Hvert år får cirka 2500 gravide kvinder foretaget en moderkageprøve i Danmark.
Prøvens formål er at bestemme, om fostret i kvindens mave har en kromosomfejl, som blandt andet kan give Downs Syndrom.
En moderkageprøve giver et klart svar, men medfører også en risiko for det ufødte foster. Mellem en halv og en hel procent af kvinder, der får lavet en moderkageprøve, aborterer efterfølgende fostret.
Derfor er det en glædelig nyhed for gravide, at forskere ved Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Skejby Sygehus har fundet en metode, der formentlig vil kunne spare omkring 1000 moderkageprøver om året.
Metoden er såre simpel: Det eneste, der skal til, er en ekstra blodprøve i forbindelse med den risikovurdering, der i sidste ende kan lede til en moderkageprøve.
»Vi gør den indledende vurdering mere sikker. Vi føjer en ekstra blodprøve senere i graviditeten til den nuværende risikovurdering for Downs Syndrom, der består af en blodprøve og en nakkefoldsscanning. Det giver en bedre risikovurdering,« fortæller Charlotte Ekelund, der er ph.d.-studerende og læge, og en af forskerne bag det nye studie.
Kan ikke erstatte moderkageprøven
Den ekstra blodprøve kan ikke erstatte moderkageprøver i de tilfælde, hvor risikoen for Downs Syndrom efter to blodprøver og en scanning stadig ser høj ud.
Men antallet af kvinder, der må udsætte sig for prøven, kan forhåbentlig nedbringes, siger Charlotte Ekelund.
Med en ekstra blodprøve bliver de matematiske beregninger bag risikovurderingen mere sikre, således at færre gravide får at vide, at deres risiko for at fosteret fejler noget er høj, mens de videre undersøgelser viser, at der ikke er noget galt.
»Denne gruppe af gravide vil vi gerne gøre så lille som overhovedet muligt. Vi vil gerne spare kvinderne for den nervøsitet og risiko, der er forbundet med prøven. Det var vores primære formål med projektet: At nedsætte antallet af dem, der bliver gjort unødigt nervøse,« fortæller Charlotte Ekelund.
»Jeg synes, det er et stort fremskridt for den enkelte gravide kvinde. Forestiller man sig, at vi kan spare 1000 moderkageprøver om året, hvor en halv eller en hel procent af kvinderne ville have aborteret, så er det fem til 10 fostre om året, der undgår at blive aborteret. Udbreder man det til hele verden er det markant større tal.«
To blodprøver giver bedre vurdering
Den ekstra blodprøve måler faktisk præcis de samme ting, som den første.
Men prøven bliver taget på et andet tidspunkt, hvilket påvirker mængden af de proteiner, vi undersøger i den gravides blod.
\ Fakta
Downs Syndrom er den mest almindelige kromosomafvigelse hos mennesker, og er ansvarlig for 25 procent af tilfælde af mental retardering. Derfor bliver gravide testet for sygdommen ved hjælp af en nakkefoldsscanning og en blodprøve, der tester for to proteiner, som produceres i moderkagen. De to faktorer lægges sammen, og ved hjælp af matematiske beregninger vurderes risikoen for Downs syndrom. Er risikoen høj, anbefaler man en moderkageprøve eller en fostervandsprøve, som 100 procent sikkert kan afklare, om fosteret har en kromosomfejl – både moderkageprøve og fostervandsprøve medfører en risiko for abort på cirka en halv til en hel procent.
»Det ene protein, vi måler på, er bedst til at diskriminere mellem et sygt og et raskt foster tidligt i graviditeten, mens det er omvendt med det andet,« siger Charlotte Ekelund.
Ved den nuværende risikovurdering for Downs Syndrom bliver der taget en blodprøve, når kvinden er mellem otte og 13 uger henne.
Nakkefoldsscanningen bliver lavet mellem graviditetens 11. og 14. uge. Den ekstra blodprøve er i forbindelse med studiet blevet taget, når kvinderne kommer til nakkefoldsscanning, og her er det ene protein altså bedre til at indikere, om der er problemer med fostret.
Resultaterne er endnu ufærdige
Resultaterne fra det nye studie foreligger endnu ikke i færdig form.
Charlotte Ekelund og hendes kolleger har indsamlet cirka 4.000 blodprøver fra gravide kvinder på Skejby, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital.
Analyseresultaterne af de ekstra blodprøver er nu sendt til en statistiker i England, der kigger på data ved hjælp af avancerede statistiske modeller.
»Statistikeren mangler stadig blandt andet at se på variationen mellem to prøver fra et enkelt individ.
Men både teori og et tidligere studie fra Skejby Sygehus peger i retning af, at vi kan optimere risikoberegningen ved at have to blodprøver fra den gravide, og jeg er slet ikke i tvivl om, at der vil være en gevinst i at bruge en ekstra blodprøve. Hvor stor gevinsten bliver, må vi lige afvente dataene for at slå fast,« siger Charlotte Ekelund.
Studiet og det færdige resultat bliver præsenteret på en kongres på Malta i juni måned, og til efteråret vil der blive publiceret en eller flere videnskabelige artikler, fortæller Charlotte Ekelund.
To blodprøver til alle er ikke sikkert
Oprindeligt ønskede Charlotte Ekelund og kollegerne at påvise, at den særlige danske model, hvor blodprøven til risikovurderingen laves nogle uger før nakkefoldsscanningen, er mere effektiv end den klassiske model, hvor de to ting laves samtidig. Samtidig ville de teste, om to blodprøver er bedre end én.
Den nye undersøgelse har bekræftet forskerne i begge deres hypoteser, men hvornår en ekstra blodprøve bliver kutyme i Danmark, kan Charlotte Ekelund endnu ikke sige noget om. Det afhænger af, hvad dataene viser, og er også et spørgsmål om logistik og økonomi.
»Det er ikke altid sådan, at fordi vi ved at noget er bedst, så bliver tingene ændret fra dag ét. Typisk kan der gå et par år, før man får implementeret nye tiltag. Men fordi vi er lagt fremme i Danmark på dette område og fordi vi arbejder meget tæt sammen på landsplan, er jeg sikker på, at nye veldokumenterede ændringsforslag vil blive taget til efterretning,« slutter hun.
\ Charlotte Ekelund håber, at de nye data fra studiet også kan bruges til at udpege nogle uger, der er optimale til at tage blodprøverne.
Samtidig håber hun, at dataene kan bruges til andet end bare risikovurdering for kromosomfejl. Måske kan man forudsige andre problemer i graviditeten gennem dem.
»Ved at tage de 4.000 prøver og koble dem til forskellige registerdata og journaldata, kan man måske finde markører for svangerskabsforgiftning, lav fødselsvægt og så videre. Det er næste projekt,« siger Charlotte Ekelund.
































