Fri sundhedsforskning giver effekt i sværvægtsklassen

Investeringer i de mest originale forskningsideer inden for sundhedsområdet betaler sig, det øger mulighederne for forebyggelse og behandling, hjælper på sigt til at effektivisere omkostningerne i sektoren og mindsker generne for den enkelte.

Samtidig er resultaterne af Det Frie Forskningsråds risikovillige forskningsinvesteringer centrale for medicinalindustrien, fordi den frie sundhedsforskning leverer grundlæggende nybrud og baner vejen for nye konkurrencefordele.

Fri sundhedsforskning er leveringsdygtigt

Den frie sundhedsforskning er leveringsdygtig i en række vigtige samfundseffekter, der både tilstræber effektiviseringer af sygehusdriften gennem bedre forebyggelse, diagnostik, nye metoder, nye datagrundlag og ny teknologi og gennem sundhedsforskning i verdensklasse, der sætter teten i forhold til udvikling af nye lægemiddelpræparater.

Det er til gavn for os alle, til gavn for den globalt markedsledende medicinalindustri i Danmark – og ikke mindst er det godt for statskassen.

Hvis der fortsat skal skabes bedre forebyggelsesinitiativer og behandlingsformer og leveres nybrud til den forskningstunge industri med nye konkurrencefordele og vækst til følge, skal der skabes rum for forskerne til at forfølge de gode ideer.

Det Frie Forskningsråd I Sundhed og Sygdom består af unikke eksperter, der uafhængigt af politiske vinde vurderer hele paletten af biomedicinske og sundhedsvidenskabelige projekter.

Blandt andet er det vores opgave i Det Frie Forskningsråd | Sundhed og sygdom at skabe basis for nye, grundlæggende opdagelser og at give de dygtigste forskere mulighed for at bestride rollen som forskningsledere for lovende projekter.

Vi spotter effektivt de mest talentfulde forskere og giver dem midler og rum til at forfølge originale forskningsideer.

Efter grundig faglig vurdering tillader vi os at påstå, at pengene er givet godt ud.

Det mener vi faktisk, at vi er rigtig gode til, og på den måde har vi i Danmark et helt unikt system.

Nedskæringer i den frie sundhedsforskning har konsekvenser

Lige godt 1.000 ideer blev i 2015 sendt ind til vurdering, og kun et fåtal fik en bevilling. Færre vil få en bevilling i 2016 på grund af de massive besparelser på sidste års finanslov.

69 procent af forskerne finansieret af Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom svarer, at deres forskning med meget lille sandsynlighed – eller slet ikke – ville være blevet gennemført uden frie midler.

Til sammenligning svarer 79 procent af forskerne finansieret af Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom, at deres forskning efterfølgende opnåede finansiering fra danske private fonde og råd (TNS Gallup for Det Frie Forskningsråd, 2015).

Sættes det i perspektiv, ja, så får vi alt i alt mindre out-come af den frie sundhedsforskning til den tunge industris fonde ved at skære i de frie midler. Det bør give stof til eftertanke.

I lyset af de hårde besparelser på forsknings- og innovationsområdet i år kunne noget tyde på, at det er vanskeligt at kortlægge, hvilke forcer den frie sundhedsforskning har.

Derfor er der grund til at ridse op, hvilke sektorer og områder der har gavn af den frie sundhedsforskning med et par oplagte eksempler, der både her og de kommende uger vil fylde internetsiderne på Videnskab.dk.

1. Sundhedssektoren

Ny viden giver bedre grundlag for hurtigere sygdomsbehandling og forebyggelse

Den originale sundhedsforskning i Danmark resulterer ofte i forbedrede processer gennem forskning i ny teknologi, bedre diagnostik eller i nye og smartere metoder.

Det letter sygehusdriften og gør sygdomsbehandlingen mere smidig. Det så vi for nylig, da forskere for frie sundhedskroner fandt metoder til at kunne udelukke blodprop i hjertet ved brug af en blodprøveanalyse allerede i ambulancen.

Mistanke om en blodprop i hjertet er den hyppigste årsag til akut kontakt til en hjerteafdeling og indebærer ambulancetransport, indlæggelse, overvågning af hjerterytme og måling af blodprøver.

Hertil kommer, at de større datastudier som registerforskningen i Danmark er grundlæggende for at kunne målrette sygdomsbehandlingen og sætte ind med tidligere indsatser i forhold til forebyggelse.

Med afsæt i frie midler har professor Cecilia Høst Ramlau-Hansen på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet netop sat sig for at kortlægge tidlig pubertetsudvikling hos danske børn på baggrund af et omfattende datamateriale.

Konsekvenserne af tidlig pubertet kan for nogle børn være negative og udgøre en økonomisk belastning for sundhedssystemet.

Eksemplet tjener til at vise, at der naturligvis er behov for stadig ny viden om sygdomssammenhænge, og at der med datatunge studier skabes evidens for forebyggelseskampagner.

Den type forskning gives der blandt andet plads til med frie midler.

2. Universiteterne

Sundhedsforskning i international verdensklasse

Dansk sundhedsforskning er verdensførende, og det skal den blive ved med at være. Det kræver, at vi dyrker de skarpeste hjerner på feltet og giver dem optimale rammevilkår til at forfølge nyskabende forskning.

En af de hjerner er professor Morten Sommer på Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på Danmarks Tekniske Universitet. Morten Sommer har ad flere omgange opnået finansiering gennem Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom, ikke mindst til det seneste projekt som forskningsleder etableret med en Sapere Aude-bevilling på 7 millioner kroner.

Forskningen fokuserer på bakteriers sammensætning med henblik på at slå multiresistente bakterier ned. Øget viden kan danne baggrund for en mere rationel udnyttelse af de præparater, der allerede findes på markedet.

Morten Sommers forskning er resultatet af en vedholdende fokusering på en forskningsmæssig problemstilling. Det skal de frie midler i særdeleshed give plads til.

Da bekæmpelse af multiresistente bakterier er et anliggende for lægevidenskaben verden over, får projektet international opmærksomhed, udenlandske forskere betragter projektet som banebrydende og tager del i arbejdet i Danmark.

Det giver danske kolleger mulighed for at opdage ny viden fra en uventet kant, ligesom flere af de udenlandske kolleger udtrykker lyst til at blive i Danmark, det fornemmer i hvert fald Morten Sommer.

Med andre ord tiltrækker dansk topforskning videnskapacitet.

Som en sidegevinst har det kollaborative forskerfællesskab afstedkommet fire virksomheder, der i alt beskæftiger cirka 80 til 90 personer inden for lægemiddel- og medicoindustrien.

Fri forskning har været en drivkraft bag de fire virksomheder, og flere spås at komme til.

3. Industrien

Den eksperimenterende frie sundhedsforskning udløser konkurrencefordele for den forskningstunge industri

Det er helt afgørende, at den frie sundhedsforskning får rum til at forfølge originale forskningsideer. Det gavner blandt andet industrien, fordi den frie sundhedsforskning bidrager med banebrydende forskningsresultater til de forskningstunge virksomheders produktudvikling.

Når der aktuelt lægges op til en life science-strategi fra regeringens side, bør den ikke mindst fokusere på følgende pejlemærker:

• Det ene er fokusset på den eksperimenterende frie sundhedsforskning som direkte koblet til innovation, når den overgår til den forskningstunge industris produktudvikling.
  
• Den anden er at skabe gode rammevilkår for den forskningsbaserede uddannelse, så der udklækkes medicinere, biofysikere og mikrobiologer af den fineste karat. Dem får dansk forskning – og regeringen – brug for.

Forskeren Jens Juul Holst, der portrætters i denne serie, har skabt afgørende bidrag til behandling af type 2-diabetes ved fundet af det menneskelige tarmhormon GLP-1.

Hans forskning ligger til grund for to medicinske præparater, der har givet Novo Nordisk A/S og den danske statskasse en indtjening i milliardklassen.

Jens Juul Holst fortæller på spændende vis, at frie forskningsmidler har været fuldstændig afgørende for at kunne eksperimentere med nye ideer, der skulle føre til det afgørende gennembrud til udvikling af den fedme- og diabetesmedicin, der i dag løfter livskvaliteten for millioner af sukkersygepatienter.

Det samme gælder for professor Ali Salanti, som for frie midler søgte efter en malariavaccine og afprøvede sin forskning på kræftceller, hvilket har vist sig lovende til en helt anden gruppe af alvorlige sygdomme, end det han primært rettede sin forskning imod.

Der er således tale om et virkeligt nybrud. Forskningen har givet anledning til et samarbejde med den danske virksomhed Minerva Imaging om udvikling af radioaktiv behandling.

Alle de fremtrukne eksempler på fri sundhedsforskning gi’r effekter i sværvægtsklassen for befolkning og dansk industri. Forskningsbaserede løsninger rationaliserer og effektiviserer, så omkostningerne til hver enkelt sygdom på sigt reduceres.

Privat forskning rækker langt, men ikke langt nok

Når nu den forskningstunge industri er eminent til at følge op på dansk sundhedsforskning, kan den så ikke lige så godt overgå til private hænder?

Helst ikke. Der er behov for en bred opsamling af de fremmeste ideer. De private fonde er et kæmpe aktiv under dansk forskning, men de har også helt naturligt selektive kategorier, som bl.a. ligger i forlængelse af virksomhedernes egeninteresser.

For eksempel kan man frygte, at den patientnære kliniske forskning vil være nødlidende uden offentlig støtte. En forskning, der er central for at forstå sygdomsmekanismer og udvikling af nye behandlinger til både almindelige og alvorlige sygdomme.

Faldende bevillinger til sundhedsforskning betyder tab af talenter og nye originale forskningsideer.

Viden, der ofte kan spare sektoren og ikke mindst patienterne for uvirksom medicin og ineffektive behandlinger, og ikke at forglemme ofte er basis for virksomhedernes produktudvikling.

Der er behov for, at vi som vidensamfund tager førerpositionen inden for den offentlige sundhedsforskning på os til glæde for hele samfundet.