Hun har lige født et velskabt barn. Hun troede, hun skulle være lykkelig over, at det hele er gået godt.
Men i stedet fyldes hovedet af bekymringer om barnets helbred og tanker om ikke at være en god mor. Når barnet skriger eller telefonen ringer, orker hun næsten ikke at gøre noget ved det. Sådan kan en fødselsdepression opleves. Et nyt dansk forskningsprojekt skal undersøge, om det fald i østrogen-niveauet hos kvinden, der sker lige efter fødslen, kan udløse depression. Målet er at kunne forebygge depressionerne bedre.
»Fødselsdepression er et godt sted at forebygge,« siger læge Vibe Frøkjær.
Hun står i spidsen for forskningsprojektet, der gennemføres af Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet, og Center for integrated molecular brain imaging, Cimbi.
»Det er et kostbart tidspunkt, hvor det får store konsekvenser for hele familien og barnet, hvis moderen får en depression,« siger hun. Forskningsprojektet begynder dette efterår og løber til 2013.
Kort over hjernen
Forskerne vil opbygge et kort over kvindehjernens sårbarhed i forbindelse med fødsel. De vil kortlægge forandringer i hjernen ved hjælp af en kunstig hormonpause hos en forsøgsgruppe af yngre, raske kvinder.
Forskerne vil blandt andet scanne forsøgspersonernes hjerner og måle på deres modtagelse af serotonin. Serotonin er et stof, der er nødvendigt for at hjernens celler kan kommunikere, og som blandt andet kan bruges til at behandle patienter, der lider af depression.
»Måske kan vi påvise et fald i serotonin samtidig med faldet af kønshormon. Vi ved nemlig allerede nu, at det enzym, der omsætter serotonin, stiger voldsomt i hjernen lige efter en fødsel,« siger Vibe Frøkjær.
Der er altså indikationer på, at serotonin-niveauet generelt er lavt hos kvinderne efter fødslen. Den nye forskning skal forsøge at svare på, hvorfor fødselsdepression opstår hos nogle kvinder og ikke hos andre.
\ Læs mere
Gener og miljø
Forskerne vil foretage en række psykologiske test og interview, samt undersøge gener, der er under mistanke for at øge risikoen for depression. På den måde får forskningsgruppen data, der både ser på gener, hormoner og miljø. Miljøpåvirkninger kan for eksempel være stress på grund af arbejde eller på grund af graviditeten.
»Det spændende ved det her projekt er, at vi kan lære om samspillet mellem det, vi oplever i vores liv og vores genetik. Undersøgelsen kan hjælpe os meget til at komme med et bud på en mere skræddersyet form for forebyggelse, fordi vi ser på kombinationen af flere risikofaktorer, og kan tage hensyn til f.eks. individuelle genetiske forskelle,« forklarer Vibe Frøkjær.
Hun håber, resultaterne kan munde ud i en slags psykoterapeutisk og medicinsk pakke, som kvinder med særlig stor risiko for depression kan tage i brug i en kortere periode efter fødslen.
\ Om undersøgelsen
Vibe Frøkjærs forskningsprojekt starter i efteråret 2010 og slutter i sommeren 2013.
Både før og under forsøgene vil de deltagende kvinder blive hjernescannet, få foretaget blodprøver, spytprøver og gå igennem psykologiske test og interview.
Projektet støttes af Region Hovedstadens Forskningsfond.
