Din hunds hjerte ligner dit eget: Sjove fakta om dyr og menneskers hjerter

Dit hjerte er et livsvigtigt og samtidig utroligt fascinerende organ. Det pumper omkring fem liter blod i minuttet rundt i kroppen hele livet, det er mere end syv tons i døgnet, og det holder sjældent mere end to sekunders pause.

Hvis hjertet holder op med at pumpe blod, så mister man bevidstheden med det samme, og hjernen tager uoprettelig skade efter seks til otte minutter, hvis man ikke får hjertemassage eller anden hjælp.

De fleste dyrs hjerter ligner menneskets hjerte. Det er for nylig vist, at et grisehjerte kan pumpe blod rundt i et levende menneske, hvis det genmodificeres så det ikke bliver opfattet som fremmed for menneskekroppen.

Hunde, katte og hestes hjerter ligner også menneskehjertet så meget, at dyrlæger undersøger deres hjerter næsten på samme måde som hjertelæger undersøger menneskehjertet.

Dyrene kan også få mange af de samme hjertesygdomme som mennesker, og dyrlæger bruger ofte den samme hjertemedicin, som anvendes til at behandle mennesker med hjertesygdom.

De mange ligheder – og forskelle – kan du blive klogere på i denne artikel, der er skrevet på baggrund af bogen 'Dit, mit og dyrenes hjerte'.

Menneskets hjerte: Vores livsvigtige pumpe

Hjertet har en højre- og en venstreside. Hver side har et stort hjertepumpekammer og et mindre hjerteforkammer. Hjertet har hjerteklapper, der fungerer som envejs-ventiler, således at blodet sendes i en bestemt retning.

Når de store pumpekamre trækker sig sammen, presses blodet ud af hjertet. Faktisk trækker muskulaturen i pumpekammervæggen sig sammen med lidt den samme bevægelse, som når man vrider en karklud.

Fra højre pumpekammer sendes det iltfattige blod via den store lungepulsåre til lungerne, hvor blodet kan frigive CO₂ og optage ilt. Fra venstre pumpekammer sendes blod til resten af kroppen via hovedpulsåren aorta.

Begge pulsårer deler sig som et træ der har en stamme, mange grene og små kviste. Faktisk løber der blod gennem næsten alt væv, undtagen hår, negle og det yderste af tænderne.

Når ilten er afgivet, og CO₂ er optaget fra vævet, samler kapillærerne sig i blodårer, som igen ender i højre og venstre forkammer. På den måde kommer alt blodet, som sendes ud af hjertet, tilbage til hjertet.

Hundens hjerte: Vores bedste ven ligner os

Hundens hjerte har som menneskets hjerte en højre og en venstre hjerteside, fire hjertekamre og fire hjerteklapper.

Hundens hjerte udgør også cirka en halv procent af den samlede kropsvægt. Derfor har en virkelig stor hund på 60 kilo et hjerte på størrelse med et voksent menneske med tilsvarende kropsvægt. Begges hjerter vejer cirka 300 gram.

Dyrlæger undersøger hundens hjerte næsten på samme måde, som læger undersøge hjertet hos mennesker. Dyrlæger giver også hunde hjertemassage, og større dyrehospitaler kan have en hundeblodbank, hvor raske hunde kan tilmeldes til et hundebloddonorkorps.

Hundeblodet bruges til at hjælpe andre hunde med for eksempel et større blodtab i forbindelse med en operation. Hunde har som mennesker forskellige blodtyper, så her er det også vigtigt, at der er forligelighed mellem blodtyperne ved blodtransfusioner, da blodets celler ellers kan gå i stykker.

Nogle hunderacer, for eksempel greyhounds, har en blodtype som ofte passer til alle andre hundes blod, og det gør dem selvfølgelige populærere som bloddonorer.

Læs også: Hunde ligner faktisk deres ejere – i hvert fald når det kommer til vægten

Hestens hjerte: En fantastisk omstillingsevne

Hestens hjerte ligner også menneskets hjerte, det er bare meget større. En stor hests hjerte vejer cirka fem kilo. Det pumper cirka 30 liter i minuttet hos en hest i hvile, og det er cirka seks gange mere blod end et voksent menneske.

Og nu bliver det lidt vildt, for når hesten løber meget hurtigt, kan den pumpe omkring 400 liter blod ud af hjertet i minuttet. Det er mere end ti gange så meget, som når hesten er i hvile.

Mennesker kan ikke i samme grad øge den blodmængde, som kommer ud af hjertet ved fysisk aktivitet. Det forklares ved, at hestens hjerte både kan slå langsommere og hurtigere end menneskets hjerte.

Når hesten står stille, kan den have ned til 30-40 pulsslag i minuttet. Vi mennesker har ofte 60-70 pulsslag i minuttet, når vi slapper af.

Og hestens kan have op til omkring 240 pulsslag i minuttet, når den løber stærkt. Som tommelfingerregel siger man, at menneskers maxpuls er 220 minus vores alder.

Giraffens hjerte: Et seriøst højt blodtryk

Giraffen har et blodtryk som er cirka dobbelt så højt som menneskers, når blodet bliver pumpet ud af hjertet.

Det er vigtigt for giraffen, fordi dens hoved er to til tre meter højere oppe end hjertet, når den står oprejst. Det kræver et højt tryk at få blodet helt der op.

Det er lidt sværere at forstå, hvad der sker med blodet og trykket, når den bukker sig ned. Giraffen har hovedet cirka to meter under hjertet, når den græsser eller drikker vand ved en sø.

Nogle af giraffens pulsårer er ekstra stærke, så de kan holde til det høje blodtryk, og samtidig kan nogle af blodårerne på halsen udvide sig ekstra meget, når der er brug for det. Det, mener man, er med til at forhindre, at giraffen får et meget højt blodtryk i hovedet, når den har hovedet nede ved jorden. Men man ved det ikke helt præcist.

Fra 2008 har forskning i girafhjerter vist, at giraffens hjerte vejer det samme i forhold til kropsstørrelse, som andre pattedyrs hjerter gør. Man har ellers i mange år ment, at giraffens hjerte var større i forhold til andre pattedyrs hjerter.

Men giraffens hjerte har tykkere muskelvægge i det venstre pumpekammer for at kunne lave det høje blodtryk, hvilket gør det stærkere end andre pattedyrs hjerter.

Bjørnens hjerte: Seks måneders pause om året

Bjørnens hjerte ligner menneskets hjerte, men det kan slå rigtig langsomt, når bjørnen er i vinterhi.

Så slår det kun cirka ti gange i minuttet eller omkring hvert sjette sekund. Hvis vi mennesker har samme lave puls, vil vi besvime, da der ikke kommer ilt nok til hjernen.

Det er også utroligt, at bjørnen kan løbe hurtigt, lige når den vågner efter seks måneder i vinterhi. Mennesker, som har været syge og ligget længe i sengen, må træne, når de er raske igen, da musklerne bliver svage af at ligge stille.

Bjørnen er heller ikke på samme måde som mennesker i øget risiko for at få blodpropper ved længere tids inaktivitet.

Man har længe undret sig over, hvordan bjørne kan være så forskellige fra mennesker. På den baggrund har forskere i flere år undersøgt bjørne sommer og vinter.

Forskerne har vist på bagrund af blodprøver, at bjørnes blodplader har mindre tendens til at klistre sammen i vinterhiperioden sammenlignet med sommerperioden.

Ligeledes har helt ny forskning vist, at bjørnen også har et nedsat niveau af et helt bestemt protein i perioden med vinterhi, som kan være med til at forklare, hvorfor bjørnen er beskyttet mod at udvikle blodpropper i den inaktive vinterhiperiode. Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.

Læs også: Viden om bjørnens vinterhi kan forebygge sygdomme

Blåhval og fugle: De største hjerter

Blåhvalens hjerte er omtrent 3.000 gange større end menneskets hjerte, og det er det største hjerte hos et pattedyr. Det er så kæmpestort, at der er plads til en hel familie derinde. Alligevel ligner deres hjerter menneskets hjerte.

Det med størrelse kommer også an på, hvordan man anskuer det. Hvis man sammenligner blåhvalens hjerte med, hvor meget den vejer, er det ikke specielt stort.

Faktisk har fugle et meget større hjerte per kilogram fugl, end en blåhval har. Så hvis man måler ud fra hjertevægt per kilogram dyr, så er det fuglene, der har de største hjerter.

Fisk har de mindste hjerter. Deres hjerter er ret små per kilogram fisk, og de har også kun to hjertekamre.

Krybdyrs hjerter: Kan ændre størrelse efter et måltid

Krybdyrs hjerter minder om menneskets hjerte, men flere af dem har ikke helt fire kamre, selvom de stadigvæk pumper blod til lunger og til kroppen.

Krybdyr har ofte en utæt skillevæg mellem pumpekamrene, hvilket gør, at det iltede og ikkeiltede blod kan blande sig. Det er også interessant, at nogle slangers hjerter kan ændre sig betydeligt i størrelsen efter et måltid.

Når pytonslanger spiser et rigtig stort måltid, hvilket de sjældent gør – nogle gange kun en gang om måneden – så vokser deres hjerte ret meget, og det kan blive næsten dobbelt så stort på få timer.

Når den har fordøjet maden, skrumper hjertet igen.

Læs også: Krybdyrenes halve hjerte og kredsløbets udvikling

Blæksprutter: To ekstra hjerter

Blæksprutter har faktisk tre hjerter. De har et større hjerte og to mindre hjerter, som alle arbejder sammen. De to mindre hjerter hjælper med at få blodet pumpet igennem gællernes små blodårer på vej til det store hjerte.

Derfor kaldes de gællehjerter. Det store hjerte samler blodet fra de to gællehjerter og pumper det ud i blækspruttens krop.

Samarbejde på tværs af arter

Som I kan læse i den her artikel, er der mange dyr, der har hjerter der minder om vores hjerte.

Derfor har vi to forfattere til denne artikel og til bogen 'Dit, mit og dyrenes hjerte' også arbejdet sammen som forskere i mange år, selv om den ene af os er dyrlæge med speciale i hundes hjerter og den anden hjertelæge for mennesker.

Vi forsker begge i hjertets pumpefunktion og i, hvordan lægemidler kan hjælpe henholdsvis mennesker og dyr med hjertesygdom.

Vi deler viden og diskuterer undersøgelsesteknikker, sygdomsmekanismer og effekter af lægemidler hos henholdsvis dyr og mennesker.

Nogle gange er det det samme, andre gange kan det være helt forskelligt, og der kan forekomme betydelige artsforskelle.

Vi har med flere kollegaer og samarbejdspartnere blandt andet gennemført forskningsstudier omhandlende hjerteskanning af hunde med hjertesygdom for bedre kunne forstå hundens hjertesygdom og risikofaktorer for hjertedød.

Endvidere gennemfører vi grisestudier for at opnå en bedre forståelse af lægemidlers virkningsmekanismer hos mennesker.

Læs også: Planken og ‘wall-sit’ er bedst til at sænke blodtrykket

Læs også: Livsstilsbehandling af diabetes har god effekt, viser »sjældent grundigt studie«

Læs også: Over 10 timers træning om ugen kan give dig et hjerte med superkræfter