Giftstof i æbler kan give kræft

Æblesæsonen er over os, og træerne bugner med lækre, hjemmedyrkede frugter. Men nogle gange rammes æblerne af svampesygdomme, som kan give dem ucharmerende pletter.

Har æblet en plet, der er brun, blød og smårådden, skal man være særligt opmærksom. Hvis man er uheldig, kan nedfaldne eller lagrede æbler nemlig være blevet angrebet af en svamp, som udskiller giftstoffet patulin, og det kan på sigt have fatale konsekvenser.

»Hvis æblet har cirkulære og rådne pletter, så skal det smides væk. Hvis det er en sygdom, som udskiller patulin, kan der være en kræftrisiko,« siger David B. Collinge, som er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på København Universitet.

Usynlige svampe er farlige

Den kræftfremkaldende sygdom på æbler fremkaldes, ifølge David B. Collinge, af svampen Penicillium expansum. Patulin er usynligt, så selvom kun en del af æblet ser halvråddent ud, kan giftstoffet faktisk være i hele frugten.

Det mener David Collinge ikke, at nok danskere er opmærksomme på.

»At stoffet er kræftfremkaldende er tekstbogstof, som man har vidst i mange år. Alligevel er der ikke så mange i befolkningen, der ved det, og at det er vigtigt at være opmærksom på,« siger David Collinge.

Man behøver dog ikke vælte sit æbletræ eller tømme frugtskålen. Gifstoffet udskilles nemlig kun hos nedfaldsæbler eller under lagring.

Det er dog langt fra alle rådne æbler, der er direkte farlige, fortæller Maren Korsgaard, som er faglig sekretær ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet og desuden selv ejer en plantage. Hun anbefaler dog alligevel, at man smider alle rådne æbler langt væk.

»Hvis der er en rådplet på, skal du heller ikke spise resten af æblet. Så det med at skære noget af og spise resten er en dårlig idé. Det er ikke i alle rådpletter, at der findes giftstoffer, men det er svært at kende forskel på dem. Så lad være med at spise resten af æblet, hvis noget er råddent,« råder Maren Korsgaard.

Patulin er mest et problem i æblemost

Maren Korsgaard forklarer, at da de fleste ikke ville spise et halvråddent æble, er risikoen størst ved produktion af æblemost. Her kan dårlige æbler nemlig godt ende i mosten. Derfor er producenter af æblemost nødt til at teste niveauet af patulin, før de sender mosten på markedet.

Marianne Bertelsen, som er seniorforsker ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, mener af samme grund, at patulin kun er bekymrende, når det kommer til æblemost. Generelt mener hun ikke, at der er grund til at være nervøs for sygdomme i æbler, da de problematiske æblesygdomme er sjældne:

»Den eneste sygdom, jeg mener, der er grund til at være bekymret for, er forårsaget af Fusarium avenaceum, der angriber kernehuset, mens æblet stadig sidder på træet og kan lave giftstoffer her. Den er dog sjælden, og derfor er der ikke den store grund til bekymring,« siger seniorforsker Marianne Bertelsen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Hun tilføjer, at de på Aarhus Universitet er ved at undersøge forekomsten af patulin i æblemost.

Masser ufarlige svampesygdomme

Ud over begyndende sygdomme, der udskiller patulin, kan æblet rammes af et væld af andre svampesygdomme. De fleste er dog ganske ufarlige for mennesker. Den mest kendte er skurv, som gør æblerne plettede og får dem til at holde kortere – til gengæld skal man ikke frygte at spise et æble med skurv (se faktaboks).

I 2014 fandt forskerne Ole Søgaard Lund og Maren Korsgaard en ny svampesygdom på danske æbler: æbleøjeplet. Sygdommen har før været kendt i blandt andet New Zealand. Symptomerne er plettede æbler, som man i Danmark har kunnet se i 10-15 år uden at vide, hvad det reelt var.

»Vi lavede DNA-analyser, og først her fandt vi ud af, at det var en svamp. Vi går dog ikke ud fra, at den er farlig – problemet er rent kosmetisk,« forklarer Maren Korsgaard, som i øvrigt anbefaler, at man beskærer sit æbletræ, hvis man vil undgå de plettede frugter. Svampen overvintrer nemlig i knopperne.

Vælg de rigtige sorter og få færre svampe

Men hvad kan man gøre for at slippe af med svamp i æblerne – om de så er farlige eller ej?

I konventionelle æbleplantager holder man æblerne fri for svamp ved at sprøjte med svampegift. Hvis man vil holde sin plantage eller have økologisk, går det ikke at sprøjte, men forskerne har flere andre råd til, hvordan man så kan holde svampene væk fra æbletræerne.

Seniorforsker Marianne Bertelsen har forsket i, hvordan et tag over træerne faktisk reducerer risikoen for alle svampesygdomme i æblerne. På den måde reducerer man nemlig den periode, hvor træerne er våde, og det er vigtigt, fordi fugt er helt essentielt for, at svampesygdommene kan angribe.

»Svampene sender sporer ud i luften, når det regner, og de rammer et nyt frisk blad elle frugt, som de kan inficere. Men hele den proces er afhængig af, at det er vådt – ellers vil sporren nemlig tørre ud. Det samme gælder også for mange rådsygdomme, som er afhængige af fugt,« siger Marianne Bertelsen.

Vil man gemme æblerne, efter de er kommet ned fra træet, anbefaler Marianne Bertelsen, at man plukker dem, før de bliver helt spiseklare. Så er risikoen for, at de udvikler råd, når de bliver lagret, nemlig mindre.

Maren Korsgaard har udgivet en pjece om, hvordan man bedst får gode og lækre æbler. Hun ved dog godt, hvad hendes bedste råd til haveejerne er:

»Det er forskelligt, hvor meget forskellige æblesorter tager imod sygdomme. Så det bedste råd må lyde: vælg de sundeste sorter,« siger Maren Korsgaard.

Hun anbefaler blandt andet sorterne Discovery, Filippa og Aroma. Hvis du vil vide mere om æblesorter, kan du læse mere i Pometets æblenøgle.