Er ’kloge’ antistoffer det bedste middel mod kræft?
Alle celler har tusindvis af signalmodtagere på deres overflade, som kaldes 'receptorer'. Ved at tænde de rigtige kan vi udvikle smarte og mere effektive behandlinger mod kræft.
Alle celler har tusindvis af signalmodtagere på deres overflade, som kaldes 'receptorer'. Ved at tænde de rigtige kan vi udvikle smarte og mere effektive behandlinger mod kræft.

Vi har alle en mission.
Kræftforskere og videnskabsfolk forsøger hver dag mange i laboratorier verden over at forstå, hvordan kræft opstår og udvikler sig, med det mål at finde den ‘akilleshæl’, der kan bruges til at udvikle behandlinger.
Og her står jeg så, én af dem, ph.d.-studerende i immunterapi mod kræft, i forbindelse med hvilket jeg i øjeblikket forsker i, hvordan vi kan bruge antistoffer til at levere medicin ind i kræftceller.
I denne artikel vil jeg fortælle mere om denne nye behandlingsform, der kan revolutionere behandlingen for mange kræftpatienter.
Min første videnskabelige date med immuno-onkologi (en behandlingsform, der bruger immunsystemet til at bekæmpe kræft) var for ni år siden.
Det var en eftermiddag i september i løbet af mit første år som bachelorstuderende. Efter en lang dag var jeg træt og så frem til at kunne gå hjem. Men da undervisningen startede, var jeg – helt uden selv at bemærke det – fuldstændig betaget. Jeg håber, det samme sker for dig.
Lad os starte med denne histories hovedpersoner: Immunsystemet og antistofferne.
Immunsystemet er vores forreste forsvarslinje mod infektioner og sygdomme. Forskellige forsvarsspillere engagerer sig og slår sig sammen for at beskytte os og bekæmpe de ubudne gæster.
Blandt spillerne finder vi antistoffer. De er Y-formede molekyler, der frigives som utallige missiler af specifikke immunceller, også kaldet B-celler.
Når de først er frigivet, leder denne antistofhær utrætteligt efter fjenden i hele kroppen.
Som en nøgle i en lås giver deres Y-facon dem mulighed for specifikt at genkende og markere de ubudne gæster, og de hjælper således andre immuncelle-krigere med at opdage og fjerne dem.
For at tackle de utallige angribere har vores krop udviklet sig til at generere et ekstraordinært stort antal unikke antistoffer – faktisk en kvintillion, hvilket er et ettal efterfulgt af 30 nuller.
Men som i alle historier er tingene ikke altid helt ligetil, og ikke alle fjender er ens.
Kræftceller opstår fra sunde celler ved en dramatisk ændring, der får dem til at glemme, hvem de var, og hvad deres formål var i vores krop.
Det eneste, de ønsker, er at formere sig og invadere nye territorier, som besættere under en krig. Kræft medfører ligesom rigtige krige ødelæggelse, smerte og lidelse.
Nu kan man med rette spørge – som jeg også selv gjorde – hvorfor kan vores immunsystem ikke besejre kræftcellerne?
Det skyldes, at kræftcellerne er snedige og intelligente fjender. De udarbejder strategiske tricks, så de kan skjule sig og undgå vores forsvar, som Harry Potters usynlighedskappe.
De kan også aktivt undertrykke immunsystemet ved at frigive en række potente ‘søvn’-molekyler.
Og hvad endnu værre er, tumorceller kan ødelægge immuncellerne og vende dem mod deres andre immuncelle-venner. Alt dette fører i sidste ende til livstruende tumorvækst.
Selvom kræftcellerne er snedige, kan de kapres på flere måder ved at finde den rigtige kontakt.
»Kontakt? Hvad er det, du taler om?« tænker du måske.
Lad mig forklare.
Alle celler har tusindvis af kontakter på deres overflade, som vi kalder receptorer, og som fungerer som antenner.
De fornemmer det omgivende miljø og regulerer et væld af biologiske processer, som eksempelvis cellevækst, stofskifte, celle til celle-kommunikation og så videre.
For at holde gang i deres ukontrollerede vækst og dække deres store energibehov, stiger antallet af receptorer i kræftceller drastisk sammenlignet med raske celler.
For at udnytte disse specifikke karakteristika for kræftceller forestillede forskerne sig en ny type kræftbehandling, kaldet ‘'targeted therapy' - på dansk, målrettet behandling - som er rettet direkte mod tumoren.
Ved immunterapi er målet at instruere og guide immunsystemet til at finde og angribe de usynlige kræftceller.
Og her kommer antistoffer ind i billedet. Ved at udnytte deres iboende målrettede egenskaber kan vi skabe kloge antistoffer, der specifikt er i stand til at genkende de tumorselektive receptorer.
På den måde kan de enten stoppe eller styre tumorvæksten, eller markere tumorcellerne med ‘spis mig’-signaler, der muliggør genkendelse og destruktion af andre immunceller, som vist i videoen herunder.
Derudover kan vi også udstyre antistoffer med potente lægemidler mod kræft.
De såkaldte antistof-lægemiddelkonjugater er fyldt med kræftmedicin og bruger antistofferne som en trojansk hest til at transportere ’våbnene’ (medicinen) ind i kræftcellerne, hvilket dræber dem.
Det er illustreret i det farverige mikroskopibillede herunder: De runde strukturer, der er bundet sammen i et granatæble-lignende sammenvoksning, er kræftceller.
De røde punkter tæt på kernen (i blåt) er antistoffer, der er indoptaget i kræftcellen efter binding til en ’kontakt’ på cellens overflade. Kontakten er en bestemt receptor, jeg studerer i min forskning.

Den største fordel ved målrettet behandling er, at normale sunde celler, der ikke har de receptorer, som medicinen leder efter, almindeligvis bliver skånet.
Det begrænser de bivirkninger, der ofte er forbundet med standard kemo- og strålebehandling, som illustreret i oversigten nedenfor.

I mit ph.d.-projekt udviklede jeg en ny behandling baseret på antistof-lægemiddelkonjugat mod bugspytkirtelkræft.
Det er én af de tumorer, som er vanskeligst at behandle, og som på nuværende tidspunkt mangler behandlingsmuligheder.
Foreløbige resultater er lovende, da vi med succes kan opnå en reduktion af tumoren i prækliniske dyremodeller.
Ud over bugspytkirtelkræft kan den samme behandling også være potentielt nyttig mod andre kræftsygdomme, der har den samme målreceptor.
Det mest kraftfulde ved denne type behandling er muligheden for at designe og optimere antistoffer, så de bedre kan genkende tumor-celler frem for normalt væv, eller bliver bedre til at aktivere andre immunceller til at hjælpe.
Selvom der stadig er lang vej, og på trods af de mange udfordringer, håber jeg, at mit og mange andre passionerede forskeres arbejde kan bidrage til kampen mod kræft.
Hvis bevidstheden om de våben, der er til rådighed til at bekæmpe denne krig, vokser, vil tilliden til forskning og nye behandlingsformer også vokse.
Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.