Et skridt nærmere ny behandling mod barnløshed – nye stoffer øger modning af æg i mus

Måske kender du nogle, der ønsker at få børn, men som ikke kan. Eller du og din partner kæmper måske selv med fænomenet barnløshed – dvs. når et par forgæves har forsøgt at blive gravide i en periode på 12 måneder og derfor kommer i behandling.

Forskningen kæmper også med at afhjælpe problemet med barnløshed. I min forskergruppe på Aarhus Universitet arbejder vi med netop dette problem, og i denne artikel vil jeg fortælle om nogle af de nyeste forskningsresultater, og hvordan de kan hjælpe os med at hjælpe håbefulde kvinder.

Reagensglasbehandlinger virker ikke særlig godt

I dag tilbyder man typisk i første omgang kvinder hormonbehandling, der hjælper kvindens æg med at modnes, hvis de har svært ved at blive gravide.

Men hvis det ikke virker, udtager man æggene og laver reagensglasbehandling med mandens sædceller.

Denne metode har desværre en relativt lav succesrate hos de kvinder, der har problemet (mit estimat: under 10 procent), og alt for mange får, trods flere behandlinger, ikke deres ønske om et barn opfyldt.

Det problem forsøger vi at løse i min forskergruppe. Konkret arbejder vi med molekylærbiologiske metoder, som skal give os ny information omkring den måde, de allertidligste æg kan aktiveres på.

Vores nyeste forsøg er lavet med mus, og de har indtil videre givet lovende resultater (se de videnskabelige artikler her, her, her, her og her).

LÆS OGSÅ: Tre ud af fire par i fertilitetsbehandling får barn inden for fem år

Æggestokke fra mus gør os klogere

I museforsøg har vi netop afprøvet disse nye molekyler i disse tidligste æg, der kan benyttes til at hjælpe æggene på vej til at modnes. Resultaterne er lovende, men kræver en del mere analysearbejde, før de kan offentliggøres.

Det, vi gjorde, var at isolere hele ovarier – dvs. æggestokke – fra mus og dyrke dem som organer i skåle i laboratoriet. Disse små ovarier gror i en særlig væske tilsat alle mulige næringsstoffer og salte, som gør, at de vokser næsten på samme måde, som de ville gøre indeni kroppen.

Mens de voksede i skålene, tilsatte vi stoffer i nogle af dem og havde også en kontrolgruppe uden stoffer. Sådan fandt vi nogle stoffer, der var gode, og nogle, der ikke virkede.

Nu skal det testes på mennesker

I næste fase skal vi teste det på mennesker. Vores forventning er, at den nye behandling for nogen kan være effektivt uden brug af hormonbehandling.

Det gode ved at undgå hormonbehandling er, at man undgår de mange bivirkninger såsom humørsvingninger, hovedpine, diarre, mavesmerter, oppustethed i underlivet, kvalme og hedeture. Andre vil måske have gavn af en kombinationsbehandling.

Vores mål er at skabe en bedre fertilitetsbehandling, der gør det muligt for flere par at få deres ønske om et barn opfyldt.

LÆS OGSÅ: Så meget koster det at skabe et barn med kunstig befrugtning

Håber på første resultater senere i 2019

Næste skridt i vores forskning går nu på at få de gode stoffer testet i en dyremodel – dvs. vi tager forsøgene fra vores reagensglastests ind i en model, som kan vise, at vi kan benytte stofferne i en mus, og at dette giver levedygtigt afkom.

Vi håber, at vi allerede har første resultat her i 2019. Dernæst skal vi også teste de nye unger, der er født efter behandling med de nye stoffer.

Det er uhyre vigtigt, at de museunger, der fødes efter en behandling i musemor også er fuldstændig sunde og raske og har bevaret deres fertilitet til næste generation.

Det næste store afgørende skridt er derefter at få det testet på mennesker. Men før vi kan gøre det, kræver det en hel del mere laboratoriearbejde. Der er – og skal være – meget strenge krav til nye stoffer og deres medicinske anvendelse i mennesker.

Og her er det vigtigt at huske, at fordi noget virker på mus, er det desværre langt fra ensbetydende med, at det også virker på mennesker.

Så selvom resultaterne er lovende, varer det nogen tid endnu, før vi er klar til at vurdere effekten i mennesker og kunne hjælpe kvinder, der kæmper med infertilitet.

Den her beskrevne teknologi er beskyttet i to patenter (Ernst, Heuck og Lykke-Hartmann), ejet af Aarhus Universitet.

Udover Karin Lykke-Hartmann består forskerteamet af: Per Horn, ph.d., CEO, Nobiex, tilknyttet som forretningsudvikler, samt Mahboobeh Amoushahi, ph.d., postdoc celledyrkningsekspert, laborant Anders Heuck, BSc., ekspert i celleteknikker, samt lægerne Erik Ernst, ph.d., AUH og Horsens Hospital, og Emil Hagen Ernst, ph.d., Herning sygehus.

LÆS OGSÅ: Cocktail af hormonforstyrrende stoffer forværrer hinandens effekt i sædceller​

LÆS OGSÅ: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?