Forskeres opråb: EU skal samarbejde mod Alzheimer

Næsten 47 millioner mennesker er ramt af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme på verdensplan. Tallet forventes kun at stige i takt med, at flere mennesker bliver gamle.

Derfor har 30 internationale forskere besluttet at gå til Europa-Parlamentet. De mener nemlig, at samarbejde på tværs af EU kan gøre både behandling og pleje af demenspatienter bedre.

»Der er brug for en ny dagsorden, og der er brug for, at EU anerkender demens som en folkesundhedsudfordring. Lige nu er der ingen officiel anerkendelse i EU. Der er brug for, at man skaber en fælles langsigtet indsats på tværs af landene,« mener professor Gunhild Waldemar, der er en af forskerne bag rapporten.

Hun er professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og er centerleder og overlæge hos Nationalt Videnscenter for Demens.

Anbefalingerne er samlet i en rapport, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Lancet Neurology.

20 år uden fremskridt på demens-området

Et samarbejde over grænser indebærer blandt andet en mere samlet forskningsindsats.

Ifølge Gunhild Waldemar findes der mange gode forskningscentre over hele Europa, men det svære arbejde med at knække Alzheimers-koden går alt for langsomt, når forskningscentrene holder deres arbejde for sig selv.

»De sidste 10-20 år er der sket enorme fremskridt i behandlingen af mange andre sygdomme som for eksempel kræft. Det står i skærende kontrast til demens, hvor der ikke er kommet noget nyt lægemiddel i 20 år,« siger Gunhild Waldemar.

»Det her problem er for stort til, at man kan sidde alene og løse det. Når et forskningscenter har udviklet et nyt medikament eller en ny form for indsats, skal det undersøges på rigtig mange mennesker og gerne på tværs af grænser. Og det kræver, at vi nedbryder barrierer for samarbejde,« sige Gunhild Waldemar.

Data om demens skal deles internationalt

Hun forklarer, at det handler om at få etableret en infrastruktur for forskning og investering i forskning, der gør det lettere at dele data og i sidste ende finde nye behandlinger af demens.

Konkret anbefaler forskerne:

• en international database over længerevarende studier
• en koordineret måde at dele data på
• mere åbenhed omkring forsøg
• og at medicinudvikling og kliniske forsøg er internationalt koordinerede

»Offentlig, privat og virksomheders finansiering af fremtidens forskning skal være baseret på evidens og videnskabelig kvalitet i stedet for at være drevet af opinionsdannelse, private holdninger eller virksomhedshensyn,« skriver forskerne i den sidste af 14 anbefalinger (se også faktaboks 2).

»Der bruges enormt store summer på sygdommen i Europa, men modsat mange andre sygdomme bruges de fleste penge på at pleje de syge, og meget lidt bruges på direkte behandling. Det skyldes, at der ikke findes behandlinger. Konsekvensen af den måde, vi har gjort det på indtil nu, er, at vi endnu ikke har fundet en behandling, der virker,« forklarer Gunhild Waldemar.

Fælles guidelines om pleje og omsorg

Demensforskerne fokuserer dog ikke kun på forskning.

De anbefaler også at lave fælles guidelines for psykosocial indsats, pleje og omsorg, som er baseret på forskning. Denne type guidelines findes allerede i Danmark, men ikke alle EU-lande har dem.

»Alle, som har demens, skal have ret til at få stillet en diagnose og til at få behandling og støtte og hjælp – uanset om man er ung eller gammel, eller hvilken etnicitet, man har. Derfor er det vigtigt, at der er guidelines for en god indsats,« mener Gunhild Waldemar.