Kæmpestore bandemedlemmer med ekstremt markerede muskler og blodårer, der ser ud som om, at kroppen er lige ved at eksplodere.
Der er mange fordomme og forestillinger om de personer, der tager steroider samt de miljøer, de befinder sig i.
Men det er ikke kun store, hårdtpumpede fitnesspersoner, der tager præstationsfremmende stoffer uden at tænke for meget over konsekvenserne.
Der findes eksempelvis også personer, der tålmodigt og med den største forsigtighed tager doping for at se hvor langt de kan gå.
\ Julius Bomholt-prisen
Julius Bomholt-prisen uddeles af Kulturministeriet en gang om året for fremragende forskning.
Prisen er opkaldt efter Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt.
Faktisk findes der hele fire forskellige typer, fortæller Ask Vest Christiansen, der er lektor og institutleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i den ovenstående podcast.
Ask Vest Christiansen har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for sin bog ’Motionsdoping’, der udkom i 2018 – og på engelsk i 2020.
I bogen giver Vest Christiansen læseren et indblik i, både hvad doping og steroider er, hvad det gør ved kroppen, og hvordan det bliver håndteret af samfundet, men ikke mindst om, hvad der driver folk til at tage præstationsfremmende stoffer trods risikoen for at opleve bivirkninger.
’Motionsdoping’ er det første danske forskningsbaserede bog om fitness og brugen af anabole steroider, og den er baseret på Ask Vest Christiansens egen dataindsamling og den internationale litteratur på området.
Siden 2000 har han arbejdet med doping i elitesportsmiljøerne – i starten særligt med fokus på cykelryttere. I 2009 begyndte han at undre sig over, hvordan virkeligheden så ud uden for elitemiljøerne.
Ved at interviewe et væld af unge mænd, der bruger doping, har lektoren ønsket at gå fordomsfrit til opgaven for at få et indblik i de typer, der er så opsatte på at få en muskuløs krop, at de er villige til at skyde en risikofyldt genvej.
Som resultat af interviewene deler Vest Christiansen idealtyperne op i YOLO, atlet, velvære og ekspert.
Det handler nemlig ikke om at få en konkurrencemæssig fordel, da der er helt andre ting på spil for disse mænd, som har flere forskellige motivationer.
»Asks bog – og nogle af de andre udgivelser, der også findes på området om motionsdoping – bruger jeg i min egen forskning til at give en problembeskrivelse af, hvad det er, som driver særligt unge mænd til at bruge muskelopbyggende stoffer som anabole steroider,« fortæller Anders Schmidt Vinther, der er ph.d.-studerende og Ask Vest Christiansens kollega på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet i podcasten, og fortsætter:
»Det er helt centralt at forstå de motiver, der ligger til grund for beslutningen om at tage de her stoffer.«
Lyt til podcasten og få et grundigt indblik i, hvad der går igennem hovedet på mænd, der bruger doping til at opnå drømmekroppen.
\ Læs mere
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
