder og vores omkringliggende miljø.
Solidt studie - med begrænsninger
Studiets overordnede konklusion er altså, at mange almindeligt forekommende, miljøstoffer potentielt har negative effekter på vores tarmbakterier.
Men resultaterne er stadig kun baseret på laboratorieforsøg, minder Ditlev Egeskov Brodersen om:
»Forsøgene er lavet ‘in vitro’, hvor man dyrker bakteriestammerne under forsøgsbetingelser, der kommer tæt på leveforholdene i tarmen.«
»Her blev bakterierne udsat for stofferne i en forudbestemt koncentration på 1:100.000, hvilket ikke er så langt fra de mængder af stofferne, man blandt andet har målt i blodet hos gravide kvinder,« forklarer han.
Men koncentration af stofferne, kan godt vise sig at være over det reelle niveau i tarmen, påpeger han.
»Forsøget tager ikke højde for, at bakterier i tarmen ikke nødvendigvis oplever samme koncentration af stofferne, som findes i blodet.«
»Desuden er den her slags modelforsøg, selv når man kigger på komplekse kulturer, hvor mange bakterier sættes sammen, en kraftig forsimpling af virkeligheden i vores krop.«
Ditlev Egeskov Brodersen tilføjer, at metoderne efter hans vurdering »såmænd er solide nok« – men at der alligevel er begrænsninger i, hvad vi kan konkludere ud fra dem.
»Endelig har de kun kigget på godt 20 bakteriearter, hvor vi ved, at det menneskelige tarmmikrobiom består af mange hundrede - eller endda flere tusinde arter,« siger han.
Forskerne bag artiklen understreger derfor, at det er vigtigt at indsamle flere data om eksponering for skadelige stoffer i vores hverdag for at se, om der er lignende effekter i vores kroppe.
Grund til bekymring?
Så vi bør altså ikke lige umiddelbart være bekymrede på baggrund af det her studie, mener Ditlev Egeskov Brodersen.
»Det er for så vidt ikke underligt, at mange kemiske stoffer påvirker bakteriers vækst.«
»Men spørgsmålet er, hvad det betyder inde i en kompleks organisme som vores med et så komplekst mikrobiom og i den virkelighed, vi lever i,« siger han.
Det er dog nok alligevel smart, at vi forholder os konservativt for at være på den sikre side, og er åbne for, at der kan være en negativ påvirkning af vores tarmbakterier, mener professoren.
»Men om de enkelte, nævnte stoffer når en koncentration og har den effekt, de ser, inde i kroppen kunne jeg godt være usikker på.«
Studiet får altså ikke Ditlev Egeskov Brodersen til at ændre adfærd.
»Men det fremhæver da, at vi skal være opmærksomme på, hvordan forskellige miljøgifte påvirker ikke blot vores krop, men også de bakterier, vi deler den med,« siger han.
