Forsøg på mennesker: Kan dansk forsker fjerne HIV?
Det kan blive det næste store skridt på vejen til en kur mod HIV. Forsker fra Aarhus Universitet har netop modtaget stor bevilling fra anerkendt amerikansk fond til sin mission om at fjerne HIV fuldstændigt fra kroppen.

HIV-virusset, som dét man kan se her på billedet, kan gemme sig inde i imunforsvarets egne celler. Det skal derfor lokkes ud, før man kan sende antistoffer ud for at slå dem ihjel. Foto: Shutterstock

HIV-virusset, som dét man kan se her på billedet, kan gemme sig inde i imunforsvarets egne celler. Det skal derfor lokkes ud, før man kan sende antistoffer ud for at slå dem ihjel. Foto: Shutterstock

Tænk, hvis vi kunne udslette HIV fuldstændig fra kroppen i stedet for blot at holde den i skak, som moderne behandling gør.

Nu vil Aarhus-forsker i samarbejde med kolleger fra USA og Tyskland arbejde på at kombinere to typer medicin til en farlig cocktail for den genstridige HIV-virus. Og det har han og kolleger netop fået 9,9 millioner kroner fra American Foundation for AIDS research til at gøre. Det viser hvor store perspektiver det fremtidige studie indeholder.

»Det er et meget vigtigt skridt på vejen mod at opfinde en kur mod HIV,« fortæller forskerholdets frontmand, læge og ph.d. Ole Søgaard, »Jeg ret optimistisk og tror, at vi kommer til at se en effekt.«

Det kan professor overlæge Niels Obel fra Københavns Universitet godt se idéen i.

»Jeg kan godt forestille mig, at vi ud i fremtiden vil kunne komme til at fjerne HIV helt fra kroppen. Og derfor synes jeg dette forskningsprojekt indeholder perspektiver,« siger han. Han er ikke én af Aarhus-forskerne, men leder selv en stor afdeling for HIV-forskning på Rigshospitalet.

Farlig cocktail med antistoffer fra en superpatient

Første skridt på vejen mod en kur er at vække de lumske HIV-vira, der kan skjule sig i immunforsvarets egne celler.  Her går de i dvale og ligger som en sovende trussel, kroppens eget immunforsvar ikke kan finde.

Sidste år lykkedes det selv samme forskerhold at få lokket virusset frem fra sine gemmer med kræftmedicinen romidepsin.

LÆS OGSÅ: Dansk HIV-forskning vækker opsigt i udlandet

»Den overordnede idé er, at få HIV-viruset, der gemmer sig i patienternes immunceller, ud på overfladen af de inficerede celler, så de kan blive genkendt af immunforsvaret,« forklarer Ole Søgaard. Han fortsætter:

»Men der manglede en dræbermekanisme, der kan slå de nyopdagede HIV-inficerede celler ihjel. Det nye er, at vi nu kombinerer romidepsin med en anden medicin, der indeholder et meget effektivt antistof fra en patient, der har været ekstra god til at bekæmpe immunceller inficeret med HIV-virus.«

Denne superpatient indeholdt altså opskriften på en kraftkarl af et antistof i sine celler.

Klonede celler gemmer på opskriften til effektiv HIV-dræber

Vi danner hele tiden antistoffer i vores krop, men når det handler om en så genstridig fjende som HIV-virussen skal der noget særligt til. Og derfor faldt valget på superpatienten, hvis celler er i stand til at producere en specielt kraftfuld udgave af antistoffet.

»Den del af cellen, der kan fremstille antistoffet, klones ud og reproduceres,« forklarer Ole Søgaard.

I alt 30 patienter fra Aarhus, Köln og New York skal over de næste to år deltage i de kliniske forsøg, og Ole Søgaard synes, det ser lovende ud:

»Jeg tror, at antallet af HIV-inficerede celler kommer til at falde hos vores forsøgspatienter.«

Der skal meget til at slå moderne HIV-medicin

Det kræver dog mere, hvis man skal finde en fuldkommen kur mod HIV. Så skal det være muligt at vække hele den sovende flok vira i immuncellerne og fjerne dem helt ud af patientens krop, før det slår den nuværende behandling.

»Moderne behandling, der går ud på at holde virusset nede, er nu så effektiv – modsat for bare 10-15 år siden - at vi i dag kan behandle alle HIV-patienter. Og ny medicin skal derfor kunne fjerne virussen helt for at være et epokegørende gennembrud,« fastslår Niels Obel.

Han mener dog, at det kunne være muligt:

»Selv om Hepatitis C er en meget anden slags sygdom end HIV, er den et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. I dag kan vi kurere Hepatitis C fra mere end 90% af patienterne.«

Det er et stort fremskridt i forhold til for bare et årti siden.

Ole Søgaard og hans forskerhold satser på at inkludere patienter allerede til efteråret.
 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk