Der ligger et fælles genetisk grundlag bag de holdninger, vi har til stofbrug og uforpligtende sex, ifølge et nyt studie.
»Mange associerer alkohol- og stofbrug med tilfældig sex. Mennesker, der ønsker forpligtelse i seksuelle forhold, er ofte også imod brug af rusmidler,« siger Annika Karinen. Hun er hovedforsker bag studiet, som er publiceret i tidsskriftet Psychological Science.
Hun siger, at mennesker tilegner sig moralske synspunkter og holdninger, der gavner deres egne interesser. Derfor vil de, der ønsker forpligtelse i deres seksuelle forhold, have en fordel i miljøer, hvor det er normen at forpligte sig seksuelt.
Det viser sig, at moralske holdninger til rusmidler overlapper med holdninger til tilfældig sex.
»Det skyldes formentlig sammenhængen mellem brug af rusmidler og tilfældig sex, for eksempel at alkohol- og stofbrug hos unge hænger sammen med tidligere seksuel debut, flere seksuelle partnere og mere ubeskyttet sex,« forklarer Annika Karinen.
Brugte tvillingestudier til at vurdere arveligheden
Mere end 8.000 finske tvillinger og søskende deltog i studiet.
De besvarede spørgsmål om deres moralske holdninger til brug af rusmidler og sex uden for et forpligtende forhold.
Forskerne sammenlignede svarene, de modtog fra enæggede tvillinger, tveæggede tvillinger og deres søskende. Sådan kunne de vurdere, i hvor høj grad deres holdninger kunne forklares af gener kontra miljøet omkring dem.
Enæggede tvillinger deler 100 procent af generne. Tveæggede tvillinger og andre søskende deler omkring 50 procent af generne.
Det betyder, at hvis forskerne finder en højere sammenhæng mellem enæggede tvillinger end mellem tveæggede tvillinger og søskende, så er der muligvis en større genetisk effekt på det, man undersøger.
»Passer ind i det, vi allerede ved«
»Det er relativt nyt, at man har dokumenteret en genetisk effekt på moralske holdninger, men det er ikke en nyhed for forskere, der kender til feltet adfærdsgenetik,« siger Espen Røysamb.
Han er professor ved Institut for Psykologi ved Universitetet i Oslo og forsker i genetik og miljøeffekter.
»Resultaterne her, som er knyttet til rus og seksualitet, passer ind i det, vi allerede ved om genetiske effekter generelt,« siger Espen Røysamb.
Mere genetik end miljø
Tvillingestudier kan også bruges til at afsløre, i hvor høj grad genernes og miljøets indflydelse overlapper, når man måler to forskellige ting.
I dette studie så forskerne på, om de samme genetiske og miljømæssige faktorer påvirkede både holdninger til brug af rusmidler og åbenhed over for tilfældig sex.
Forskerne så, at hvis deltagerne var mere åbne over for brug af rusmidler, så var de også mere åbne over for tilfældig sex.
Omkring 75 procent af forholdet mellem holdninger til brug af rusmidler og åbenhed over for tilfældig sex kan forklares med gener, mener forskerne.
De resterende 25 procent blev forklaret af deltagernes unikke miljø.
Stort materiale og solide metoder
»Studiet er baseret på et stort materiale og solide metoder, og leverer derfor et godt øjebliksbillede af denne population,« siger Espen Røysamb.
»Arvelighed er en relativ størrelse, som kan variere på tværs af befolkning, alder og køn. I en anden population med større miljøvariation vil man måske finde lavere arvelighed,« fortsætter han.
Resultaterne fra det finske studie indikerer, at personer, der ønsker monogame, forpligtende forhold i højere grad er imod brug af rusmidler.
Resultaterne indikerer også, at ligheder inden for familien, både når det kommer til holdninger til brug af rusmidler og åbenhed over for tilfældig sex, skyldes en fælles genetik frem for et fælles miljø, skriver forskerne bag studiet.
»Studiet finder en vis arvelighed. Men det er også vigtigt, fordi det dokumenterer miljøets store betydning, og gør det muligt at skelne mellem et fælles og unikt miljø,« siger Espen Røysamb.
Hjælper os med at forstå, hvad der ligger bag moralske værdier
»Det er vigtigt at forstå de faktorer, der former vores moralske holdninger,« skriver forskerne bag undersøgelsen.
Forskningen kan hjælpe psykologerne med at forstå, hvordan genetik og arvelighed spiller en rolle i vores moralske værdier.
»Den genetiske effekt er interessant i et evolutionært perspektiv. Det indikerer, at moral har været vigtig gennem menneskets udviklingshistorie,« siger Espen Røysamb.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
