Derfor går motion dig på nerverne
Muskler er ikke alene om at blive trætte under motion. Nerveceller bliver det også. Ny dansk forskning kan være en hjælp til folk på lykkepiller eller med spastiske lammelser.

Signalstoffet serotonin aktiverer musklerne, så de kan yde mere. Men når koncentrationen af serotonin bliver for høj, lukker signalstoffet også ned for musklerne igen. Det viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Signalstoffet serotonin aktiverer musklerne, så de kan yde mere. Men når koncentrationen af serotonin bliver for høj, lukker signalstoffet også ned for musklerne igen. Det viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Alle kender følelsen af, at kroppen ikke rigtig adlyder, når den er træt.

Løbeturen går et hak ned i tempo, og spændstigheden i bevægelserne forsvinder. Der sker ikke noget, uanset hvor meget man fortæller sig selv, at tempoet skal op. Musklerne adlyder ikke ordrerne. De er trætte.

Men det er ikke kun musklerne, der er trætte - det er nervecellerne i rygmarven også.

Træthed i de såkaldte neuroner (nerveceller der videresender informationer gennem elektriske og kemiske signaler) skyldes ifølge ny dansk forskning signalstoffet serotonin, der er involveret i alt fra sexlyst til muskelsammentrækninger.

Viser mekanismer bag serotonins dobbeltrolle

Frigivelse af små mængder serotonin i rygmarven forstærker hjernens signaler til musklerne, og benene spæner derudad. Men når der kommer for meget serotonin i rygmarven, har hjernens signaler svært ved at nå frem til benene, som i stedet begynder at føles tunge.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

»Det har længe været vidst, at serotonin forstærker signaleringen fra hjernen til musklerne. Nogle forskere har dog lavet forsøg, der viser, at serotonin også kan medføre træthed. Vores resultater viser, hvordan serotonin kan have denne dobbelte rolle,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor ved Københavns Universitets Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Jean-François Perrier.

Fakta

Serotonin er et signalstof, der er involveret i en lang række af kroppens mekanismer.

Foruden muskelsammentrækninger er serotonin også involveret som signalstof i reguleringen af humør, appetit, søvn, sexlyst, hukommelse, indlæring og tarmenes bevægelser.

Resultatet af det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Kan hjælpe folk med spastiske lammelser

Det nye fund har nogle interessante medicinske perspektiver.

Da forskerne fra Københavns Universitet har identificeret, hvordan serotonin kan begrænse hjernens signaler til musklerne, åbner det op for nye mål for behandling af blandt andet spasticitet.

»Spastiske bevægelser er kendetegnet ved, at nogle neuroner er ekstraordinært følsomme over for signaler fra hjernen og reagerer kraftigt på dem ved at aktivere musklerne i en spastisk bevægelse. Her kan vi måske gå ind og lave nye former for behandling ved at udnytte nogle af de mekanismer, hvor serotonin får musklerne til at slappe af,« siger Jean-François Perrier.

De nye resultater forklarer også, hvorfor mange mennesker på lykkepiller ofte føler sig udmattede og uden energi.

»Mange lykkepiller som Prozac og Cipramil fungerer ved at blokere for genoptag af serotonin. Derved bliver rygmarven oversvømmet med serotonin, som blokerer for hjernens signaler til musklerne. Det giver følelsen af muskeltræthed,« fortæller Florence Cotel, som også var involveret i projektet.

Du kan læse mere om detaljerne i den nye forskning i artiklen Serotonin gør muskler friske og trætte.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk