Flere befolkningsstudier har peget på, at kaffedrikkere i mindre grad dør tidligt, sjældnere udvikler kræft, bliver ramt af færre slagtilfælde og ikke så ofte får type 2-diabetes sammenlignet med folk, der ikke drikker kaffe.
Men studierne har ikke kunnet afgøre, om det er koffeinindholdet, der blandt andet er årsagen til, at kaffedrikkerne er sundere.
Nu har tyske forskere fundet en mekanisme, der potentielt kan ligge bag nogle af de mulige sundhedsfordele.
- Kaffeindtag har været forbundet med et stærkt helbred, og nu har forskere måske fundet en forklaring.
- Studierne er dog baseret på musestudier, og resultaterne gælder derfor ikke nødvendigvis på mennesker.
- Dansk forsker slår fast, at alle ikke skal til at fylde sig med kaffe for at forlænge livet eller beskytte sig selv mod sygdomme.
- Forskningen er på et alt for tidligt stadie til, at man kan drage så anbefalende konklusioner.
I en lang række forsøg på mus kan forskerne fra Tyskland vise, at koffein aktiverer et protein, som er med til at beskytte hjertemusklens celler.
Samtidig kan forskerne vise, at mus, der får en mængde koffein, som svarer til fire kopper kaffe dagligt for et menneske, har en reduceret risiko for at udvikle åreforkalkninger.
»Disse resultater bør lede til nye og bedre strategier i forhold til at beskytte hjertet mod skader, herunder hensyntagen til kaffeindtaget i den ældre del af befolkningen,« argumenterer forskerne bag det nye studie i en pressemeddelelse.
Det nye studie, der er udført af professor Judith Haendeler og professor Joachim Altschmeid fra IUF-Leibniz Research Institute for Environmental Medicine i Düsseldorf, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos Biology.
Studie passer ind den eksisterende forskning
Her på Videnkab.dk har vi tidligere beskrevet, hvordan forskellige videnskabelige studier har antydet helbredsmæssige fordele ved at drikke kaffe.
Blandt andet udgav Vidensråd for Forebyggelse (VFF) i 2015 en rapport, som samlede op på alt den daværende viden på området, og konklusionen var klar:
Kaffe lader generelt til at være godt for helbredet, men vi ved ikke hvorfor.
Formanden for arbejdsgruppen bag rapporten, klinisk lektor Kjeld Hermansen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, har læst det nye, tyske studie.
Kjeld Hermansen er både imponeret over det omfattende stykke forskningsarbejde og begejstret for resultatet.
»Det er et meget grundigt og spændende studie, der peger på en potentiel mekanisme, hvormed koffein beskytter hjertet mod åreforkalkninger. Det kan muligvis være med til at forklare, hvorfor vi ser nogle af de effekter af kaffe, som vi gør,« siger Kjeld Hermansen om det nye studie, som han ikke selv har noget at gøre med.
Kjeld Hermansen har dog også nogle forbehold i forhold til at lave for skråsikre konklusioner på baggrund af det nye studie, men mere om det senere i artiklen.
Musestudie: Sådan hjælper kaffe hjertet
Hvis vi kigger på, hvad forskerne har gjort, og hvad de har fundet ud af, har de lavet en lang række omfattende forsøg med koffein på celler og i mus.
I forsøgene har de blandt andet ledt efter en eventuel mekanisme, som kan forklare, hvorfor kaffe lader til at beskytte mod en masse sygdomme. De har specifikt set på, om koffein kan være den ingrediens i kaffe, som kan give den beskyttende effekt.
Resultatet af deres undersøgelser viser – hold nu fast, for det bliver lidt teknisk – at koffein flytter et protein, kaldet p27, ind i mitokondrierne (cellernes kraftværk) i hjertecellerne.
Hvorfor er det så interessant?
Det er det, fordi p27 i mitokondrierne beskytter hjertecellerne mod celledød samt omdanner én celletype til en anden (fibroblaster til sammentrækkelige fibre), hvilket er et vigtigt skridt i kroppens helingsproces efter en blodprop i hjertet.
Aha!
»Vores forsøg peger på en ny måde, som koffein kan influere på helbredet – en måde, der hjælper til med både at beskytte og reparere hjertet gennem mitokondrielt p27,« forklarer Judith Haendeler i pressemeddelelsen.
Fik fede, gamle og syge mus til at leve længere
I et andet forsøg lavede forskerne eksperimenter med fede mus, gamle mus og mus, der var disponerede for at udvikle type 2-diabetes.
Her fandt de, at alle de mus, som fik koffein svarende til fire kopper kaffe om dagen, oplevede langt færre skader på hjertet end de mus, som ikke fik koffein.
Forskerne så altså ikke kun en effekt i celler i et reagensglas, men også i levende organismer med bankende hjerter.
Samlet set peger studiernes resultater på, at der måske findes en relevant mekanisme (at øge koncentrationen af p27 i mitokondrierne i hjertecellerne), som man, uafhængigt at kaffedrikkeri, kan ramme med målrettet medicin, og som kan være både beskyttende mod en række sygdomme og være livsforlængende.
»At øge aktiviteten af mitokondrielt p27 i hjertemusklerne kan være en potentiel terapeutisk strategi mod ikke bare hjerte-kar-sygdommene, men også i forhold til at forlænge livet,« skriver Judith Haendeler.
Koffeinfri kaffe beskytter mod type 2-diabetes
Forskningsresultatet kommer også med nogle overraskelser.
Det fortæller Kjeld Hermansen.
Blandt andet finder han det interessant, at de tyske forskere finder effekten i forhold til koffein, ikke kaffe.
Kjeld Hermansen fortæller, at man tidligere har lavet undersøgelser af effekten af kaffe og koffeinfri kaffe på risikoen for at udvikle sukkersyge, men at man ikke fandt nogen forskel. Koffeinfri kaffe var lige så beskyttende som almindelig kaffe.
De tidligere studier pegede dermed på, at noget andet end koffein spiller den helbredsmæssige fordelagtige rolle.
»Der er nogle nuancer, som er interessante i forhold til det med kaffe. Udover det med koffeinfri kaffe har man også set forskelle i den beskyttende effekt, i forhold til om man drikker filterkaffe eller espresso,« siger Kjeld Hermansen.
»Alle de her ting er dog indtil videre uafklarede. I vores rapport fra 2015 konkluderede vi da også, at det har været svært at afgøre, om effekten kommer fra koffein eller de øvrige komponenter i kaffe. Og der er mere end 200 forskellige stoffer i kaffe.«
Ro på: Forsøgene er lavet på mus
Den danske forsker slår også fast, at resultatet ikke betyder, at alle nu skal til at fylde sig med kaffe for at forlænge livet eller beskytte sig selv mod sygdomme.
Forskningen er på et alt for tidligt stadie til, at man kan drage så anbefalende konklusioner.
Desuden påpeger Kjeld Hermansen også, at forsøgene i det nye studie er lavet alene på mus, og det er ikke til at sige, om den samme mekanisme også findes blandt mennesker.
»Hos mennesker har vi set en sammenhæng mellem kaffedrikning og risiko for hjerte-kar-sygdomme, men vi kender ikke mekanismen,« siger Kjeld Hermansen.
»De positive effekter på dødeligheden, hjertesygdomme, kræft og sukkersyge kender vi dog fra menneskestudier, men vi ved ikke, om de samme mekanismer er i spil i både mennesker og mus. Det skal videre forskning belyse,« slutter han.