Din hjerne er i konstant forandring
Din hjerne er et smart apparat, som hele tiden bliver opdateret med din nyeste læring. Det sker uanset, om du blot forestiller dig det, eller om du rent faktisk udfører opgaven i virkeligheden.

Din hjerne er en forunderlig størrelse. Den forandrer sig hele tiden i takt med, at du udfordrer dig selv på nye måder - hvad enten det er mentale eller fysiske udfordringer.

Processerne i din hjerne ligner hinanden, hvad enten du rent faktisk udfører en opgave, eller om du kun tænker, at du udfører dem.

Og hjernen er sådan indrettet, at du faktisk kan blive god til at udføre en opgave i virkeligheden ved blot at forestille dig, at du udfører den. Det viser flere videnskabelige forsøg ifølge videoen fra ASAP Science ovenfor.

Skulle forestille sig, de øvede

I et af forsøgene blev to grupper af forsøgsdeltagere sat til at øve klaverspil to timer om dagen. Men den ene gruppe måtte ikke røre tangenterne.

De skulle i stedet forestille sig, at de øvede sig. Begge gruppers hjerner forandrede sig som et resultat af musikundervisningen. Efter tre dages træning havde de to grupper opnået samme præcision i klaverspillet. 

Da der var gået fem dage, var de klaverspillere, som måtte røre klaverspillet ikke overraskende en hel del bedre end dem, som kun måtte kigge på klaveret. De mentaltrænede klaverspillere var i stand til hurtigt at nå den anden gruppes niveau. Men altså først efter de rent faktisk fik lov til at slå på tangenterne. 

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.