Fra 1. juli skal alle danskere betale en ekstra afgift, hver gang de køber smør, kød, kødpålæg eller andre fødevarer med mættet fedt. Tanken fra regeringens side er, at den såkaldte fedtskat bl.a. skal få folk til at spise sundere og slankere mad.

Men hele konceptet hviler på et grundlag, der smuldrer under vægten af ny forskning fra et internationalt hold af verdens mest anerkendte forskere inden for ernæring.

Gruppen er ledet af professor, dr.med. Arne Astrup fra Københavns Universitet. Den har netop offentliggjort en artikel i onlineversionen af verdens fineste tidsskrift på området, American Journal of Clinical Nutrition.

»En bombe under fedtskatten«

Forskerne har gennemgået verdens 30 største undersøgelser for at kortlægge vores viden om mættet fedt - og konklusionerne er klare:

For det første aner vi ikke, om mættet fedt i sig selv udløser sygdomme.

For det andet bliver folk kun sundere, hvis mættet fedt bliver erstattet af fuldkornsprodukter eller flerumættede fedtsyrer fra f.eks. planteolier eller fisk.

Hvis vi derimod spiser flere kulhydrater fra f.eks. fiberfattigt pasta eller franskbrød, sker det stik modsatte: Risikoen for hjertekarsygdom i befolkningen stiger.

»Det er måske det mest foruroligende i undersøgelsen, og i relation til fedtskatten er det også lidt af en bombe,« siger Arne Astrup, professor i ernæring på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

»Fedtskatten skelner slet ikke mellem alternativerne til mættet fedt, så hvad folk kommer til at spise i stedet for, må guderne vide. Man kan frygte, at de vil spise mere af det, de spiser i forvejen, nemlig det vi ikke vil have de skal spise: hvide ris eller hvidt franskbrød. På den måde risikerer de at blive mere usunde, og vi risikerer at opleve en stigning i hjertekarsygdomme,« konstaterer Arne Astrup, der er hovedforfatter på den videnskabelige artikel.

Mættet fedt kan være del af sund kost

Forskerne understreger i artiklen, at en fødevare ikke er usund, bare fordi den indeholder mættet fedt. Arne Astrup nævner som eksempler mørk chokolade og ost.

I mørk chokolade er det mættede fedt stearinsyre, som langt fra er usund, og på grund af andre næringsstoffer ser chokolade faktisk tværtimod ud til at kunne nedsætte blodtryk, kolesterolindhold i blodet og sænke risikoen for diabetes og hjertekarsygdomme.

Ost har så meget protein og kalk, at den »har den stik modsatte virkning på kolesterolværdier i blodet, end man ville forvente alene ud fra indholdet af mættet fedt«. Derfor kan ost faktisk forebygge hjertekarsygdomme, selvom det har et højt indhold af mættet fedt, forklarer Arne Astrup.

Et tredje eksempel er magert kød, som ganske vist indeholder mættet fedt, men også umættet fedt og masser af protein, som vi har godt af.

»Eksemplerne viser, at vi skal passe på med at vurdere næringsstoffer alene og i stedet skal til at se på hele fødevaren for at finde ud af, om den er sund eller ej,« siger Arne Astrup.

Lidt mættet fedt kan være sundt i sig selv

Den nye viden går i stik modsatte retning af regeringens lovforslag til en ny fedtskat. Her vil man udelukkende ramme fødevarer på grund af deres indhold af mættet fedt.

Lovforslaget bygger på en forældet opfattelse af, at mættet fedt øger risikoen for hjertekarsygdomme, hvilket i sin tid fik både Forebyggelseskommissionen og verdenssundhedsorganisationen WHO til at anbefale en kamp mod mættet fedt.

Den udbredte fejlopfattelse er ifølge de førende eksperter opstået, fordi undersøgelser fra før årtusindeskiftet inkluderede kunstigt fremstillede transfedtsyrer i kategorien 'mættet fedt'.

Man burde kigge på hele fødevaren, når man laver anbefalinger til befolkningen

Trækker man transfedtsyrer ud, står tilbage, at vi ikke længere aner, hvor farligt mættet fedt reelt er, og det er ren spekulation at antage, at det vil gøre os sundere at droppe mættet fedt.

»Nogle af forskerne i gruppen peger på, at man endda har brug for mættet fedt, og at det ville være usundt at sænke indtaget for meget. Det er en meget relevant diskussion, og den illustrerer, at det ikke er begrænsningen af mættet fedt, som bør have den største ernæringsmæssige bevågenhed,« mener Arne Astrup.

Professoren tilføjer, at forskerne dog holder fast i, at det gør os sundere at erstatte lidt af det mættede fedt med flerumættet fedt. Helt konkret: at skifte smør ud med rapsolie, hvor det er naturligt at gøre det.

Forskere enige for første gang

Bag artiklen står en gruppe af verdens førende forskere inden for ernæring.

Det er enestående, at den dækker både forskere, som har været varme fortalere for at advare mod mættet fedt og forskere, som synes, advarslerne har været overdrevet.

»Da vi førte dem sammen på et symposium i København sidste år, var det skægt at opleve, at der slet ikke var særlig stor uenighed, og at det var overraskende let at lægge grundlaget til den første konsensussøgende artikel på området i de sidste 10 år.«

»Det er vigtigt at understrege, at der er total enighed om budskaberne, og da de sidste rettelser blev lavet i december, er oplysningerne også superfriske. Og nu hvor det er ude i verdens bedste ernæringstidsskrift, kan alle få glæde af det,« lyder det fra Arne Astrup.

Prestigefyldt madprojekt ser stort på mættet fedt

Arne Astrup tog selv initiativ til at samle verdens førende forskere på symposiet - en faglig komsammen - fordi et væld af nye undersøgelser havde gjort ham i tvivl om, hvordan han skulle forholde sig til mættet fedt i forbindelse med projektet OPUS.

Man kan ikke regne ud, hvordan fødevarer påvirker hjertekarsygdomme udelukkende ud fra deres indhold af mættet fedt, fordi de kan indeholde andre næringsstoffer, som påvirker risikoen for hjertesygdomme

OPUS går ud på at udvikle sund, nordisk mad til danskerne og har 100 millioner kroner fra Nordea-fonden i ryggen.

Forskerne i OPUS har nu besluttet sig for at forholde sig lidt mere afslappet til mættet fedt og ikke fokusere alene på den del, når fødevaren i øvrigt ser ud til at være sund; altså i bund og grund at gøre det stik modsatte af regeringen.

»Vi kigger i stedet på hele fødevaren, og det er også tendensen inden for videnskaben. Det burde man også begynde at gøre, når man laver anbefalinger til befolkningen. Det er langt mere simpelt og logisk at forholde sig til en hel ost eller et helt stykke kød i stedet for at spekulere over tusindvis af næringsstoffer og vitaminer, som vi oven i købet er usikre på virkningen af, når man spiser dem hver for sig,« mener Arne Astrup.

Ifølge regeringens egne beregninger vil fedtskatten indbringe staten omkring 1,5 milliarder kroner om året.

Skatteminister: Vælg den sunde mad!

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) mener stadig, at den nye lov er fornuftigt strikket sammen.

Ministeren peger på, at en række fødevarer ikke bliver omfattet af loven, enten fordi de falder under bagatelgrænsen - det gælder f.eks. mejeriprodukter som minimælk, A 38 og magert kød som kalkun - eller fordi de slet ikke er omfattet af loven. Det gælder f.eks. frugt, grønt, korn, æg og fisk.

»Fedtafgiften giver ikke incitament til at spise syltetøjsmadder, for hvorfor skulle man vælge dem, når man i stedet kan træffe gode og sunde valg?«

»Det vil stadig være muligt at lave en sund madpakke til børnene uden at betale fedtafgift, hvis man f.eks. laver en madkasse med fiskepålæg, æg, kalkunpålæg, agurk, tomat og frugt. Skulle leverpostej stå højt på ønskelisten, så er der vel ikke noget i vejen for, at afgiften giver incitament til at vælge den magre udgave?,« skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Videnskab.dk.

Ifølge regeringens egne beregninger vil fedtskatten indbringe staten omkring 1,5 milliarder kroner om året.