Den mørke vinter er en psykisk udfordring

Der er ikke tidligere blevet forsket i vinterdepressioner i Grønland.

Men nu har en spørgeskemaundersøgelse sat tal på forekomsten af vinterdepressioner fra Nuuk i syd til Qaanaaq i nord.

Tallene viser, at forekomsten stiger, jo længere nordpå man kommer, hvilket ikke overrasker forskerne:

»Der er lavet tilsvarende undersøgelser i en del andre lande, så vi havde selvfølgelig en fornemmelse af, at forekomsten af vinterdepression ville være lavest i Nuuk.

»Her viste forekomsten sig at være 6,9 %, mens den lå oppe omkring de 10-11% i de nordligste byer,« siger overlæge og speciallæge i psykiatri Mogens Kegel, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Genetisk beskyttelse

»I Nuuk er der lys nogle timer om dagen om vinteren, mens det nordpå er mørkt 14 uger om vinteren. Det er en forskel, der betyder noget i forhold til vinterdepression. Til gengæld kan vi se, at det ikke betyder noget særligt, om man er udsat for 10 eller 14 ugers mørke om vinteren. Her er forekomsten af vinterdepression stort set den samme,« siger han.

Forekomsten af vinterdepressioner kan dog ikke beregnes ud fra breddegrader alene. Man kan også være mere eller mindre genetisk disponeret.

For eksempel er kvinder mere udsatte end mænd, og et par islandske undersøgelser viser, at islændinge går relativt fri af vinterdepressioner trods landets nordlige beliggenhed.

»Også en population af islændinge i Nordcanada, der er udvandret for mange år siden og ikke har blandet sig med den oprindelige befolkning, har en meget lav forekomst af vinterdepression i forhold til den oprindelige befolkning, så man kan konkludere, at der er en eller anden form for genetisk beskyttelse mod at blive ramt af vinterdepression,« siger Mogens Kegel

\ Læs mere

Vinterdepression styret af gen

Gode behandlingsmuligheder

Vinterdepression adskiller sig fra almindelige depressioner på flere måder. Hvor den almindelige depression som regel vil være karakteriseret ved manglende appetit, vægttab og søvnbesvær, så vil en person, der lider af vinterdepression, spise mere - gerne søde sager, for at få dækket et behov for kulhydrater - tage på i vægt og blive meget træt.

Derudover kan en almindelig depression opstå når som helst, mens en vinterdepression naturligvis har sin egen cyklus. Og så er behandlingsmulighederne bedre:

»Lysbehandling - altså at man simpelthen placerer patienten foran et dertil indrettet lysapparat - virker meget effektivt.«

»Undersøgelser viser, at 70-80% af patienterne faktisk kommer sig ved lysbehandling, og det er en ret nem behandling, der tager én til to dage foran et apparat. Nogle får tilbagefald hen over vinteren, men kan uden videre vende tilbage til behandlingen igen,« siger Mogens Kegel.

Mangler systematik

Desværre er der ikke en systematisk behandling i større omfang af vinterdepression i Grønland, hvor den første lysklinik blev etableret på Dronning Ingrids Hospital i 2002.

Siden er der kun kommet få til:

»Især nordpå ville man have glæde af en mere systematisk lysbehandling,« siger Mogens Kegel, der dog også fremhæver, at medicinsk behandling viser gode resultater:

»Der er lavet nogle undersøgelser, der viser, at antidepressive midler faktisk virker lige så godt som lysbehandling. Men lysbehandling virker hurtigere, og der er selvfølgelig færre bivirkninger,« siger han.

Går på arbejde trods depression

Hvad det betyder for et samfund, at en relativt stor del af befolkning hvert år rammes af en vinterdepression, er ikke undersøgt. Men Mogens Kegel kan i hvert fald afvise, at der er en direkte aflæselig sammenhæng mellem forekomsten af vinterdepressioner og selvmord:

»Det påvirker jo ens sociale liv, hvis man er så træt, at man bliver nødt til at gå i seng allerede kl. 5 om eftermiddagen. Men meget tyder på, at de fleste, der rammes af vinterdepression, klarer sig bedst muligt igennem.

»Man melder sig typisk ikke syg, men prøver at passe sit arbejde og andre ting så godt som muligt, og så venter man på, at det bliver forår igen. Her adskiller vinterdepression sig igen fra almindelige depressioner, hvor man oftest er sygemeldt i kortere eller længere perioder,« siger han.

Homogent og ekstremt folkefærd

Der er ikke umiddelbart nogen nye undersøgelser undervejs, men Mogens Kegel har håb om, at det en dag vil blive muligt at lave en opfølgning.

Ved hjælp af en slags armbåndsure vil han måle grønlændernes aktivitetsniveau på forskellige årstider, for at se, hvordan de klimatiske omstændigheder påvirker dette, ligesom han kunne tænke sig at undersøge forskellen mellem land og by i Danmark, i forhold til vinterdepressioner.

»Men Grønland har en meget homogen befolkning og er helt ekstrem, hvad angår vind og vejr. Så det er et meget spændende sted at arbejde med disse ting,« siger han.

Lavet i samarbejde med Polarfronten.