Forskere: Hurtigt vægttab er bedst

Hvis du gerne vil tabe dig, så lad være med at lytte til de gængse råd om at smide kiloene langsomt i små bitte skridt. Lad være med at gå ud fra, at du kan komme af med overvægten ved at skifte din ostemad ud med et æble. Og lad være med at tro, at du bliver ved med at slanke dig i samme tempo.

For alle disse påstande og gode råd fra myndigheder, læger og dameblade er myter, som der ikke er videnskabeligt hold i. Myter, som tværtimod nu viser sig at gå stik imod de konklusioner, videnskaben er nået frem til.

Sådan lyder udmeldingen fra forskere ved University of Alabama, der i samarbejde med den danske professor Arne Astrup fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har lavet en analyse af hele den videnskabelige litteratur på området. Analysens resultater er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift the New England Journal of Medicine.

»Det er ikke blot i medierne, at de fejlagtige oplysninger florerer. Myterne lever også i faglige rækker, i lærebøgerne og hos myndighederne. Sundhedsstyrelsen og WHO er med til at bære de her myter videre,« siger Arne Astrup. Han advarer om, at fejlagtig information har det med at blive ophøjet til sandhed, hvis den bliver gentaget igen og igen. Og når sådanne myter er så udbredte, forhindrer det befolkningen og fagfolk i at prioritere de rigtige skridt i kampen mod fedme.

Militant kur er bedre end små skridt

Sundhedsstyrelsen har en pjece liggende på deres hjemmeside med gode råd til overvægtige med titlen ’Små skridt til vægttab, der holder’. Guiden giver konkrete råd til, hvordan man kan tabe sig og holde vægten nede ved at lave små ændringer i sin kost. Skifte hver anden sodavand ud med lightudgaven. Bytte ostemaden ud med et æble. Og gå sig en lille tur hver aften efter aftensmaden er nogle af de forslag, piecen tager op.

Og umiddelbart lyder det jo også intuitivt rigtigt, at man ved at ændre sin levemåde langsomt vænner sig til den nye måde at leve på - og det lyder plausibelt, at man dermed har en større chance for at kunne holde den slanke linje på sigt, frem for at følge en militant kur, der i løbet af få måneder udløser et vægttab på 10 kilo.

»Men videnskaben siger faktisk det modsatte. Uanset om man vælger en fornuftig diæt, motion, adfærdsterapi eller et lægemiddel viser vores analyser af litteraturen, at det er dem, der taber mest de første to til fire uger, der har det største vægttab det efterfølgende år. Hvis du har tabt dig betydeligt efter en måned, er der altså større sandsynlighed for, at du har tabt dig meget efter et år eller to,« siger Arne Astrup.

Usynligt vægttab skader motivation

Som et eksempel nævner han et lodtrækningsforsøg, hvor man har ladet to ensartede forsøgsgrupper af overvægtige mennesker følge to grundlæggende forskellige kure, hvoraf den ene førte til hurtigt vægttab (very low calorie diet ~ 800 kcal daily), mens den anden gav en langsom nedgang i vægt.

Her viste det sig, at dem, der tabte sig langsomt, ikke klarede sig bedre end dem, der tabte sig hurtigt, på den lange bane. Tværtimod havde de overvægtige på den knap så strenge kur (low calorie diet 800-1200 kcal daily) en tendens til hurtigere at miste motivationen, fordi de skulle kæmpe længe, før de kunne få øje på resultatet af deres anstrengelser.

»Ved at sige til folk, at de ikke skal tabe sig hurtigt, så ødelægger man nogle successer,« pointerer Arne Astrup.

Et hurtigt vægttab vil i denne sammenhæng sige, at man taber sig omkring et kilo om ugen. Og vægttabet må ikke blive meget mindre, før det skaber frustration, siger han.

»Min egen vurdering er, at det betyder meget for vores motivation og vedholdenhed, at vi bliver belønnet. Man bliver frustreret, hvis man vejer sig efter en uges kur og kan konstatere, at der kun er røget 300 gram af. Det får mange overvægtige til at hoppe fra. Vores undersøgelse viser da også, at jo mere man taber sig, jo mindre risiko er der for, at man giver op,« siger Arne Astrup.

Sundhedsstyrelsen: Vanerne er vigtigst

Tatjana Hejgaard, specialkonsulent, cand.brom., ph.d. i Sundhedsstyrelsen mener, at man skal være påpasselig med at drage konkludsioner om overførbarhed - at tro, at det, der virker i en forskningsmæssig sammenhæng også virker i virkeligheden.

»I den type forskningsstudier, der er blevet medtaget i undersøgelsen, er hver deltager blevet fulgt tæt. Men man ved ikke, hvad der f.eks. vil ske med deres vægt efter nogle år. Faktum er, at man sender folk hjem til deres egne køleskabe igen. Og her risikerer man at tage det tabte på igen, med mindre man har arbejdet med sine vaner og ændret livsstil,« siger Tatjana Hejgaard.

Også graden af motivation spiller efter hendes opfattelse ind.

»Der er også en risiko for, at dem, der melder sig til at medvirke i et forskningsstudie, som udgangspunkt er meget motiverede for at tabe sig. Det giver umiddelbare resultater i projektperioden og på kort sigt. Men det, der er essentielt at undersøge, er, om forsøgsdeltagerne på den lange bane har lært noget af at være med i projektet og har kunnet finde en balance, så de ikke spiser mere, end de har brug for og kan holde vægten gennem hele livet. Små skridt kan hjælpe en til løbende at justere sine vaner mod noget sundere, som så bliver til nye vaner og livsstil,« siger hun.

Metoder giver samme vægttab på sigt

Anders Nedergaard, der er postdoc ved Nordic Bioscience og Institut for Idrætsmedicin på Bisbebjerg Hospital og Højteknologifonden, har selv taget det nye studie op i sin KropBlog. Han har gransket den videnskabelige artikel og påpeger flere svagheder. Og han hæfter sig ved, at Arne Astrup allerede før sin gennemgang af litteraturen har arbejdet for at få Sundhedsstyrelsen til at droppe de små skridt og i stedet satse på slankekure, der giver et større vægttab.

Anders Nedergaard undrer sig bl.a. over, at Arne Astrup og kolleger udelukkende bruger vægttab som målestok i studiet, selv om det efter hans vurdering ikke er en særlig stærk indikator for, om man er sund.

»Om man synes, at mildere adfærdsændringer, er ’bedre’ end eller ’dårligere’ end voldsomme ændringer, afhænger i høj grad af hvad man måler på og bruger som succeskriterie. Hvis man udelukkende forholder sig til vægt, er der ganske rigtigt ingen forskel på den ene fremgangsmåde frem for den anden. Da er metoderne lige gode.

»Pulvermad er ikke for sjov«

Hvis man forholder sig til cost/benefit, altså forholdet mellem hvor stort et vægttab, man opnår og den pris, det har i livskvalitet, så vinder den langsomme metode helt klart, for »pulverkure er ikke for sjov,« siger Anders Nedergaard. Han synes forskergruppen burde have indset, at den måde, man konkluderer på, er så smal og ensidig, at den meget let kan misforstås.

»Den forskning, der findes, siger, at en mildere kur giver det samme resultat som en voldsommere kur. Det er en central pointe, som let kan drukne i de bastante udsagn, som forfattergruppen her præsenterer,« siger han.

Efter hans vurdering har forskergruppen ikke evidens for at sige, at det er bedre at tabe sig hurtigt frem for langsomt.

»Den smule evidens, der findes, siger klokkeklart at det er lige meget, om man taber sig hurtigt eller langsomt. Dermed mener jeg da bestemt, at der er grund til at stoppe folk, som vil bruge pulverkure eller andre voldsomme adfærdsændringer for at tabe sig unødvendigt hurtigt, da det indebærer et større indgreb i deres livskvalitet end en mildere kur, uden udsigt til bedre blivende resultater,« siger Anders Nedergaard.

Arne Astrup tager ikke kritikken så tungt. Han mener, at man altid vil kunne finde folk, der er skeptiske over for et videnskabeligt studium.

»Vi siger, at der ikke er belæg for at tabe sig langsomt. I en lang række andre studier - også fra Diogenes - finder vi at dem der starter med et stort vægttab klarer sig bedst på sigt. Hvis du bremsede dem, så ville du ødelægge det for dem,« siger professor dr. med. Arne Astrup.