»Dansk mobilforskning er det rene makværk.«

Sådan lød dommen over en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som tilbage i 2007 konkluderede, at mobilabonnenter ikke har en højere forekomst af kræft sammenlignet med andre danskere, og at der heller ikke blandt langtidsbrugere ses øget risiko for kræft i hjernen eller andre steder.

Dommen blev i sin tid afsagt af den svenske professor Lennart Hardell, Klinik for Onkologi ved Örebro Universitetshospital, der mente, at den danske konklusion savnede valide data og var fordrejet i et forsøg på at please teleindustrien, der havde leveret data til forskningsprojektet.

»Jeg vil derfor gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved de danske konklusioner om, at stråling fra mobiltelefoner ikke kan give kræft,« udtalte han i sin tid til svenske medier.

Befolkningen er bange

Kritikken fra den svenske forsker har altid stor gennemslagskraft i medierne, måske fordi de bekræfter den generelle frygt, som befolkningen har over for mobilstråling.

»På den måde får kritikerne naturligvis en stor indflydelse på befolkningens opfattelse af sammenhængen mellem mobiltelefoner og risiko for kræft,« fortæller overlæge dr. med. Christoffer Johansen, leder af Afdelingen for Psykosocial Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse.

Han står bag en stribe studier om mobilstrålingens mulige skadesvirkninger.

»Befolkningen reagerer bekymret, når de bliver udsat for udefrakommende påvirkninger, som mobilstråling er. De føler, at noget ukendt bliver trukket ned over hovedet på dem og er forurettede over, at deres angst ikke bliver hørt. Derfor tror de ikke rigtigt på det, når man siger, at der i ens studier ikke er noget, der tyder på, at strålingen er farlig,« siger Christoffer Johansen.

Den skepsis synes han er lidt tankevækkende, taget i betragtning af, at Kræftens Bekæmpelse er sat i verden for på alle mulige måder at beskytte borgerne mod kræft.

»Mine kolleger og jeg arbejder for et institut, vis mest fornemme opgave er at finde de ting, der øger den enkelte borgers risiko for at udvikle kræft, såsom stråling, cigaretter, fedt, mineraler og kemikalier. Vi gør alt for at hjælpe den danske befolkning til at få et bedre liv. Når vi så en sjælden gang går ud og siger, at der er noget, som ikke er farligt, får vi én på skrinet,« siger han.

Slaraffenland for lobbyister

Mobilstråling er ikke det eneste, som befolkningen reagerer på, påpeger han.

Danskerne reagerer negativt hver gang, den føler, at de bliver påduttet ny teknologi, som vindmøller, motorveje, højspændingsledninger eller metrobyggeri.

»Hver gang kommer en række forskere og borgergrupper på banen og kræver, at der skal være større forsigtighedsregler og lavere grænseværdier for mobilstråling og henviser til de ganske få studier, der viser en sammenhæng, mens de ignorerer alle dem, der ikke gør. Men det er ikke en balanceret holdning,« siger han.

Vi har fundet tegn på, at strålingen kan forårsage neurologiske sygdomme, migræne og svimmelhed, men det budskab køber kritikerne heller ikke. De kan jo ikke sige, at det er godt, at disse sammenhænge bliver afdækket, når de afviser vores udmeldinger om, at vi ikke finder nogen kræftrisiko – med brug af data, som de mener er forvansket.

Han mener ikke, at der er overbevisende data, der tyder på, at mobilstråling er farlig og henviser til, at vi i Norden har verdens mest komplette cancer registre, der går helt tilbage til 2. Verdenskrig.

Samtlige danskere, der bliver ramt af kræft uanset social status bliver registreret i det danske cancerregister, når de får stillet en diagnose, hvilket er unikt på verdensplan. Det giver kræftforskere en enestående chance for at følge personernes levevis fra vugge til død og kortlægge effekten af de påvirkninger, som de udsættes for.

Én af disse påvirkninger er netop elektromagnetiske felter fra forskellige former for apparatur, som har vundet indpas gennem det sidste århundrede.

Voldsom stigning i strålings-eksponering

I 2009 overgik vi til kabel-tv, så vi pludselig ikke længere blev udsat for radio- og tv-signaler, og det, der nu er vores hovedkilde er mobiltelefonerne samt de tusindvis af master, der er plastret til med antenner fra forskellige selskaber.

»Hvis mobiltelefoner er kræftfremkaldende, ville man forvente en vis stigning i antallet af tumorer over tid. Men kigger man på forekomsten af de forskellige former for hjernekræft som gliomer og meningiomer, finder du ikke nogen stigning,« siger Christoffer Johansen.

Han tvivler dog på, at mobilstrålingens modstandere er modtagelige over for argumenter.

»Vi har gang på gang sagt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem mobilstråling og kræft. Men kritikkerne tror ikke på, hvad vi siger og mener, at der er en sammenhæng, uanset hvad data viser. En del af denne skepsis udspringer naturligvis også af problemer med at kommunikere ud til befolkningen, når nye teknologier tages i brug,« slutter han.