Kræftforsker: Mobil-modstandere er i følelsernes vold
Forskere fra Kræftens Bekæmpelse beskyldes gang på gang for at fordreje virkeligheden, når de i deres studier konkluderer, at mobilstråling ikke ser ud til at fremprovokere kræft. Nu tager forskerne til genmæle over for kritikerne.

Nogle mennesker frygter mobilstråling så meget, at de konsekvent afviser forskning, der ikke viser en sammenhæng. Det mener dansk kræftforsker. (Foto: Colourbox).

Nogle mennesker frygter mobilstråling så meget, at de konsekvent afviser forskning, der ikke viser en sammenhæng. Det mener dansk kræftforsker. (Foto: Colourbox).

 

»Dansk mobilforskning er det rene makværk.«

Sådan lød dommen over en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som tilbage i 2007 konkluderede, at mobilabonnenter ikke har en højere forekomst af kræft sammenlignet med andre danskere, og at der heller ikke blandt langtidsbrugere ses øget risiko for kræft i hjernen eller andre steder.

Dommen blev i sin tid afsagt af den svenske professor Lennart Hardell, Klinik for Onkologi ved Örebro Universitetshospital, der mente, at den danske konklusion savnede valide data og var fordrejet i et forsøg på at please teleindustrien, der havde leveret data til forskningsprojektet.

»Jeg vil derfor gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved de danske konklusioner om, at stråling fra mobiltelefoner ikke kan give kræft,« udtalte han i sin tid til svenske medier.

Befolkningen er bange

Fakta

Kræftforsker Lennart Hardell er et af medlemmerne i den ekspertgruppe på i alt 31 forskere, som et internationale kræftagentur har brugt til at vurdere, om mobilstrålingen har en kræftfremkaldende effekt. Hans studier er ét af de ganske få, der indikerer en mulig kobling ud af hundredvis af studier.

Kritikken fra den svenske forsker har altid stor gennemslagskraft i medierne, måske fordi de bekræfter den generelle frygt, som befolkningen har over for mobilstråling.

»På den måde får kritikerne naturligvis en stor indflydelse på befolkningens opfattelse af sammenhængen mellem mobiltelefoner og risiko for kræft,« fortæller overlæge dr. med. Christoffer Johansen, leder af Afdelingen for Psykosocial Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse.

Han står bag en stribe studier om mobilstrålingens mulige skadesvirkninger.

»Befolkningen reagerer bekymret, når de bliver udsat for udefrakommende påvirkninger, som mobilstråling er. De føler, at noget ukendt bliver trukket ned over hovedet på dem og er forurettede over, at deres angst ikke bliver hørt. Derfor tror de ikke rigtigt på det, når man siger, at der i ens studier ikke er noget, der tyder på, at strålingen er farlig,« siger Christoffer Johansen.

Den skepsis synes han er lidt tankevækkende, taget i betragtning af, at Kræftens Bekæmpelse er sat i verden for på alle mulige måder at beskytte borgerne mod kræft.

Fakta

Det internationale kræftagentur har placeret mobilstråling i kategori 2B, der bærer overskriften 'muligvis kræftfremkaldende'. Denne kategori huser 250 andre påvirkninger såsom kaffe og pesticider.

»Mine kolleger og jeg arbejder for et institut, vis mest fornemme opgave er at finde de ting, der øger den enkelte borgers risiko for at udvikle kræft, såsom stråling, cigaretter, fedt, mineraler og kemikalier. Vi gør alt for at hjælpe den danske befolkning til at få et bedre liv. Når vi så en sjælden gang går ud og siger, at der er noget, som ikke er farligt, får vi én på skrinet,« siger han.

Slaraffenland for lobbyister

Mobilstråling er ikke det eneste, som befolkningen reagerer på, påpeger han.

Danskerne reagerer negativt hver gang, den føler, at de bliver påduttet ny teknologi, som vindmøller, motorveje, højspændingsledninger eller metrobyggeri.

»Hver gang kommer en række forskere og borgergrupper på banen og kræver, at der skal være større forsigtighedsregler og lavere grænseværdier for mobilstråling og henviser til de ganske få studier, der viser en sammenhæng, mens de ignorerer alle dem, der ikke gør. Men det er ikke en balanceret holdning,« siger han.

Vi har fundet tegn på, at strålingen kan forårsage neurologiske sygdomme, migræne og svimmelhed, men det budskab køber kritikerne heller ikke. De kan jo ikke sige, at det er godt, at disse sammenhænge bliver afdækket, når de afviser vores udmeldinger om, at vi ikke finder nogen kræftrisiko – med brug af data, som de mener er forvansket.

Christoffer Johansen.

Han mener ikke, at der er overbevisende data, der tyder på, at mobilstråling er farlig og henviser til, at vi i Norden har verdens mest komplette cancer registre, der går helt tilbage til 2. Verdenskrig.

Samtlige danskere, der bliver ramt af kræft uanset social status bliver registreret i det danske cancerregister, når de får stillet en diagnose, hvilket er unikt på verdensplan. Det giver kræftforskere en enestående chance for at følge personernes levevis fra vugge til død og kortlægge effekten af de påvirkninger, som de udsættes for.

Én af disse påvirkninger er netop elektromagnetiske felter fra forskellige former for apparatur, som har vundet indpas gennem det sidste århundrede.

Voldsom stigning i strålings-eksponering

I 2009 overgik vi til kabel-tv, så vi pludselig ikke længere blev udsat for radio- og tv-signaler, og det, der nu er vores hovedkilde er mobiltelefonerne samt de tusindvis af master, der er plastret til med antenner fra forskellige selskaber.

»Hvis mobiltelefoner er kræftfremkaldende, ville man forvente en vis stigning i antallet af tumorer over tid. Men kigger man på forekomsten af de forskellige former for hjernekræft som gliomer og meningiomer, finder du ikke nogen stigning,« siger Christoffer Johansen.

Han tvivler dog på, at mobilstrålingens modstandere er modtagelige over for argumenter.

»Vi har gang på gang sagt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem mobilstråling og kræft. Men kritikkerne tror ikke på, hvad vi siger og mener, at der er en sammenhæng, uanset hvad data viser. En del af denne skepsis udspringer naturligvis også af problemer med at kommunikere ud til befolkningen, når nye teknologier tages i brug,« slutter han.

Amerikanske forskere peger fingre ad teleindustrien

I USA blev undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse i 2007 brugt som skoleeksempel på, hvordan teleindustrien forsøger at frikende sig selv ved at finansiere forskningsprojekter, hvor konklusionen er sikret på forhånd.

George Carlo er amerikansk forsker og læge fra Science and Public Health Policy Institute i Washington D.C. Og ifølge ham er undersøgelsen "nyttig, men helt utilstrækkelig til at underbygge de konklusioner, som er blevet draget i Danmark".

Han peger samtidig på, at teleindustrien finansierer store forskningsprojekter, der som regel involverer flere hundrede tusinde testpersoner, men at sådanne projekter ofte er manipulerende.

"Herved kommer undersøgelserne til at fremstå som meget betydningsfulde, men i realiteten kan de ikke bruges til at frikende mobiltelefoni fra at forårsage kræft. Jeg mener, at de forskningsprojekter, som er finansieret af teleindustrien er manipulerende, fordi de forsøger at drage konklusioner på et grundlag, som er ekstremt spinkelt," skriver George Carlo i sin tid i en kommentar til den danske undersøgelse.

»Faktum er, at George Carlo i en årrække selv var betalt af den amerikanske mobiltelefonindustri med det formål at styre forskningen i denne teknologi og iværksatte en række industri-sponsorerede undersøgelser,« siger kræftforsker Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Han fortæller, at den støtte, som de danske forskere modtog fra to store mobiltelefonselskaber blev anvendt til at udføre undersøgelsen af de 420.000 mobiltelefonabonnenter, som første gang blev offentliggjort i 2001.

Christoffer Johansen inviterer alle til at se de originale data, gennemgå de statistiske analyser og gennemgå regnskaberne for undersøgelsen, hvis de er i tvivl om lødigheden af det arbejde, der er udført – eller i tvivl om forskerne selv har modtaget økonomisk fordel af at modtage denne støtte.

»Dilemmaet er jo, at befolkningen mener, at industrien har ansvaret for at levere produkter, der ikke udgør en helbredsfare. Men hvordan skal samme industri bidrage til at gennemføre en undersøgelse, som befolkningen ønsker, når samme befolkning ikke stoler på de data, der skabes?« spørger Christoffer Johansen.

Myter og fakta om studier af Kræftens Bekæmpelse

Videnskab.dk har bedt forskningschef for Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse og overlæge dr. med Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse om at svare på nogle af de påstande, som kritikere af mobilstråling fremsætter på sitet. Påstandene og svarene bringes nedenfor.

PÅSTAND (Læser): Mange af de undersøgelser, der har ”frikendt” mobilstråler, har været sponsoreret af teleindustrien. Dette gælder også Kohortestudiet fra Kræftens Bekæmpelse (fra 2007, red.), hvor det helt uhørt kom til at se ud som, at mobilstråling har en vis beskyttende virkning imod kræft. ”

”Metoderne og konklusionerne i Kohortestudiet er da også blevet stærkt kritiseret af eksperter i international topklasse, som fx professor Lennart Hardell og ph.d. George Carlo. Studiet er utilsløret blevet betegnet som ubrugeligt, fordrejet og manipuleret i teleindustriens favør. Andre kommentatorer, fx fra det anerkendte Microwave News, betegner studiet som spin.”

SVAR (JHO og CJ): Vores metoder lever op til alle retningslinjer. Ellers var den heller ikke blevet offentliggjort i JNCI, som er et af verdenens absolut førende cancertidsskrifter – oven i købet to gange (2001 og igen i 2006). I enhver epidemiologisk undersøgelse er der begrænsninger, som skyldes en mangelfuld adgang til detaljerede oplysninger. Sådanne begrænsninger er i begge publikationer adresseret i artiklens diskussionsafsnit.”

”Teleindustrien medvirkede ved etablering af kohorten (befolkningsundersøgelse over tid, red). af mobiltelefonbrugere. Vi benyttede deres kundekartotek, som omfattede ca. 700.000 personer. Dette data sæt rensede vi og endte op med 420.000 abonnenter, hvor vi kunne identificere CPR nummeret på personen. Det skete med tilladelse Telestyrelsen, Justitsministeriet og Registertilsynet. Opfølgningen (2006) af kohorten er sket på grundlag af en temmelig stor bevilling fra Forskningsrådet. Teleindustrien har naturligvis ikke haft adgang til resultaterne af undersøgelsen inden offentliggørelsen.”

PÅSTAND (Læser): ”Der er store stigninger i anmeldte tilfælde igennem 25-års perioden fra i alt 759 tilfælde pr. år i første periode til 1.282 tilfælde pr. år i den seneste 5-års periode. Dette svarer til stigninger i antal nye tilfælde på (mænd/kvinder) 55 pct. hhv. ca. 82 pct. Der er et påfaldende stort hop i antallet af nye anmeldte tilfælde i 2008 hos kvinder (fra 699 i 2007 til 784), som ikke ses hos mændene.”

I Sundhedsstyrelsen vurderer man, at stigningerne skyldes bedre diagnostiske muligheder, men man kan ikke redegøre for den særligt kraftige stigning i kræft blandt kvinder.Med udgangspunkt i de mange undersøgelser, der viser en forøget risiko for hjernekræft ved brug af mobiltelefon, og at risikoen stiger, jo mere man taler i den, så kan i hvert fald en del af stigningen i tilfældene af hjernekræft helt enkelt skyldes den øgede mobiltelefoni. Forklaringen på den ekstra stigning i tilfældene blandt kvinder kan samtidig være den simple, at kvinder taler mere i mobiltelefon end mænd, som vises i en undersøgelse fra 2005.

At Sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke overvejer muligheden for disse sammenhænge, kan undre.”

Svar (JHO og CJ): Jeg er enig med Sundhedsstyrelsen i deres tolkning. Statistik kan ikke bruges til at konkludere noget om årsager.  En tumorform i stigning fortæller kun noget om anmeldelser og den stigning der er set dækker en 25-årig periode, men der har kun været mobiltelefoner i den sidste del af perioden. Man kan også på baggrund af en stor nordisk undersøgelse, der netop omfatter perioden med højt mobiltelefonforbrug ikke se en stigning, hverken blandt mænd eller kvinder. Så man skal være forsigtig med at drage en konklusion om en årsags sammenhæng, blot fordi man får stukket et tal ud.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.