To sygdomme spreder sig uhørt hurtigt blandt Vestens børn og unge: Type 1-diabetes og astma.
Sygdommene hører ikke umiddelbart til i samme kategori, men fordi sygdommene nærmest er eksploderet hånd i hånd gennem de senere år, begynder forskerne i stigende grad at overveje, om de kan være forbundet til hinanden på en måde, som videnskaben endnu ikke har fået øjnene op for.
»Det er altid farligt at slutte noget alene på baggrund af stigninger i tal. Det svarer til at sammenligne fødselstallet med antallet af storke.«
»Når det er sagt, så har der været et så åbenlyst sammenfald i dramatiske stigninger inden for de to sygdomme, at vi selvfølgelig alle sammen har bemærket det og er blevet interesserede,« lyder det fra overlæge Hans Bisgaard, leder af Dansk BørneAstma Center og professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Er vores omgivelser for sterile?
Videnskab.dk har for nylig beskrevet, hvordan de førende danske forskere inden for forebyggelse af astma leder desperat efter årsager til sygdommen.
Undersøgelser antyder, at astma måske opstår på grund af mangel på D-vitamin, eller fordi vi lever i luftforurening eller bliver påvirket af hormonforstyrrende stoffer.
Mest af alt tyder det på, at vi bliver syge af vores omgivelser, som kan være blevet så sterile, at vores immunforsvar nærmest er faldet i søvn og har svært ved at stille op til kamp, når det endelig støder på dårlige bakterier. Teorien er kendt som hygiejnehypotesen.
Hygiejnehypotesen virker som bedste forklaring
Præcis de samme overvejelser gør man sig inden for forskning i årsager til type 1-diabetes, hvor forskerne heller ikke har nogen sikre facts om årsager til sygdommen.
»Et sløvt immunforsvar kan måske betyde, at det pludselig agerer abnormt og overreagerer over for fremmede bakterier og ikke bare skyder dem ned, men også kommer til at angribe sig selv i en slags ‘friendly fire’,« funderer overlæge Allan Flyvbjerg, professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet og formand for Diabetesforeningen.
»Hygiejnehypotesen er nok den, jeg hælder mest til at tro på, og derfor tænker jeg også, at astma og type 1-diabetes kan være samme bolledej, selvom de rent videnskabelige mekanismer i sygdommene er forskellige,« siger Allan Flyvbjerg.
Flere sammenhænge mellem sygdommene
\ Fakta
Type 1-diabetes:
En såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar går til angreb på celler i bugspytkirtlen, som producerer livsvigtigt insulin.
I modsætning til den meget mere udbredte type 2-diabetes har den intet med livsstil at gøre.
Antallet af nye tilfælde af type 1-diabetes er gennem de seneste ti år steget med 60%.
Omkring 25.000 danskere har sygdommen. 3.000 af dem er børn.
Astma:
En betændelse i luftvejene, som udløser hoste og gør det svært at trække vejret.
Astma har inden for de seneste 30 år tredoblet sin udbredelse, så i alt 300.000 danskere er ramt.
Fornemmelsen bliver støttet af anden videnskab på tre punkter:
Flere undersøgelser har indikeret, at den ene sygdom nedsætter risikoen for, at man får den anden. Altså: har du type 1-diabetes, har du sandsynligvis ingen symptomer på astma.
Italienske forskere sammenlignede udbredelsen af type 1-diabetes og astma med småbørnsdødelighed og størrelsen på BNP i lande inden for og uden for Europa. De konkluderede i 2006 i tidsskriftet Pediatric Allergy and Immunology, at sygdommenes forekomst gik op i takt med BNP og ned i takt med børnedødeligheden. Forskernes bud på en forklaring lyder, at folk i rigere lande er mere beskyttet mod bakterier som babyer, og at det kan være med til at bane vejen for astma og type 1-diabetes.
En norsk undersøgelse, publiceret i The Lancet i 2001, har fundet en stærk sammenhæng mellem type 1-diabetes og astmasymptomer inden for grænserne af de 28 lande, der blev sammenlignet. Ifølge de norske forskere antyder det, at sygdommene har en fælles risikofaktor, som kan være »gener, tidlige påvirkninger fra miljøet eller begge dele«.
Dna kan umuligt være synder
De danske forskere er enige om, at miljøet må spille en afgørende rolle, og at arvelighed under ingen omstændigheder er forklaringen på de vilde stigninger.
Sygdommene har simpelthen bredt sig for hurtigt til, at de kan skyldes ændringer i arvemassen.
»Type 1-diabetes er i det hele taget meget lidt arveligt. Hvis en søskende eller far eller mor har det, er der kun 5% chance for at få det selv. Så den uforklarlige stigning må ganske enkelt skyldes noget i omgivelserne og den måde, vi lever på i dag,« konstaterer Allan Flyvbjerg.
Sygdommene rammer især den yngre del af befolkningen. Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge i Danmark. Type 1-diabetes rammer sjældent mennesker på over 40 år.
Endnu kan ingen af sygdommene forebygges eller helbredes.
