De fleste danske høns lever stadig i et bur, og dyrevelfærdsorganisationerne fortsætter derfor kampen for at få hønsene ud i det fri.
Men nu har forskere under ledelse af Oddvar Fossum fra det svenske nationale veterinærinstitut netop offentliggjort resultater, der stiller spørgsmålstegn ved effekten af at få dyrene ud af de trange bure.
Undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Acta Veterinaria Scandinavica, viser en betydelig højere forekomst af bakterier og parasit-sygdomme hos fritgående høns.
Derudover har de fritgående høns en betydelig højere tendens til kannibalisme, hvor høns begynder at hakke hinanden, så der opstår blødende sår.
Danske høns er også syge
I undersøgelsen blev dødsårsagen for 914 høner fra 172 flokke registreret. For hver fugl blev det registreret under hvilke forhold, den havde levet. Tallene viste, at der var flere dødsfald i flokke af fritgående høns, end i flokke af burhøns.
De mest almindelige dødsårsager var infektioner med bakterier, oftest forårsaget af coli-bakterier. De fritgående høns og kyllinger var også mere tilbøjelige til pille fjer af andre fugle, en adfærd som kan påvirke dyrenes velfærd og føre til dødsfald. Parasitære infektioner forårsaget af mider var også mere almindelige hos de fritgående høns.
»Det er helt klart et billede, vi kan genkende i Danmark. Især parasitære infektioner som indvoldsorm plager i højere grad frilandshøns. Når de går frit udenfor smitter de nemmere hinanden,« siger Henrik Bang, som er projektleder for fødevarerådgivning og risikoanalyse ved Danish Meat Association.
Bent Hindrup Andersen fra Dyrenes Beskyttelse mener, det skyldes, at anlæggene ikke er gennemtænkte og gode nok:
»Hvis du slipper høns løs på friland og ikke har de rette anlæg til det, vil det give problemer. Høns har brug for steder at gå i læ for rovfugle for at føle sig trygge. Hvis der ikke er mulighed for dette, vil de blive i nærheden af huset og derfor trampe jord og afføring til mudder. Da E. coli ofte kommer fra hønsene selv, kan der derfor ske en opformering af E. coli,« siger han
Øvelse gør mester
Fremtidig forskning bør fokusere på at finde egnede forebyggende rutine og foranstaltninger, som kan mindske risikoen for smitsomme sygdomme og kannibalisme, mener forskerne.
De understreger dog, at en del af forskellen i dødelighed og sygdomshyppighed kan skyldes manglede erfaring og viden hos de landmænd, der havde omlagt deres produktion. Med den øgede erfaring kan hønseavlere bedre træffe foranstaltninger for at imødegå den øgede sygdomsfrekvens.
Det er Bent Hindrup Andersen enig i:
»Det lyder som begynderproblemer. I Dyrenes Beskyttelse er vi helt fortrøstningsfulde,« siger han.
Bent Hindrup Andersen peger på, at muslinger med halm oven på er et tiltag, der giver sundere frilandsdyr. Desuden kan det være en ide at integrere dyrene i en frugtplantage. Træerne vil give følelsen af ly for rovfugle, og hønsene vil i højere grad bevæge sig rundt.
»Frilandshøns giver stadig de mest sunde dyr med den højeste velfærd,« mener Bent Hindrup Andersen.
Fra 1. januar 2012 bliver det i Danmark forbudt at holde høns i de traditionelle bure, vi kender i dag. De traditionelle bure afløses af de såkaldt berigede eller modificerede bure, hvor der skal være 750 cm2 pr. høne, en rede, strøelse, og en 15 cm siddepind pr. høne samt en kloslidnings-anordning.
