Forsker vil skanne kroppen for infektioner

Har knæprotesen løsnet sig - eller er der gået betændelse i knæet?

Den sondring skal læger i fremtiden kunne skanne sig til et svar på.

Ny dansk forskning, der er støttet af Det Frie Forskningsråd, vil nemlig gøre det muligt at bruge PET-skannere (se faktaboks) til at skanne efter infektioner i kroppen.

Det betyder, at læger i fremtiden ikke bare kan afgøre, at personen har en infektion i kroppen ud fra en blodprøve. Lægerne vil også kunne se, hvor i kroppen infektionen sidder, og derfra udse sig den bedste måde at kurere den på.

»Læger har ikke den mulighed i dag. De bruger PET-skanning til at finde eksempelvis kræftknuder. Vi vil gerne bruge de samme skannere til at kunne stille diagnosen 'infektion',« fortæller forskningslederen bag forskningsprojektet Ole Lerberg Nielsen fra Københavns Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Kan hjælpe både sportsfolk og ældre

Muligheden for at kunne lokalisere infektioner i kroppen har mange forskellige perspektiver.

Eksempelvis kan det ske, at en person med en protese får ondt omkring protesen, uden at lægerne kan fortælle, om det skyldes en løs protese eller en infektion.

De nye sporstoffer vil muligvis også blive relevante inden for eliteidrætten, hvor det kan være afgørende for den valgte form for behandling, at lægerne ved, om en given skade er en infektion eller i hvert fald kan udelukke, at det er.

Det vil den nye skanningsmulighed kunne opklare for lægerne.

»Der kan være mange forskellige årsager til, at læger gerne vil have bekræftet eller udelukket, at der er tale om en infektion et specifikt sted i kroppen, og hvor en blodprøve kun kan fortælle, at der er en infektion, men ikke hvor den er. Her vil skanninger være et brugbart værktøj,« siger Ole Lerberg Nielsen.

Vil også bruge eksisterede sporstoffer

PET-skanning bruges ofte til at lokalisere kræftknuder i kroppen.

Her benyttes skanning sammen med et sporstof, der lokaliseres til kræftknuden og udsender lidt radioaktiv stråling, der kan opfanges af skannerne.

På den måde kan læger få et overblik over kræftknudens placering, størrelse og i visse tilfælde også type.

Men mange af de benyttede sporstoffer lokaliseres ikke specifikt til kræftknuder. De reagerer på en hvilken som helst metabolisk aktivitet i kroppen, hvilket også inkluderer den metaboliske aktivitet, der fremkommer, når immunforsvarets celler samles omkring et inficeret område.

»Det gør, at vi kan bruge allerede eksisterede sporstoffer til at lave en protokol for identifikation af infektioner i kroppen,« forklarer Ole Lerberg Nielsen.

Inficerer grise med stafylokokker

I forskningen inficerer Ole Lerberg Nielsen og hans kollegaer fra Aarhus- og Aalborg Universitetshospital grises højre bagben med stafylokokker.

Efter en uge har infektionen bredt sig og udviklet sig til knoglemarvsbetændelse i både lårbensknoglen, underbenet og mellemfodsknoglerne.

Herefter skanner forskerne grisene med forskellige eksisterende sporstoffer for at vurdere de enkelte sporstoffers evne til at blive lokaliseret til det inficerede område.

Målet med forskningen er at finde ud af, hvilke af de eksisterende sporstoffer der vil være egnet til at lave en skanningsprotokol til infektioner.

Derfor laver forskerne også en konstant udskiftning af nogle sporstoffer med andre, indtil de sidder tilbage med en håndfuld, der giver de bedste signaler i skanningerne.

»Vi afprøver 5-6 sporstoffer ad gangen på den samme gris inden for 18 timer. På den måde kan vi sammenligne sporstoffernes evne til at blive lokaliseret til infektionen i det samme fokus i den enkelte gris. Det giver os muligheden for at vurdere de enkelte sporstoffers potentiale mod hinanden,« fortæller Ole Lerberg Nielsen.

Kemiker skal lave nye sporstoffer

Foruden undersøgelsen af de allerede eksisterede sporstoffer har Ole Lerberg Nielsen også sat et ph.d.-projekt igang med en kemiker ansat ved Aalborg Universitetshospitals Afdeling for Nuklearmedicin, der skal prøve at designe stoffer, der udelukkende binder til bakterier.

På nuværende tidspunkt er de fleste sporstoffer uspecifikke og samles, hvor der er metabolisk aktivitet.

Men den ph.d.-studerende skal i løbet af sin ph.d.-prøve at lave nogle stoffer, der binder til specifikke molekyler på overfladen af bakterierne.

Disse stoffer skal kobles til et radioaktivt grundstof, der giver udslag i skanningerne.

»På den måde vil vi prøve at lave et sporstof, der ikke giver falsk-positive resultater i skanningerne for infektioner,« fortæller Ole Lerberg Nielsen.

Undersøger, hvordan man optimerer resultatet

Foruden kemikeren er der også ansat en hospitalsfysiker ved Aarhus Universitetshospitals PET-center som ph.d.-studerende på forskningsprojektet.

Hospitalsfysikeren skal undersøge, hvordan man optimerer skanningsresultatet i PET-skanneren.

Det skal han gøre ved blandt andet at undersøge, hvornår i processen skanningen giver det stærkeste signal.

Det kan eksempelvis være, at infektioner optager sporstofferne meget langsommere end kræftknuder, og derfor vil det optimale tidspunkt for skanningen være længere tid efter indsprøjtningen af sporstoffet i blodet, end det gør sig gældende for undersøgelser for kræft.

»Vi afprøver alle tænkelige muligheder for at lave en protokol, der er egnet bedst muligt til undersøgelser for infektioner. Planen er, at vi skal være færdige med forskningsprojektet i 2015, og her kan andre så overtage arbejdet og føre det videre i forsøg på mennesker,« fortæller Ole Lerberg Nielsen.