Hvis du er sygeligt overvægtig, hvad er så bedst: At gå meget ned i vægt, eller at spise og leve sundere, selvom du ikke nødvendigvis ser kiloerne rasle af?
Det er et spørgsmål, som forskerne foreløbig ikke kan svare på, men resultatet af et nyt norsk studie tyder på, at norske fedmeopererede indirekte vælger en af delene nu til dags.
Studiet viser nemlig, at en fedmeoperation gør, at du går meget mere ned i vægt, end hvis du får intensiv hjælp til at lægge din livsstil om. Til gengæld spiser de fedmeopererede mindre sundt end de, der fik livsstilshjælp.
»Det vigtigste budskab for os med dette studie er, at din krop ikke gør dit arbejde for dig, selvom du bliver fedmeopereret,« siger Jøran Hjelmesæth, leder for Center for sygelig overvægt i Tønsberg i Norge og en af studiets hovedforfattere.
Patienter blev fulgt i et år
Det er Jøran Hjelmesæths ph.d.-studerende, klinisk ernæringsfysiolog Line Kristin Johnson, som er hovedforfatter på studiet.
Hun og kollegaer har fulgt en gruppe patienter, hvor 54 af dem fik en et-årig intensiv vejledning i at ændre livsstil, mens 72 andre patienter blev fedmeopereret med såkaldt gastrisk bypassoperation (se faktaboks). De opererede blev også fulgt i et år efter operationen.
Forskerne holdt øje med patienternes kost gennem det år, og de indhentede også information om, hvordan de spiste, før behandlingen startede.
For meget fedt, for lidt grønt
Før studiet begyndte, spiste deltagerne i de to grupper stort set det samme. De fik især for meget fedt, særligt det sundhedsskadelige mættede fedt, sammenlignet med hvad ernæringsrådene anbefaler.
Efterfølgende havde grupperne imidlertid delt sig:
Mens patienterne med livsstilsbehandling reducerede indtaget af fedt med cirka syv procent, var den tilsvarende reduktion for fedmeopererede på kun to procent.
\ Fakta
Fedmekirurgi: Gastrisk bypass er den mest almindelige form for fedmekirurgi i Norge i dag. Størrelsen på mavesækken reduceres, og desuden kobles tarmen om, så mindre næring optaget i fordøjelsessystemet.
De, som ændrede livsstil, spiste også flere grøntsager end tidligere, mens de, der blev opereret, gik den helt modsatte vej: Der gik indtaget ned med cirka 25 procent.
Mest optagede af vægt
Hvert år gennemgår over 2.000 nordmænd en fedmeoperation. Det er et drastisk indgreb, og det gør, at du bliver meget hurtigere mæt end tidligere. Derfor spiser de fedmeopererede også mindre, og de gik dermed meget mere ned i vægt.
I gennemsnit gik en fedmeopereret 40 kilo ned i det år, som studiet varede, mod 10 kilo for de, der fik livsstilshjælp.
»Vi ved, at patienter, som er sygeligt overvægtige, er meget optaget af at gå ned i vægt. Så er fedmeoperation meget mere effektivt end det meste andet på markedet,» siger Jøran Hjelmesæth.
Der kan noget af forklaringen for kostændringerne, eller mangel på samme, ligge.
»Dette har vi ikke analyseret, men mit indtryk som behandler, efter at have snakket med fedmeopererede gennem halvandet år efter operationerne, er, at de ganske enkelt er mere optaget af at spise færre kalorier, end af nøjagtig hvad de spiser,« siger lægen.
Ikke varig fysisk ændring af ’den søde tand’
Carel Le Roux, en fedmeforsker ved Imperial College London, har foretaget forsøg på rotter, som viser, at rotterne rent fysisk får mindre lyst til fedt og usund mad efter en fedmeoperation. Han har en teori om, at gastrisk bypass ændrer din fysiologi, for eksempel hvordan kroppen udskiller hormoner, og at det ændrer, hvad du har lyst til at indtage.
Line Kristin Johnson og Jøran Hjelmesæths studie viser nu det stik modsatte. Her er det de fedmeopererede, som spiste mest fedt, og de ikke reducerede deres sukkerindtag.
»Jeg mødte Carel Le Roux til en konference for ikke så længe siden, og han blev meget overrasket over vores resultater,« fortæller Jøran Hjelmesæth.
»Begge dele kan nok godt passe, for Carel Le Roux har for det meste undersøgt rotter, og desuden ganske kort tid efter operationerne,« fortsætter han.

»Vi ser, at kroppen tilpasser sig, efterhånden som tiden går. I starten synes mange, at det er ubehageligt at spise sødt og fedt, de får kvalme og ubehag. Men så ser vi ofte, at ubehaget aftager i løbet af det første år efter operationen. Vi ved ikke hvorfor, men sådan er det.«
Kan ødelægge genvinsten fra operation
Sundhed, kost og vægt er et komplekst tema: Både det at gå ned i vægt og det at spise sundere og bevæge sig mere er godt for sundheden. En, som går ned i vægt, spiser oftere sundt, men du får en sundhedsgevinst af at gå ned i vægt, også uden at lave kosten om.
Det samme gælder den anden vej.
Hvis du spiser mindre kød og mere broccoli, er det godt for kroppen, uanset om du går ned i vægt eller ej, men det er også godt, netop fordi du går ned i vægt.
Så hvilken vej går påvirkningerne? Hvad er egentlig bedst, hvis du absolut skal vælge?
»Det er ikke så godt at sige, men jeg synes måske ikke, at en fedmeoperation har så god en effekt på risikoen for hjertekarsygdomme, som vi havde håbet på. Der er en reduktion i risikoen, men den er overraskende lille,« siger Jøran Hjelmesæth.
Begge dele kræver en indsats
»Jeg spekulerer på, om noget af forklaringen kan ligge i, at de fedmeopererede kunne have opnået endnu mere, hvis de havde spist sundere,« siger Jøran Hjelmesæth.
Han er klar over, at behandlerne på Center for Sygelig Overvægt ikke ser på operationen som en løsning, men som et skridt på vejen mod en løsning på patienternes overvægtsproblemer.
»Vi fortæller jo de patienter, som bliver opereret, at de skal spise mere frugt og grønt, at det er vigtigt, hvad de spiser. Vi bruger fedmekirurgi som et ekstremt pædagogisk værktøj for at hjælpe folk til at ændre adfærd,« siger han.
»Hvis det er sådan, at folk ikke forbedrer deres kost efter en operation, så kan de ødelægge den gode sundhedseffekt, som kirurgien kan have på sigt. Vores job må være at lægge mere vægt på at spise sundere efter operation. Patienterne får ikke noget gratis, selvom de bliver opereret.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

































