Selvom det er noget af det fundamentale for vores reproduktionen af vores art, er der stadig meget, vi ikke ved om graviditet og fødsler.
Vi ved for eksempel ganske lidt om, hvorfor graviditeten er så lang, som den er, eller hvorfor kvinders fødselskanal er formet på en måde, der gør fødsler farlige og mere komplicerede end hos de fleste andre pattedyr.
Nu er forskere fra University of Vienna kommet et skridt nærmere at forstå sidstnævnte, skriver ScienceAlert på baggrund af et studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet BioMed Central.
I det nye studie går forskerne i mod den hidtidige opfattelse om, at menneskets bækken er snoet og stramt formet, fordi det gør det nemmere at gå. De hævder derimod, at formen er til for at gøre det mere stabilt og sundere for os, når vi står oprejst.
»Vi mener, at bækkenindløbet har udviklet sig på grund af afstanden fra front til ryg hos mennesker, som den er ved opretstående stilling, snarere end effektiviteten ved den tobenede bevægelse,« siger Phillip Mitteroeacker, medforfatter på studiet og professor i biologi ved University of Vienna, ifølge ScienceAlert.
Hvis selve indløbet fra livmoderen til fødselskanalen var formet som en dybere oval, ville en baby kunne glide forholdsvist problemfrit igennem og uden de store vrid og drej - ligesom det gælder for de fleste andre pattedyr.

Hos mennesket er vejen ud kompliceret, og en baby skal undervejs blandt andet bevæge hovedet næsten 90 grader for sikre en sikker passage gennem fødselskanalen.
Ifølge forskerne, der har foretaget undersøgelser af en række biomekaniske modeller af et menneskets bækken, er der altså god grund til, at det er tilfældet.
Undersøgelserne af modellerne peger nemlig på, at et dybere indløb til bækkenet, så babyen ville glide nemmere igennem, ville gå ud over stabilitenen af vores rygsøjler, skriver Science Alert
Efter drejet på de 90 grader er overstået, venter endnu en udfordring for en baby på vej ud, idet der endnu engang skal drejes for at få plads til skuldrene, når udgangen af fødselskanalen nås.
Ifølge forskerne er der også her en god forklaring, og her viser deres modeller, at udgangen på fødselskanalen er formet på denne måde for endnu engang at ydre bedre stabilitet - i dette tilfælde at støtte bækkenbunden.
Og var den formet bredere, som hos andre dyr, ville det også gøre fødslen mere risikabel, idet den sidste drejning ville være for hård for hoved og skuldre at komme igennem, vurderer forskerne.
»Vores resultater giver en evolutionær forklaring på den snoede form af den menneskelige fødselskanal,« lyder det fra forskerne bag studiet, ifølge Science Alert.
Studiet bygger på undersøgelser foretaget på biomekaniske modeller af menneskets bækken, og der er dermed ikke tale om ‘virkelige’ undersøgelser. Derfor er understreges det også, at videre forskning er nødvendig for at afklare, om forskernes hypoteser holder stik, skriver Science Alert.
\ Læs mere
rf

































