Når du skal løfte noget, har du for det meste en nogenlunde idé om, hvad det vejer.
Når du taler med en anden, kan du fornemme, hvornår de har færdiggjort en sætning.
Og når du færdes i trafikken, ved du for det meste, hvornår det er sikkert at krydse vejen - ret smart.
Alt det kan du takke din hjernes evne til at forudse for.
Men er hjernen virkelig bare én stor forudsigelsesmaskine, hvorfor er det så belejligt, at hjernen kan forudse - og hvordan måler man lige, hvordan hjernen bærer sig ad med at forsøge at regne ud, hvad der kommer til at ske?
Hjernepodcasten Brainstorm er tilbage med sin tredje sæson, og denne uges afsnit undersøger hjernens forudseende egenskaber.
Det vrimler med forskning i hjerneforudsigelser
Ideen om den forudsigende hjerne kan faktisk spores helt tilbage til gode, gamle Platon, som mente, at fornuften sad i hjernen.
Men det er inden for de seneste århundreder, at forskere for alvor har beskæftiget sig med fænomenet.
De fleste af de teorier om hjernens forudsigelsesevne, som forskere beskæftiger sig med i dag, udspringer af den britiske hjerneforsker Karl Fristons ideer, som i begyndelsen af det 21. århundrede kickstartede interessen for den forudsigende hjerne.
Og i dag vrimler det med forskning på området.
En af dem, som beskæftiger sig med hjernens udmærkede evner til at lure, hvad der kommer til at ske, er Niels Christian Hansen, adjunkt ved Aarhus Institute of Advanced Studies og Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet, så ham har Brainstorm selvfølgelig taget en snak med.
Niels Christian Hansen har lige udgivet et nyt studie, der undersøger hjernens forudsigelser, og han fortæller, at der findes masser af teorier om den forudsigende hjerne - både nogle ganske overordnede og nogle mere specifikke.
Den overordnede påstand i mange af teorierne er, at forudsigelsesevnen er noget, vi evolutionært har udviklet for at forbedre vores overlevelseschancer.
Forestil dig eksempelvis, hvor farligt det ville være at færdes i trafikken, hvis din hjerne ikke var i stand til ud fra tidligere erfaringer at regne ud, hvor hurtigt en bil kører, og hvornår den passerer dig, så du trygt kan passere gaden.
Niels fortæller også, at man kan se, når man måler på hjernen, at forudsigelser og særligt brud på forudsigelserne spiller en stor rolle i de fleste niveauer i hjernen - din hjerne har altså ret travlt med hele tiden at gætte på, hvad der sker i dit liv.
Pyha, sikke en opgave.
Hjernen forbereder sig på, hvornår der sker noget nyt
Nå, tilbage til Karl Friston - for hvorfor er det lige, han er sådan en stor kanon, når det kommer til den forudseende hjerne?
Jo, hans teori, som kendes som predictive coding, går i korte træk ud på, at vores hjerner konstruerer modeller for, hvordan verden fungerer og er, ud fra de sanseindtryk, vi har opfanget gennem livet.
På baggrund af tidligere sanseindtryk forsøger hjernen så at forudse situationers udfald, mener Friston.
Og hvis der så sker noget, som bryder med hjernens forudsigelser og med den model, hjernen har skabt af verden, opdateres modellen.
På den måde skal hjernen altså ikke forholde sig til alting hele tiden - det ville nemlig kræve en masse energi.
I stedet kan den ifølge Fristons teori nøjes med at forholde sig til det, som ikke er, som det plejer, og som altså ikke passer på hjernens verdens-model.
Du kan høre meget mere om predictive coding og Niels Christian Hansens forskning i nyeste Brainstorm-episode, som også kaster et kristisk blik på forskning i den forudsigende hjerne, som, nogle forskere mener, er ved at blive en smule forudsigelig.
Find podcasten øverst i artiklen eller der, hvor du normalt lytter til podcasts!
