Kræft behandles traditionelt med operation, kemoterapi og stråleterapi. Men en række studier i de senere år har demonstreret at der inde i vores egen krop findes et beredskab af celler, immunforsvaret, som kan genkende og slå kræftceller ihjel.
Som ved infektion med bakterier og vira, kan immunforsvarets celler genkende og reagere, når raske celler forvandler sig til syge celler.
Immunforsvarets celler cirkulerer rundt i kroppen som politimænd på patrulje, og hvis de opsporer en syg celle, vil de koordinere et angreb på det syge væv, mens det raske skånes.
Kræft udvikler sig som et evolutionært træ
Når en kræftknude udvikler sig, opstår der en række mutationer i den genetiske arvemasse, DNA’et. Disse mutationer i DNA’et fører til udtryk af små muterede proteinstykker, kaldet peptider, der præsenteres på kræftcellens overflade.
På den måde gør kræftcellerne ironisk nok opmærksom på sig selv ved at udstille små flag på deres overflade i form af de muterede peptider. Selvom mutationerne bliver brugt af kræften til at udvikle egenskaber, der gør den i stand til at overleve, dele sig og sprede sig til nye steder i kroppen, repræsenterer de altså samtidig kræftens akilleshæl.
Man ved allerede, at tilstedeværelsen af de muterede peptider har stor betydning for immunforsvarets genkendelse af kræftknuden, og at de muterede peptider derfor potentielt kan bruges i udvikling af immunterapeutiske behandlinger til kræft, herunder vacciner.
\ Fakta
Blå bog: Sofie Ramskov Ph.d. studerende ved Sektion for Immunologi og Vaccinologi, Veterinærinstituttet, Danmarks tekniske Universitet Bachelor i biologi (Københavns Universitet) Kandidat i Humanbiologi (Københavns Universitet)
I det nye studie, som er et internationalt samarbejde mellem forskere i England, USA og Danmark, viser vi nu, at det spiller en stor rolle, hvordan mutationerne fordeler sig indenfor kræftknuden.
Mens knuden vokser, vil nogle af de tidligt opståede mutationer blive bibeholdt, mens andre mutationer vil opstå mere lokalt i regioner af tumoren. Vi viser, at det er de mutationer, der opstod tidligst i evolutionen af kræftknuden, og som derfor er til stede i alle kræftknudens celler, som har størst betydning for immunforsvarets evne til at bekæmpe kræften.
Vi viser også, at patienter med lunge- og modermærkekræft lever længere, hvis de i deres kræftknuder har mutationer, som er til stede i alle kræftceller.
I patienterne med lungekræft lykkedes det at isolere immunforsvarsceller fra kræftknuden, og ved at studere disse i laboratoriet, kunne vi demonstrere, at de netop genkendte de muterede peptider.
En evig kamp mellem kræft og immunforsvar
Når der allerede i vores krop findes mekanismer, der kan forsvare os mod kræft, kan det undre, hvorfor kræftknuder overhovedet opstår, og hvorfor kræften kan komme så meget ud af kontrol, at vi kan dø af det.
Samspillet mellem kræft og immunforsvar er yderst komplekst, og ligesom immunforsvaret på sin side har udviklet våben til at genkende og bekæmpe kræft, har kræften på sin side udviklet tricks til at gemme sig for immunforsvaret og til at undgå at blive udryddet.
Ved en af disse mekanismer går kræftcellerne direkte ind og hæmmer immuncellernes evne til at reagere på kræften. Men man har i de seneste år udviklet medicin, som kan modvirke denne hæmning, og som har givet rigtig gode resultater i flere former for kræft.
Immunterapi handler altså om at gå ind og vække eller styrke den immunreaktivitet overfor kræften, som allerede er til stede i kroppen.
I det nye studie viser vi, at kræftknudens mutationslandskab kan forudsige, hvorvidt patienten vil kunne opnå en effekt af medicinen.
Igen er det patienter med mutationer, som er til stede i alle kræftens celler, som har bedst chancer for at drage nytte af behandlingen.
Skræddersyet immunterapi til kræftpatienter
Den nye viden fra studiet vil gøre det muligt for forskere og læger at forudsige for hver enkelt patient, hvilken type behandling der vil virke.
Samtidig bidrager vores resultater med et væsentligt skridt i retningen af skræddersyet immunterapeutisk behandling, hvor vi eksempelvis i hver enkelt patient vil kunne identificere muterede peptider, som kan bruges i vacciner, og som kan kombineres med andre former for immunterapi.
