Det virker måske lidt uvidenskabeligt:
Kiropraktor og fysioterapeut Aleksander Chaibi har ganske enkelt opfundet en snydebehandling, særligt udviklet til ikke at give en behandlende effekt.
Men netop sådan en placebobehandling er utrolig vigtig for god forskning. For hvis forskerne sammenligner reel kiropraktisk behandling med snydebehandling, kan de undersøge, hvor godt de kiropraktiske metoder rent faktisk virker.
»Dette kan gå hen og blive standard-placebobehandling i meget fremtidig forskning inden for kiropraktik og andre behandlingstyper – eksempelvis fysioterapi – som indebærer fysisk kontakt med patienterne,« siger Aleksander Chaibi.
Nina Køpke Vøllestad, institutleder ved Institut for Sundhed og Samfund ved Universitetet i Oslo, er enig i, at det er vigtigt at finde på bedre metoder til at forske i kiropraktik.
Hun mener dog, at den største udfordring består i at finde ud af, hvilke slags virkningsmekanismer kiropraktisk behandling eventuelt kan have.
»Så længe vi ikke ved, hvad kiropraktik gør i kroppen, er det svært at sige, at en eventuel placebobehandling ikke gør det samme,« siger hun.
Placeboeffekten er vigtig for medicinsk forskning
Medicinsk topforskning er ofte afhængig af bedrag. Placeboeffekten gør, at patienter, der tror, de får rigtig behandling, får det bedre, selvom de egentlig har fået sukkerpiller eller anden snydebehandling uden virkning.
Skal forskerne kunne sige noget med sikkerhed om, hvor effektiv en behandling er, er det ikke nok at sammenligne patienterne, der får den ægte vare med en kontrolgruppe, der ikke får behandling.
Forskerne bliver også nødt til at sammenligne med en gruppe patienter, der får placebobehandling – altså noget, vi ved, ikke har medicinsk effekt.
Det klassiske eksempel er testen af ny medicin, hvor nogle patienter får en rigtig pille, mens andre får en snydepille, som kun indeholder sukker eller andre uvirksomme stoffer. Hvis gruppen, der får ægte medicin, får det bedre end dem, der bare får snydepiller, tyder det på, at stoffet virker.
Studiet skal være blindet
Det afgørende er imidlertid, at studiet er blindet, altså at patienterne ikke ved, om de får den ægte behandling eller snydemedicin.
Men langt fra alle behandlinger består af piller. Der kan i stedet være tale om kirurgiske indgreb – eller i tilfældet med kiropraktik: fysisk behandling af led og muskler. Her er blindede forsøg langt sværere at stable på benene.
For hvordan skal du narre en placebogruppe til at tro, at de har fået kiropraktisk behandling uden rent faktisk at give dem det?
Dårlig placebobehandling
Der findes allerede studier, hvor forskere har sammenlignet kiropraktisk behandling med placebo, siger Chaibi, som nu er doktorgradsstuderende ved Akershus universitetssygehus og Universitetet i Oslo.
Men der har været tale om placebobehandling, som er meget forskellig fra den faktiske behandling, som kiropraktorer giver.
»De har for eksempel ladet som om, at de har behandlet patienterne med ultralydsapparater, der ikke har været slået til. Men det minder slet ikke om kiropraktisk behandling.«
Situationen indebærer ikke det samme som eksempelvis fysisk berøring. Sådanne snydebehandlinger kan desuden være lette at afsløre for patienterne, mener Chaibi.
»Og det, der er endnu mere problematisk, er, at ingen spurgte patienterne efterfølgende, om de mente, at de fik placebo eller den ægte behandling. Dermed har vi ingen tal på, om disse studier faktisk har været blindet eller ej.«
Nu har Chaibi og hans kollegaer imidlertid udviklet en ny type snydebehandling med udgangspunkt i kiropraktikkens behandling.
Greb på skuldre og baller
»Pointen med kiropraktikken er at stimulere nervesystemet og i dette tilfælde centralnervesystemet i ryggen og nakken,« siger Chaibi.
Da meningen med placebobehandlingen er, at den ikke skal have nogen virkning, ønskede forskerne at finde berøringssteder, der lå langt fra nakken og rygraden. De kom frem til, at de kunne give lette tryk uden på skulderbladet.
»Det er også muligt at lægge patienterne i en almindelig sideposition og trykke let på ballen.«
»Vi antager, at sådanne greb har en minimal terapeutisk effekt,« siger Chaibi.
Næste skridt var et forsøg, hvor forskerne testede, om patienterne rent faktisk lod sig narre af denne behandling.
Patienter hoppede på snydebehandling
Forskerne tog 70 patienter ind med migræne – en lidelse, hvor kiropraktik har en mulig virkning. 35 af deltagerne fik snydebehandlingen, mens resten fik ordentlig kiropraktisk behandling. I begge grupper fik patienterne 12 behandlinger spredt over tre måneder.
Efter hver behandling udfyldte deltagerne et spørgeskema, hvor de svarede på, om de troede, de havde fået reel kiropraktisk behandling eller placebobehandling, og hvor sikre de var på deres svar, fortæller Chaibi.
Resultaterne viste, at omkring 80 procent af patienterne i begge grupper mente, at de fik aktiv kiropraktisk behandling efter hver af de 12 behandlinger. Der var ikke forskel mellem patienter, som havde været til kiropraktor før, og de der ikke havde.
»Det viser, at metoden kan bruges som standard placebobehandling i fremtidige studier af manuel behandling, både inden for kiropraktik, fysioterapi, massage og osteopati,« siger Chaibi.
»Metoden kan gå hen og blive vigtig for videre forskning, og efterfølgende vil man kunne kvantificere en eventuel placeboeffekt i manuel behandling.«
Kan placebo have terapeutisk effekt?
Nina Køpke Vøllestad arbejder med sådanne spørgsmål vedrørende sygdomme og lidelser i muskler og skelet. Hun synes, det er nyttigt at prøve at finde en god placebobehandling.
»Det er vigtigt for at kunne lave forsøg,« siger hun. »Spørgsmålet er dog, om den nye placebobehandling også kan fungere som en reel behandling.«
Ifølge teorien skal den kiropraktiske behandling virke ved, at centralnervesystemet bliver stimuleret gennem manipulation af ryggen og nakken. Men virkningsmekanismerne er foreløbig ikke veldokumenterede, ifølge Vøllestad.
Er det da muligt, at snydebehandlingen giver den samme effekt som en rigtig behandling? Det er et potentielt problem, som Chaibi også nævner. Han mener dog, at sandsynligheden er meget lille, blandt andet fordi tidligere studier har vist, at behandlingsmåder, der ligner snydebehandlingen, stimulerede nervesystemet i langt mindre grad end behandling af ryggen og nakken.
Artiklen i Scientific Reports siger imidlertid ikke noget om, hvilken effekt snydebehandlingen havde på patienternes migræne sammenlignet med den reelle kiropraktiske behandling. Dette ville kunne bidrage til et bedre svar på spørgsmålet.
»De resultater arbejder forskningsgrupper på at analysere nu, og de vil formentlig blive publiceret til efteråret. Det bliver spændende at se, hvad de kommer til at vise,« siger Chaibi.
Der bør forskes i kiropraktik
Kiropraktik har været en del af den primære sundhedssektor i Norge siden 1988, og kiropraktorer er autoriseret sundhedspersonale med en lang uddannelse.
Men der har været meget debat omkring behandlingsformen. Kritikerne har sat spørgsmålstegn ved både teorien bag kiropraktikken og brugen af behandlingsteknikkerne mod andre lidelser end ryg- og nakkeproblemer.
Derfor synes Vøllestad, at det er vigtigt at forske i kiropraktik, også ved hjælp af bedre placebobehandling, som Chaibi har bidraget med.
Institutlederen mener, at vi særligt bør studere virkningsmekanismerne af kiropraktisk behandling i kroppen, så vi kan opnå en dybere forståelse af, hvad behandlingen gør, og dermed hvem og hvilke lidelser den kan virke for.
»Det er et generelt problem ved meget rehabiliteringsforskning. Behandleren gør meget mere end nogle særlige fysiske indgreb. De giver også tryghed, vejledning og råd, for eksempel om træningsøvelser. Så hvad er det, der virker?«
»Det er ikke sikkert, at grebene er det vigtigste for at opnå positive effekter,« siger Vøllestad.
»Det er dyrt for patienter at blive behandlet hos en kiropraktor. Så jeg synes, at samfundet er forpligtet til at give dem et godt grundlag for beslutningen om at søge sådan en behandling. Vi må finde ud af, om det er en god behandling og for hvem og hvad. Det gør vi kun ved at forske.«
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
