Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Genvariant kan rumme hemmelighed til at redde for tidligt fødte
Danske forskere undersøger, om gener, der giver kroppen et øget niveau af en særlig antioxidant, kan beskytte for tidligt fødte mod at danne for mange frie iltradikaler, som ellers kan skade kroppens celler.

Børn, som er født for tidligt, danner for mange frie iltradikaler og har derfor øget risiko blandt andet for at få hjerneskader. Måske kan antioxidanten bilirubin beskytte dem. (Foto: Colourbox)

Børn, som er født for tidligt, danner for mange frie iltradikaler og har derfor øget risiko blandt andet for at få hjerneskader. Måske kan antioxidanten bilirubin beskytte dem. (Foto: Colourbox)

Nogle mennesker har genvarianter, som øger deres niveau af en særlig antioxidant ved navn bilirubin. Nu undersøger en dansk forsker genvarianternes forekomst for at finde ud af, om denne antioxidant kan redde for tidligt fødte spædbørn fra at blive meget syge og i yderste konsekvens dø.

»Jeg vil gerne finde ud af, om for tidligt fødte, som har de genvarianter, der giver et øget niveau af bilirubin, er særligt beskyttede mod skadevirkninger fra frie iltradikaler. Hvis det er tilfældet, kan vi måske blive bedre til at behandle for tidligt fødte ved at justere deres bilirubin-niveau,« siger ph.d. studerende og børnelæge Jesper Padkær fra Aarhus Universitetshospitals neonatal afdeling. 

De frie iltradikaler bruger kroppen i forbindelse med visse stofskifteprocesser, men de kan også føre uhensigtsmæssige virkninger med sig og skade kroppens celler i for store mængder. Det er nogle af disse skadesvirkninger, som Jesper Padkjær håber fremover vil kunne behandles bedre hos for tidligt fødte.

Jesper Padkærs projekt er støttet af Det Frie Forskningsråd.

Bilirubin er både giftigt og gavnligt

Bilirubin er et gult galdefarvestof, som bliver dannet, når hæmoglobin bliver nedbrudt. Hæmoglobin er et proteinstof, som findes i de røde blodceller, hvor det binder det ilt, som skal transporteres fra lungerne ud i kroppens væv.

Fakta

Jesper Padkærs projekt er støttet af Det Frie Forskningsråd.

Før forskerne fandt ud af, at bilirubin er et antioxidant, undrede de sig over, hvorfor mennesker har stoffet i blodet. Det kan nemlig være giftigt. For eksempel er det bilirubin, der giver omkring 60 procent af alle nyfødte gulsot i døgnene efter, de er blevet født.

For langt de fleste nyfødte er det helt uskadeligt, men hvert år bliver der født 35-40 danske spædbørn, som har et så højt bilirubin-niveau, at det kan give en svær forgiftning af hjernen, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. Spædbørn, som er for gule i huden, kommer derfor i lysterapi, som sænker deres bilirubin-niveau.

»I 1980’erne fandt man endelig en mulig grund til, at kroppen danner bilirubin. En forsker viste, at stoffet kan have en yderst gavnlig funktion: Han påviste, at bilirubin er en kraftig antioxidant i reagensglas og hos forsøgsdyr. Antioxidanter beskytter mod oxidativ stress, som opstår, når kroppen danner for mange frie iltradikaler« forklarer Jesper Padkær.

Måske kan bilirubin gavne spædbørn

Frie iltradikaler dannes hele tiden i kroppen, men hvis der dannes for mange, kan de skade kroppens celler, og de mistænkes derfor for at øge risikoen for, at vi får cancer, betændelsestilstande, åreforkalkning og andre alvorlige sygdomme blandt andet i hjertet.

Antioxidanter modvirker iltradikalernes skadevirkninger, så da det blev opdaget, at bilirubin er en antioxidant, begyndte medicinalbranchen at spekulere i for eksempel at bruge stoffet i lægemidler mod åreforkalkning. Men måske kan bilirubin også have en særdeles gavnlig effekt på små babyer, der er født for tidligt. For tidligt fødte danner nemlig alt for mange frie iltradikaler. 

Fakta

Fakta om for tidligt fødte børn
Antallet af for tidligt fødte børn er steget i perioden 1978-2007 fra fem procent til syv procent, men flere af dem overlever end tidligere.

Jo tidligere barnet er født, desto højere er risikoen for, at det får hjerneskader, som kan udvikle sig til udviklingsforstyrrelser.

Især børn, som er født ekstremt for tidligt, det vil sige 12 uger eller mere før termin, er udsatte for at få psykologiske og motoriske vanskeligheder. Mere end 10 procent af de overlevende, der er født ekstremt for tidligt, vil få lidelser som spasticitet (Cerebral parese) eller nedsat syn og hørelse. Cirka 30 procent af de børn, der er født ekstremt for tidligt, dør. Til sammenligning er dødeligheden blandt børn født til tiden kun 0,15 procent.

»De er ikke parate til at være i den høje ilt, der er herude, fordi de burde være inde i deres mors maver. Iltniveauer hos børn i livmoderen er meget lavere end hos børn efter fødslen. Desuden er vi ofte nødt til at give for tidligt fødte børn supplerende ilt, for at de kan overleve.  Derfor danner de for mange frie iltradikaler og er særligt udsatte blandt andet for at få hjerneblødninger,« siger Jesper Padkær.

Genvarianter giver øget bilirubin-niveau

Forskere har længe haft en hypotese om, at bilirubin kan være med til at beskytte for tidligt fødte mod at danne for mange frie iltradikaler. De ved med sikkerhed, at nogle mennesker er født med genvarianter, som gør, at de hele livet har et øget bilirubin-niveau i kroppen.

For at finde ud af, om hypotesen holder stik, undersøger Jesper Padkær i øjeblikket, om for tidligt fødte børn, der er genetisk disponerede for at have et øget bilirubin-niveau, er bedre til at overleve uden skader i hjernen end for tidligt fødte med et normalt bilirubin-niveau.

Data fra biobank giver nødvendige oplysninger

Ved hjælp af lokale kliniske databaser på Aalborg og Aarhus Universitets Hospital har Jesper Padkær identificeret 1.800 børn, som blev født mindst otte uger for tidligt imellem 1996 og 2011. Bagefter har han brugt materiale fra den Nationale Neonatale Screenings Biobank på Statens Serum Institut til at undersøge, hvilke af de for tidligt fødte børn har de genvarianter, som giver et øget niveau af bilirubin.

»I databaserne kan man se, hvor lang tid det har været nødvendigt at give børnene ilt og respirationsstøtte. Ved at sammenligne oplysningerne om de enkelte børn med data fra biobanken vil jeg kunne undersøge, om der er forskel på, hvor meget ilt de for tidligt fødte med genvarianter for øget bilirubin-niveau har haft brug for efter fødslen, i forhold til dem som ikke har genvarianterne.«

Fakta

Frie iltradikaler kan angribe fedtstofferne i cellemembraner, vores DNA samt proteiner, hvilket kan føre til akutte såvel som kroniske skader.

»Ud fra andre offentlige registre vil vi også kunne se, om genvarianten påvirker for tidligt fødte børns risiko for spastisk lammelse og andre neurologiske udviklingsforstyrrelser« forklarer Jesper Padkær.

Resultater kan gøre behandlingen bedre

Resultaterne kan give forskerne en idé om, hvorvidt for tidligt fødte, som har genvarianter for et øget bilirubin-niveau, er mere beskyttede mod de frie iltradikalers skadevirkninger end andre. Hvis det er tilfældet, tyder det på, at bilirubin virkelig kan beskytte de skrøbelige spædbørn, der er kommet til verden for tidligt.

»Hvis vi finder noget, og andre kan genfinde det, kan studiet på sigt være med til at fastsætte nye behandlingsgrænser for bilirubin. For eksempel kan det gøre os bedre til at afstemme, hvor meget lysterapi børnene skal have for at blive mindre syge og hurtigere raske,« siger Jesper Padkær og fortsætter:

»Hvis vi finder ud af, at bilirubin har en beskyttende effekt, så kunne man overveje at give for tidligt fødte mindre lysterapi, så bilirubin-niveauet bliver højere end det niveau, man anbefaler i øjeblikket. Og hvis der bliver udviklet medicin, som kan regulere bilirubin-niveau, kan man også overveje at bruge det til for tidligt fødte.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.