Der findes ikke mange frugttræer og majsmarker i Grønland. Derfor har inuitter traditionelt spist en kost, hvor hovedingredienserne har været fisk og sæl, som indeholder store mængder fedt.
På trods af den meget fedtholdige kost, lider inuitterne sjældent af hjerte-kar-sygdomme, hvilket forskere har tillagt, at inuitterne spiser masser af sundt fedt, blandt andet omega 3-fedtsyrer.
Ifølge ny forskning kan der dog også være en anden forklaring på, at inuitterne ikke i samme omfang som eksempelvis europæere lider af hjerte-kar-sygdomme.
Inuitternes genomer indeholder nemlig nogle helt unikke genetiske mutationer, som muligvis gør store mængder fisk og omega 3-fedtsyrer sundere for dem, end det er for alle andre.
»De første argumenter for en mulig gavnlig effekt af fiskeolie og omega 3-fedtsyrer stammer fra studier af inuitter, som spiser meget fed fisk og oprindeligt ikke led meget af hjerte-kar-sygdomme. Ergo, konkluderede man, må fiskeolie være sundt. Inuitterne besidder dog nogle helt specielle genetiske mutationer, som gør dem tilpasset til netop den arktiske diæt. Derfor er en kost, som er sund for inuitterne, måske ikke lige så sund for alle os andre,« fortæller professor Rasmus Nielsen fra Statens Naturhistoriske Museum, København Universitet, og Berkeley, University of California.
Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
Mutationer sænker mængden af dårligt kolesterol
I forskningen har Rasmus Nielsen sammen med sine kollegaer finkæmmet inuitternes genom i jagten på genetiske mutationer, som kan relateres til en anderledes kost.
Deres tese var, at det ekstreme liv og den ekstreme kost i Arktis har sat sig nogle spor i inuitternes DNA.
Forskerne fandt disse mutationer i en række gener, der har med kroppens egenproduktion af omega 3-fedtsyrer at gøre.
Mere præcist gør mutationerne, at inuitterne ikke selv producerer så mange omega 3-fedtsyrer, som eksempelvis europæere gør.
Inuitterne klarer sig i høj grad med det, som kosten giver dem.
»Inuitterne kompenserer altså for de store mængder omega 3-fedtsyrer i kosten ved selv at lave færre. Samtidig ændrer de på hele deres fedtmetabolisme, så de også sænker mængden af usundt kolesterol i kroppen. Det kan være forklaringen på, at de tilsyneladende ikke i samme grad lider af hjerte-kar-sygdomme, når de spiser en meget fedtholdig kost med mange omega 3-fedtsyrer,« siger Rasmus Nielsen.
Endnu ikke klar til nye kostråd
Det store spørgsmål er selvfølgelig, om omega 3-fedtsyrer så slet ikke er sunde for europæere, og skal kostanbefalinger laves om?
Omega 3-fedtsyrer har ifølge Rasmus Nielsen skabt splid mellem forskere, som gennem de seneste fem år ikke kan blive helt enige om, hvorvidt de er sunde eller ej. Modstandere af fiskeolie peger blandt andet på, at man ikke kan finde den påståede effekt af omega 3-fedtsyrer på hjerte-kar-sygdomme.
Rasmus Nielsen er enig i, at beviserne er mangelfulde, men han vil alligevel ikke komme med anbefalinger på baggrund af sit nye studie.
»Vi kan ikke komme med kostanbefalinger på baggrund af det her studie, da vi ikke har kigget på kosten, men på generne. Men vi kan se, at inuitterne har nogle genetiske variationer i deres genom, der med høj sandsynlighed gør det sundere for dem at spise de mængder fisk og havpattedyr, som de gør. Det er måske ikke så sundt for os, som for inuitterne, der har de biologiske mekanismer til at håndtere de ekstra flerumættede fedtsyrer,« uddyber Rasmus Nielsen.
Kollega er ikke helt enig
Lektor Lotte Lauritzen forsker i effekten af fiskeolie på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, men hun har ikke deltaget i det nye studie.
De nye forskningsresultater er til dels i strid med, hvad hendes egen forskning viser, idet hendes forskning entydigt peger på en gavnlig effekt af kosttilskud i form af omega 3-fedtsyrer – også til europæere.
Lotte Lauritzen er ikke enig i, at man fra resultaterne i det nye studie kan tolke, at generne nedregulerer kroppens egenproduktion af omega 3-fedtsyrer. I den sammenhæng mener Lotte Lauritzen ikke, at forskerne bag det nye studie i tilstrækkelig grad har justeret tolkningen af deres resultater i forhold til inuitternes høje indtag af netop omega 3-fedtsyrer.
Alligevel synes Lotte Lauritzen, at studiet er vanvittig spændende, da det viser, at der er nogle store evolutionære fordele for inuitterne forbundet med varianter i de undersøgte gener og derfor også med mængden af flerumættede fedtsyrer i kroppen – ellers ville generne ikke findes i næsten 100 procent af inuitterne og kun i få procent af andre folkeslag.
»Det er et rigtig spændende studie, som betoner, hvor vigtig en rolle fedtmetabolismen har. Der er jeg helt enig i forskernes fund. Jeg er dog ikke enig i fortolkningen af resultaterne i forhold til, hvilke konsekvenser generne har for fedtmetabolismen, og derfor kan man ikke på baggrund af studiet gå ud og sige noget om, at fiskeolie ikke skulle være sundt for andre end inuitter.«
»Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at flere af de effekter, som forskerne linker til gener, er effekter, som man har fundet også kan påvirkes af et højt indtag af omega 3-fedtsyrer i dyr,« siger Lotte Lauritzen.
Kost skal individualiseres
Forskningsresultaterne peger ifølge Rasmus Nielsen også i retning af, at vi i fremtiden kommer til at have mere og mere fokus på individualiseret kost, hvor 'den sunde kost' defineres individuelt ud fra individets gener og oprindelse.
Der findes flere og flere eksempler på, at nogle befolkningsgrupper er evolutionært tilpasset én type kost, mens andre befolkningsgrupper er evolutionært tilpasset en anden.
Inuitterne er tilpasset en kost med mange fede fisk, nordeuropæerne er tilpasset en kost med blandt andet mælk, og andre befolkningsgrupper kan være tilpasset noget helt tredje.
»Vores tilpasning er forankret i vores gener, og derfor kan eksempelvis mange fisk eller stenalderkost være sundt for nogle mennesker, men bør muligvis ikke anbefales til andre, for der er store forskelle mellem menneskers genetik,« forklarer Rasmus Nielsen.
Sundhedsdekan vil have individuelle kostråd
Diabetesprofessor og sundhedsdekan ved Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener som Rasmus Nielsen, at studiet peger i retning af, at der skal mere fokus på, hvordan individuelle befolkningsgrupper reagerer på en given kost.
Han mener også, at der på baggrund af det nye studie måske skal tænkes i mere nuancerede anbefalinger, når det gælder kosttilskud med flerumættede fedtsyrer.
Han påpeger dog, at studiet ikke er et sundhedsstudie, men et genetisk og evolutionært studie, og det derfor kan være svært at udtale sig for konkluderende på baggrund af resultaterne.
Allan Flyvbjerg anfører alligevel, at studiet flugter godt med andre observationer, som tyder på, at ikke bare Inuitter er tilpasset en bestemt type kost. Det er vi faktisk alle sammen, hvilket i mange tilfælde kan skabe problemer, når kosten pludselig skifter.
I den sammenhæng nævner sundhedsdekanen den verdensomspændende fedmeepidemi og diabetesepidemi, der hærger netop nu.
»Når vi kigger på folk med asiatisk, afrikansk og sydamerikansk baggrund, ser det ud til, at de er meget hårdere ramt på fysikken af en moderne vestlig diæt med meget fedt og mange kulhydrater, end nordeuropæere er. Her tror jeg, at årsagen sagtens kan være, at de genetisk ikke er tilpasset den fede kost på samme måde som folk med eksempelvis europæisk baggrund. Derfor giver det rigtig god mening at se på, hvordan kostråd måske skal individualiseres i henhold til, hvor man stammer fra,« siger Allan Flyvbjerg.
Gener gør inuitter lavere
De genetiske mutationer i inuitterne har også en anden effekt, som slet ikke har med hverken hjerte-kar-sygdomme, fedme, kostråd eller fisk at gøre.
Rasmus Nielsens forskning viser nemlig, at inuitter, som har arvet mutationerne fra begge deres forældre, gennemsnitligt er to centimeter lavere end inuitter med kun én kopi af generne.
Ifølge Rasmus Nielsen gør det mutationerne til nogle af de mest indflydelsesrige på menneskers højde.
»Det er en af de største effekter på højde, der nogensinde er fundet i mennesker,« siger han.
Årsagen til mutationernes store indflydelse er, at ændringer i kroppens egenproduktion af fedtsyrer har indflydelse på produktionen af væksthormon. Når kroppen producerer færre fedtsyrer, producerer den også mindre væksthormon, og så vokser inuitterne ikke så meget.
Gener opstod for 20.000 år siden i Sibirien
I studiet har forskerne undersøgt genomer fra 191 inuitter, 60 europæere og 44 han-kinesere. Her ledte de efter genetiske mutationer, som var til stede i høj frekvens blandt inuitterne, og som kun fandtes i få europæere og han-kinesere.
Fundet af sådanne mutationer indikerer, at de har givet inuitterne en fordel i netop det miljø, som de er tilpasset.
Forskerne fandt, at specifikke mutationer, som findes i næsten 100 procent af inuitterne, kun findes i 2-3 procent af europæere og 15 procent af han-kinesere.
»Når genetiske mutationer er så dominerende i en befolkningsgruppe, peger det på, at de har givet mennesker er meget stor evolutionær fordel i det givne miljø,« fortæller Rasmus Nielsen
Forskerne estimerer, at mutationerne kom ind i inuitternes genom for omkring 20.000 år siden, da de levede i Sibirien under den seneste istid. Dette forklarer muligvis også, hvorfor 15 procent af han-kinesere også har de genetiske varianter.
