Er det hårdere at få et barn end en mislykket fertilitetsbehandling?

Hvis man brændende ønsker sig et barn, kan det være hårdt, når det ikke lykkes. Og meget forskning peger da også i retning af, at skal man i lægelig behandling for at blive forælder, tager det hårdt på psyken.

Men nu viser et nyt studie, at det tilsyneladende er endnu hårdere at få et barn end ikke at have held med den kunstige befrugtning:

Ifølge studiet er risikoen for at blive indlagt med klinisk depression nemlig større for de kvinder, der er blevet gravide efter fertilitetsbehandling, end for dem der ikke er.

»Helt overordnet er resultaterne overraskende for os selv. Vi havde regnet med, at de kvinder, som ikke får børn efter fertilitetsbehandlingen, ville have større risiko for depression, men vi ser det modsatte,« siger ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Camilla Sandal Sejbæk, som er hovedforfatter på studiet.

Flere mødre bliver deprimerede

Studiet er et såkaldt 'registerbaseret studie' (se faktaboks). I studiet så forskerne på 41.050 kvinder, som var i fertilitetsbehandling mellem 1994 og 2009, og som ikke tidligere var diagnosticeret som psykisk ustabile.

Resultaterne viste, at 552 af de 41.050 kvinder havde været i behandling på psykiatriske hospitaler for depression efter mindst én fertilitetsbehandling.

Af disse havde hele 355 (64,3 procent) fået et barn. Selv når kvinderne havde været udsat for flere behandlinger uden succes, ændrede det ikke ved, at risikoen for at blive indlagt med klinisk depression var størst for de, der havde fået et barn.

Fødselsdepressioner kan være forklaringen

Det kan der være en forklaring på. For selvom tallene i sig selv ikke forklarer årsagen til, at de nye mødre er mere depressive, har forskerne bag studiet en teori. De mener, at mange af de registrerede depressioner er fødselsdepressioner.

Fertilitetsbehandlingen har altså ikke nødvendigvis skylden for presset på psyken.

»Man skal ikke undervurdere, hvor hårdt det er at være i fertilitetsbehandling, men det er også hårdt at få et barn,« siger Camilla Sejbæk. »Faktisk er kvinder mest udsatte for at få en depression lige efter, de har født.«

Professor Lisbeth Knudsen fra Institut for Sociologi på Aalborg Universitet har også forsket i følgerne af barnløshed. Hun ser depressioner hos de nye mødre som den vigtigste pointe i studiet:

»Man kunne forestille sig, at fokus på klinikkerne mest er på dem, der ikke får børn. Så man kan bruge resultaterne til at minde om, at man også skal huske at være opmærksom på dem, der får barnet,« siger hun.

Modsiger tidligere forskning

Tidligere forskning på området har peget mod, at fertilitetsbehandling uden held giver kvinderne depressive symptomer.

Ph.d. Trille Kjær, som er ansat ved Kræftens Bekæmpelse og tidligere har forsket i fertilitetsbehandling, er en af dem, der er nået frem til konklusioner, der umiddelbart modsiger det nye studie.

Trille Kjærs forskning har eksempelvis påvist, at sandsynligheden for at begå selvmord er større blandt de kvinder, der ikke bliver gravide efter at have søgt læge, end for dem der får et barn. Ligeledes har hun påvist, at også skilsmisseraten stiger blandt ufrivilligt barnløse par.

Alligevel roser hun det nye studie og finder konklusionen interessant.

»At nogle studier kan virke modsatrettede har også noget at gøre med, hvordan man får oplysningerne. Her er der kun taget de tilfælde med, som er de allerværste – de tilfælde, hvor man bliver indlagt på psykiatrisk hospital,« siger Trille Kjær.

Camilla Sandal Sejbæk gør også selv opmærksom på, at det Psykiatriske Centralregister altså kun indeholder kliniske depressioner, hvor kvinderne er blevet indlagt.

Det betyder, at de kvinder der ikke er blevet gravide stadig godt kan have haft psykiske nedture eller depressioner. Det er blot ikke taget med i undersøgelsen, hvis de deprimerede kvinder ikke har været på hospitalet, men i stedet har søgt lægehjælp eller privat psykolog eller psykiater.

Herudover kan de forskellige udførelser af studier have betydning for, at resultaterne kan virke modsatrettede.

»I tidligere forskning har man spurgt kvinderne selv, hvordan de har det, og der er simpelthen en forskel på, hvad man selv siger, og hvad lægerne siger. Det spiller nok også ind her,« forklarer Trille Kjær og supplerer:

»Registerundersøgelser har generelt den store svaghed, at man ikke kan se noget på individniveau. Livsstil har en enorm betydning. Hvis du for eksempel ryger eller går og spekulerer over et eller andet. Det kan man ikke se her.«

Kvinderne kan føle sig mere trygge

Selvom studiet ikke kan stå alene, mener Camilla Sandal Sejbæk, at det er en vigtig tendens, hun og de andre forskere er kommet frem til.

»Jeg synes, at det er rigtig godt, at vi har fundet frem til, at fertilitetsbehandlingen i sig selv ikke lader til at være en udløsende faktor i forhold til svær depression,« siger hun.

»Det betyder, at man kan føle sig mere tryg, hvis man er i fertilitetsbehandling. Det kan måske forvisse de her kvinder om, at det er okay, at man er ked af det, men det behøver ikke at udvikle sig til en decideret depression,« forklarer Camilla Sandal Sejbæk.