Bogen 'Den Danske Chokoladehistorie' udkommer i dag på den internationale chokoladedag.
Bogen indeholder en lang række nyopdagelser om os danskere og brugen af chokolade helt op til vor egen tid.
Her er tre nedslag i den velsmagende historie.
Jøderne og chokoladen i kramkisten
Samson jøde vandrede ad sandede landeveje med sin kramkiste på ryggen. Fra Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger fra 1770-90’erne på Bidstrup Gods ved vi, at han kom på visit hos herregårdsfruen, bl.a. for at sælge chokolade:
’Kiøbt af Samson Jøde Én Bundt Cchokolade 1 Mark’, noterede hun i sit regnskab den 2. juni 1791.
På grund af hendes dagbogs- og regnskabsoplysninger kom jeg på sporet af, at der var en sammenhæng mellem jøder og chokolade i 1700-tallets Danmark.
Desuden fandt jeg i Rigsarkivet en omfattende kildesamling, som dokumenterede samtlige danske provinskøbmænds varelagre i årene 1732 og 1750.
Ved at fokusere på lagrenes beholdninger af kaffe, te og chokolade kunne jeg efter nogle måneders arbejde med disse lister for første gang påvise udbredelsen af de tre nydelsesmidler over hele riget.
Det var baggrunden for ideen om at udarbejde en ny slags danmarkshistorie, Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie, som afdækker den danske kulturhistorie af vor dagligdags brug af te, kaffe og chokolade fra 1660 og op til i dag.
\ Læs mere
Jøder fik chokoladen til Danmark
Tilbage til jøderne og chokoladen. Ved at læse Fredericiajødernes privilegiebrev fra 1726, som gav dem ret til at vandre omkring og sælge te, kaffe og chokolade, kostbare kniplinger og silkevarer, får man bekræftet sammenhængen.
Desuden viste købmandslagerlisterne for Fredericia, at rigets største beholdning af chokolade i 1750 befandt sig hos jøden Hartvig Rasch, nemlig 165 pund chokolade.
I modsætning til såvel te som kaffe, var chokolade kun begrænset udbredt til andre købmænds og apotekeres varelagre, og andre af datidens kilder underbygger beskrivelsen af de omvandrende jøder med chokolade i kramkisten.
Som epilog på forbindelsen mellem jøder og chokolade fandt jeg gennem udenlandske kilder et direkte spor fra de velhavende, forviste spanske og portugisiske (sefardiske) jøder til de sydamerikanske kakaoplantager i begyndelsen af 1600-tallet, hvorfra man udskibede kakaobønner til europæiske jødiske handelsfamilier, primært i havnebyerne Amsterdam og Bordeaux.
Chokoladen kom derefter til Danmark, sandsynligvis via Altona, hvorfra jødiske handelsmænd havde forbindelser til bl.a. Fredericias jøder.
\ Læs mere
Fra kostbar luksusdrik til fast spisechokolade
Mens chokoladen i 16- og 1700-tallet udelukkende var en luksusdrik for de velhavende, skete der store forandringer i 1800-tallet.
En hollandsk opfindelse varslede de nye tider. I 1828 opfandt Coenrad van Houten den hydrauliske kakaopresse, hvorved man kunne udpresse det meste af bønnernes kakaosmør.
Det kakaopulver, der blev tilbage, var nemmere at brygge en drik af, og det tiloversblevne kakaosmør kunne tilsættes andre former for chokolade.
Hermed blev det teknisk set muligt at fremstille spisechokolade; dog skulle man også have nogle mere effektive maskiner, der kunne findele og opblande kakaobønner og sukker så finkornet, at det smeltede sammen i munden. Det var franske specialmaskiner med store granitvalser, der egnede sig hertil.
\ Læs mere
Napoleonskrigene forsinkede den danske chokoladeproduktion
Det har hidtil været uvist, hvornår de første danskproducerede spisechokolader så dagens lys, så det var et nærliggende emne at tage fat på.
Ved hjælp af industrioptegnelser, vareleksika, aviser fra 1800-tallet, Øresundstold, regnskaber og erindringer blev det muligt at indkredse hvilket årti, det skete i.
I 1813 søgte R.T. Kehlet kongen om tilladelse til at nedsætte sig som rigets første chokoladefabrikant. Det var et ret specielt år at få den idé i – statsbankerot og importvanskeligheder på grund af Napoleonskrigene burde have spændt ben for ethvert initiativ i den retning.
Det første skib med kakaobønner dukkede op ved en dansk havnekaj i sommeren 1818, viser Øresundstolden, altså fem år efter Kehlet søgte om tilladelse.
Napoleonskrigenes handelsblokade forsinkede starten på den danske chokoladeproduktion.
\ Læs mere
Dampkraft satte fut i produktionen
Kehlets chokolademaskiner var ikke ret avancerede. Seks heste trak ved hjælp af drivremme en såkaldt kollergang, nogle brede, tunge jernhjul, som knuste og findelte kakaobønnerne, der sidenhen blev opblandet med sukker.
Den årlige produktion lå i 1828 på ca. 7.000 kg chokolade.
Det blev den yngre Kehlet bror, Christian Kehlet, der som den første dansker producerede spisechokolade. Han var oprindeligt uddannet konditor, men nedsatte sig i 1830 som chokoladefabrikant på Østergade 34 (det nuværende Strøget).
Den tekniske udvikling gjorde, at han fra begyndelsen baserede sin produktion på dampkraft. Den store dampmaskine kunne få maskinerne op i et højere tempo, og da han omkring 1845 importerede et såkaldt granitvalseværk fra Paris, var vejen banet for produktion af spisechokolader.
\ Læs mere
Hans brors gamle jernkollergang (formalingsmaskine, red.) kunne ikke findele kakaobønnerne tilstrækkeligt, og jernhjulene havde en kedelig tendens til at give afsmag til kakaomassen.
Chokolade var længe kun for voksne
Der findes ingen varelister fra Christian Kehlets første tid, men ved at læse datidens aviser får man et indtryk af, hvornår danskproducerede spisechokolader blev falbudt.
De første direkte omtaler af danske spisechokolader dukker op omkring 1850, side om side med udenlandsk producerede spisechokolader.
I 1865 rummer en opskriftsbog for danske konditor- og sukkerbagere opskrifter på chokoladefigurer, -pastiller og -perler, og mange af landets konditorier udbød hjemmelavet spisechokolade allerede omkring 1850.
Chokolade var i det hele taget en voksenspise til et godt stykke ind i 1900-tallet.
Den første produktion af spisechokolader rettet mod børn skete først et par årtier senere, da flødechokoladen blev opfundet.
Toms Chokoladefabrik, der blev grundlagt i 1924, havde også opstillet chokoladeautomater på mange gadehjørner.
Her kunne de børn, der måtte råde over deres egne tjente penge, investere i små 1- og 2-øres chokolader, uden at involvere familiens faste købmand i projektet.
Mange børnearbejdere fra arbejderfamilier måtte dog ikke bruge deres hårdt tjente penge på slik og sjov. De skulle aflevere hele deres løn til mor, så der var råd til familiens rugbrød, husleje og tøj på kroppen.
\ Læs mere
Flødebollens historie er omdiskuteret
I den nyere ende af tidsskalaen besluttede jeg mig for at kigge nærmere på flødebollens historie.
Flødeboller – især gourmetvarianterne – er uhyre populære i dag, og de er beregnet på voksne, ikke på børn.
Der har på internettet været en del diskussioner om, hvorvidt flødebollerne var en ren dansk opfindelse eller ej.
Man kan naturligvis overveje, om det er en diskussion, der er værd at gå ind i. Men jeg tænkte, at det kunne være interessant at se, om der skulle findes kildemateriale, som kunne afklare dette. Hvornår lanceres de første danske flødeboller og hvad var inspirationen?
Den første danske producent af flødeboller var chokoladefabrikken Elvirasminde i Aarhus. Den blev grundlagt i 1868 og i mellemkrigsårene blev den Danmarks største chokoladefabrik. I Erhvervsarkivet (nu del af Rigsarkivet) finder man det omfattende arkiv efter denne fabrik.
Ved at gennemgå de omfangsrige protokoller med bl.a. lagerlister, kalkulationsbøger, indkøbsbøger, salgslister m.v. står det klart, at de første danske flødeboller – dengang kaldet Negerkys – så dagens lys enten i slutningen af 1905 eller begyndelsen af 1906.
\ Læs mere
Flødebollen er næppe en dansk opfindelse
Der skulle bruges store mængder æggehvide til produktionen, og det blev indkøbt i pulverform fra et firma i Hamborg. Hvor inspirationen kom fra oplyses ikke, og opskriften er desværre heller ikke bevaret.
Men et skotsk firma lancerede i 1895 en lille slags kage, der egnede sig til eftermiddagsteen. Den hedder Chocolate Mallow Biscuit, og som ved et lykketræf produceres den stadig.
Derfor kunne jeg ved selvsmagning konstatere, at det er en flødebolle, lidt lavere end den danske og med en lidt tykkere biscuitbund. Men unægtelig en flødebolle.
Af kronologiske grunde kan vi således fastslå, at flødebollen næppe er en ren dansk opfindelse.
\ Læs mere
Jagten på konditormester Emil Elikofer
Og der findes faktisk en endnu mere interessant historie om den danske variant.
En kollega på Erhvervsarkivet kendte til en privat familiefortælling, der udspandt sig på Elvirasmindes Chokoladefabrik i 1912.
Den drejede sig om en importeret amerikansk flødebolleopskrift, og det skulle angiveligt være en mand ved navn Elikofer, der havde sørget for at få opskriften hjem fra Amerika. Han blev belønnet med evig ansættelse på fabrikken samt et guldur herfor, lyder fortællingen.
Så gik jagten ind. Ved at gennemgå Elvirasmindes lønningslister fandt jeg konditormester Emil Elikofer, hans fødselsår og datoen for ansættelsen på fabrikken, den 25. august 1912.
Eftersøgninger i diverse folketællinger og vejvisere gav desværre ingen nulevende efterkommere, der kunne bekræfte historien.
\ Læs mere
Men hans ankomst til Amerika kunne bekræftes i udvandringsarkivet, og via en bekendt, som er slægtsforsker, kom vi ved hjælp af hans lukkede netværk på sporet af en Elikofer-familie i Frankrig.
Den amerikanske opskrift blev populær
Det resulterede i denne gode fortælling, leveret af efterkommeren Flemming Elikofer:
»Jeg er barnebarn af Emil Elikofers storebror, og min bedstefar hed Willy Elikofer. Det er korrekt, at Emil i 1910 rejste til USA og i den tid han var der, sendte han flere postkort hjem (…) Han kom retur til Danmark i august 1912 med skibet United State (…) Der er for mig ingen tvivl om, at Emil kom tilbage ned en opskrift på de såkaldte negerboller, som var noget værd.«
»Min bedstefar Willy, som var møbelfabrikant i Aarhus, gav ved passende lejligheder udtryk for, at Emil ikke havde forhandlet en særlig god aftale igennem med Clausen [direktøren for Elvirasminde], Det er mit indtryk, at min bedstefar syntes, at han skulle have sikret sig større indflydelse på brugen af den nye opskrift på negerboller.
»Set i bakspejlet kan man alligevel sige, at han blev godt betalt for opskriften. Emil var ansat på fabrikken, så længe han arbejdede (…) Når vi drenge kom på besøg hos ham, skulle vi altid se hans guldur. Det var et dobbeltkapslet lommeur. Det særlige ved dette ur var, at når man åbnede uret, spillede det en melodi.«
\ Læs mere
Opskriften på danske flødeboller er amerikansk
På grund af denne familiefortælling er det nu dokumenteret, at de danskproducerede flødeboller fra sensommeren 1912 herefter blev baseret på en amerikansk opskrift.
Og protokollernes salgstal viser, at denne nye forbedrede opskrift faldt i danskernes smag – produktionen mangedobledes i årene herefter.«
I dag hedder den danske flødebolleproducent Samba, men med småt læser man på pakningen, at det gamle firmanavn Elvirasminde stadig bruges, selvom man for nylig har indgået kompagniskab med Spangsberg Flødeboller.
\ Læs mere
Den Danske Chokoladehistorie er på 326 sider og udgivet af Skalks forlag Wormianum i samarbejde med Den Gamle By.
Bogen koster 288 kr. og kan fra 13. september købes i alle landets boghandlere eller bestilles på www.skalk.dk
