Mindst fire millioner mennesker bør i dag klappe i hænderne i anledning af, at forsker Robert Edwards er blevet tildelt Nobelprisen.
Fire millioner individer er på verdensplan født ved hjælp af reagensglasmetoden, som Robert Edwards har udviklet. Den 85-årige Nobelprismodtager får prisen inden for medicin for sine mere end 20 års udvikling af kunstig befrugtning.
»Han har ændret menneskehedens udvikling,« siger professor emeritus og tidligere leder på Reproduktionsbiologisk Laboratorium Anne Grete Byskov, der selv har stået i spidsen for udviklingen af kunstig befrugtning i Danmark. Hun er meget glad for, at prisen er gået til Robert Edwards, som er en personlig ven og et forbillede.
»Robert Edwards har været meget i modvind, fordi mange fandt og finder hans forskning kontroversiel,« siger Anne Grete Byskov.
Hun fortæller, at især religiøse grupper har været kritiske, men at kunstig befrugtning også er blevet heftigt debatteret i offentligheden.
Den første reagensglasbaby
Edwards påbegyndte forskningen i fertiliseringens biologi i 1950'erne.
Andre forskere havde eksperimenteret med fertilisering uden for kroppen på æg fra kaniner, og Edwards besluttede sig for at undersøge om lignende resultater kunne opnås for mennesker.
Det viste sig, at menneskers æg har en ganske anden livscyklus, end det er tilfældet for kaniner.
Det store vendepunkt for Edwards' forskning kom først i 1978, da Louise Brown, verdens første reagensglasbarn, kom til verden.
»Jeg kan huske, jeg syntes, det var helt fantastisk, men jeg var også lidt bekymret,« fortæller Anne Grete Byskov.
\ Fakta
Hun og mange andre var bekymret for, om det var raske børn, der kom ud af den kunstige metode. Men det viste sig, at Louise Brown var en helt almindelig pige, som senere selv blev mor.
»Dét, Edwards gjorde, var sådan set ganske naturligt. Han hjalp bare æg og sædceller med at mødes, og hjalp det på vej, forældrene gerne ville,« siger hun.
Nyt liv skabes
Ved den første kunstige befrugtning målte Edwards hormonerne i blodet på kvinden for at sikre sig, at kvinden var det rigtige sted i sin cyklus.
Sammen med lægen Patrick Steptoe opererede han det modne æg ud. Dernæst blev ægget placeret i en petri-skål sammen med sæd fra manden. Det befrugtede æg skal dele sig i denne proces, for at det senere kan skabe nyt liv.
Tilsidst blev det befrugtede og delte æg opereret tilbage i livmoderen, hvor det satte sig fast i livmoderens slimhinde, ganske som ved en almindelig graviditet. Ni måneder senere blev Louise Brown født.
Kunstig befrugtning nu
Siden da er kunstige befrugtning blevet yderligere udviklet.
I dag kan lægevidenskaben sørge for, at kvinden er det rigtige sted i sin cyklus og desuden tage umodne æg ud af moderen og modne dem. Alt dette bygger på Edwards' forskning.
Anne Grete Byskov mener, at Edwards kunne have modtaget prisen for ti år siden, men at det åbenbart først er nu, tiden er moden.
»Det er et kontroversielt emne. Selv nu nager det da også mig, hvis vi i fremtiden begynder at kunne sortere i børn, uden at der er tegn på dødelige sygdomme, på grund af udviklingen af den kunstige befrugtning, « siger Anne Grete Byskov.
